”For den, der spiser og drikker uden af agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til. Derfor er der så mange syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen.” (1. Korintherbrev 11:29-30)
Hvad er det galt i Korinth? Hvad er årsagen til, at Herrens måltid, hvor formålet er helbredelse og at give liv, betyder sygdom, endda død? Var det den seksuelle synd, der diskuteres i kapitel 5? Eller en anden synd af samme størrelse?
”Altså, mine brødre, når I kommer sammen for at spise, skal I vente på hin-anden. (1. Korintherbrev 11:33)
I den tidlige kirke i Korinth begyndte hvert ugentligt møde med et måltid, hvor brød og vin blev helliggjort i Yeshuas navn og til erindring om Ham. Efter at have delt måltidet fortsatte de troende med lovprisning, bøn og undervisning og prag-tisering af åndelige gaver. Vi ved fra tidligere kapitler, at menigheden havde forskellige fraktioner. Nogen sværgede troskab til Paulus; andre foretrak Apollos undervisningsstil; andre igen mente, at de kun havde én lærer, Yeshua selv. Nogle medlemmer ankom tidligere end andre til de ugentlige møder. Sammen med andre venner i ”kliken” ville de velsigne brødet og vinen og spise middag. Senere ville andre ankomme, nogen med mad, andre uden.
Paulus bebrejdede de, der således kom tidligt, for mere end blot uforskam-mede: de havde forsømt at ”skelne Herrens Legeme.” Dette er ikke mangel på korrekt forståelse af den mystiske transformering af et stykke brød til Kristi Legeme. Ud fra sammenhængen er det tydeligt, at han taler om mangel på værdsættelse af kraften, helligheden og autoriteten, der er forbundet med Gud ønske om Sin tilstedeværelse ved de helliges ugentlige møder.
Enhver troende er en levende sten, og sammen er vi bygget ind i et helligt tempel til Gud selv at bo i (1. Peterbrev 2:5; 1. Korintherbrev 3:16-17). Ifølge skrifterne er det primære udtryk for dette mystisk lydende Messias’ Legeme/Tempel, hvad vi kalder den ”lokale” menighed – hvad enten man mødes i et hus, en offentlig bygning eller midt i en skov. Der er noget særligt, noget meget helligt omkring disse møder for hele menigheden.
Hvis vi forstyrrer denne hellighed ved at være ufølsomme ved, at der er andre tilsted (eller der ikke er); eller finder vi vores fællesskab i en ”klike” uden at relatere til resten af menigheden, er der fare for, at vi mangler at erkende ”Her-rens Legeme.” Med denne fejl kan der være alvorlige konsekvenser, især når vi fejrer Nadveren. Lad enhver og ethvert fællesskab prøve sig selv af (1. Korinther-brev 11:28) så vi kan glæde os over Hans fulde helbredende tilstedeværelse blandt os!
Image by vitali_litvin Pixabay
