Tikkun Global Jerusalem, Israel
De bibelske helligdage falder i to hovedgrupper: den første er om foråret; den anden om efteråret. Gruppen om foråret har tre helligdage:
Påske (Pesach)
Første frugt (Omer)
Pinse (Shavuot)
Efterårsgruppen har ligeledes tre helligdage:
Hornblæserfesten (Teru’ah)
Forsoningsdagen (Yom Kippur)
Løvhyttefesten (Sukkot)
Helligdagene i Skrifterne har tre hovedniveauer af forklarende betydning:
Landbrugsmæssig (Naturens udbytte fra Gud som skaber)
Israelitisk (National udfrielse fra Egypten og det Aronitiske præsteskab)
Messiansk (Universel åndelig betydning forbundet med evangeliet om Yeshua).
Det første niveau af betydning (landbrugsmæssigt) er almindeligt i alle kulturer. Der er et tidspunkt for taksigelse til en guddom (eller til ”naturen” som guddom” i løbet af foråret, når såsæsonen i landbruget begynder. Der er endnu en tid for taksigelse ved slutningen af sæsonen, når afgrøderne er indsamlet.
Dette niveau begyndte med Adam og fortsatte til Abrahams tid (ca. 2000 år) Den israelitiske åbenbaring begyndte med Abraham og fortsatte indtil Yeshuas kors-fæstelse (ca. 2000 år). Den messianske åbenbaring begyndte med korsfæstel-sen og er fortsat til i dag (igen ca. 2000 år).
Én rabbinsk kilde henviser til disse tre tidsperioder som:
1. Adam til Abraham – 2000 år for hedningerne (i Noas betydniing af ordet, ikke i Lukas’ 21 eller Romerbrevets 11 betydning).
2. Abraham til ødelæggelsen af det Andet Tempel – 2000 år for Tora’en (Moseloven)
3. Andet Tempels ødelæggelse til i dag – 2000 år for Messias (!)
(Den rabbinske betydning her er, at det er tiden for åbenbaringen af Messias, men åbenbart efterlader dem med et åbent spørgsmål.)
På evangeliets niveau repræsenterer helligdagen i foråret Yeshuas første komme. Påsken symboliserer Yeshuas korsfæstelse for vores tilgivelse. Den første frugt er Yeshuas opstandelse. Pinse er udgydelsen af Helligånden
Ikke blot opfylder disse tre store begivenheder betydningen af forårets fester, men begivenhederne finder også sted på selve den dag, hvor festerne blev fejret. Med andre ord var der en perfekt koordinering ikke blot af den åndelige betydning af Tora’en og evangeliet, men også af de datoer, hvor Tora’ens fester og begivenhederne i evangeliet fandt sted. Dette er ikke tilfældigt, men et guddom-meligt bevis.
Ikke blot er Tora’ens og Evangeliets datoer koordineret af guddommelige beviser, både Tora’en og Evangeliet er til gengæld koordineret med de landbrugsmæssige og vejrmæssige sæsoner. Jerusalem er varm om sommeren og nattekold om vinderen. Den ene ”mellemliggende” måned om foråret er Nisan og om efteråret Tishrei. I disse to måneder er aftnerne i Jerusalem særlig behagelige.
Den bibelske kalender er baseret på månen, ikke solen. Den første dag i måne-den er altid uden måne; den 7. og den 21. dag i måneden er altid med halv-måne; den 15. i måneden er der altid fuldmåne. Med andre ord er der kun to datoer med perfekt vejr og fuldmåne: den 15. Nisan, som er påsken, og den 15. Tisrei, som er løvhyttefesten.
Evangeliet er tidsmæssigt koordineret med Torah’ens fester, som på sin side er koordineret med landbrugssæsonen. Eller, modsat landbrugs sæsonen var designet til at tilpasse Torah’ens fester, som på sin side var designet til at tilpas-se begivenhederne i Evangeliet. Hvorfor er der en sådan perfekt koordinering? – Fordi den samme Gud, som skabte universet også gav os den moralske lov og præsteskabet; den samme Gud, som gav os Loven, gav os også Messias.
Vi har kun én gud. Derfor følges skabelsen, Torah’en og Evangeliet ad. Der er ingen modsætning. Før Gud skabte verden, blev også præsteskabet ved Templet og Evangeliets budskab planlagt. Skabelsen var designet både med Torah’en og Evangeliet i tankerne (Især i Guds sind).
Hebræerbrevet 4:3 ”…Hans gerninger var færdige, fra verden blev grund-lagt”
I Guds suverænitet, var disse tre elementer: Natur, Torah og Evangelium allerede planlagt sammen, før verden blev grundlagt, og der derfor forenet af deres betydning. Den eneste Gud lavede én skabelse, gav os én lov og sendte én Messias til os. (Derfor kan naturen forstås som en lignelse, som forklarer betyd-ningen af Biblens budskab – Matthæus 13, Salme 19.)
Den årlige landbrugssæson og den årlige tempel kalender er symbolsk for historien om planen om forløsning. Ligesom forårets helligdage repræsenterer Yeshuas første komme, repræsenterer helligdagene om efteråret Yeshuas anden komme. Derfor er betydningen af forårets helligdage allerede blevet opfyldt, mens betydningen af efterårets helligdage ENDNU IKKE er opfyldt.
Hvad repræsenterer efterårets fester? Den første helligdag, Hornblæserfesten, henviser til de syv shofarer (basuner), som er beskrevet i Johannes Åbenbaring. Disse basuner beskriver endetidernes trængsel og høstperioden.
Forsoningsdagen er Herrens store og frygtelige dag (som beskrevet af profeten Joel) og som er selve dagen for Yeshuas anden komme, og som også er den største dag i præsteskabets kalender.
Note 1: Forsoningsdagen blev delvist opfyldt, da Yeshua bragte Sit blod for alteret i himlen efter opstandelsen. Som Dan Juster har bemærket, henviser Forsoningsdagen til en national forløsning, hvor påsken refererer til en families eller en personlig frelse. Zakarias12-13 beskriver en tid med national omvern-delse, hvor nationen Israel vil græde som for en eneste søn og vil se frem til Ham, de har gennemboret.
Note 2: Der er en sidste shofarblæsning ved slutningen af Forsoningsdagen ved starten på jubilæumsåret (3.Mosebog 25:10). Det var den sidste basun, der refereres til i Matthæus 24; 1. Korintherbrev 15 og 1. Thessalonikerbrev 4. Den sidste basun er ikke på Hornblæserfesten, men ved solnedgang på Forsonings-dagen. Hornblæserfesten handler om åbenbaringens syv basuner.
Løvhyttefesten vil blive opfyldt ved den store fejring ved begyndelsen af Tusind-årsriget, eller det messianske rige på jorden. Ved Løvhyttefesten ofrer tempel-præsterne 70 tyre, som repræsenterer frelsen for alle jordens nationer. På denne Løvhyttefest vil alle nationer komme til Jerusalem for at tilbede Kongen. (Zakarias 14:16).
Vi kan således opsummere de bibelske helligdage og deres evangelske opfyldel-se som følger:
Forår: Første komme
Påske (pesach) – korsfæstelse
Første frugt (Omer) – opstandelse
Pinse (Shavuot)
Efterår: Anden komme
Hornblæsning – trængsler
Forsoning – Anden komme
Løvhytte – Tusindårsriget
Guds plan er enkel, vel planlagt, naturlig, logisk og naturligvis er alt bragt ind i en perfekt enhed mellem himlen og jorden ved tidernes slutning gennem Messias Yeshua (Efeserbrevet 1:10).
