Tikkun Global Jerusalem, Israel
Hvem kunne have forestillet sig, at der er paralleller?
Midt i Toraen (4. Mosebog 22-24 taler Gud om Sit folks synd, mens Han leder dem frem mod at tage landet i besiddelse. Pludselig er der et ”sidespring” til det, der skete blandt de hedenske nationer, som er vidner til israelitternes ero-bringer i og rundt om i Canaan. Moabs konge er skræmt og beder om hjælp til at besejre Israel; i dette tilfælde bad han Bileam forbande Israel.
Den hedenske Bileam er profet af YHVH (!) helt fra Mesopotamien. Gud tillader ham ikke at forbande Israel. Gud synes at tilsidesætte Israels mange synder og kun tillade profeten at velsigne Israel. Som en ekstra foranstaltning taler Gud gennem munden på et æsel, for at være sikker på, at Bileam ville være trofast overfor sit kald til at velsigne.
Historien om Bileam kan ses som en parallel til vores situation i dag:
Det er det samme folk og den samme nation, Israel som dengang; igen, i dag erobrer Israel og bliver suveræn i landet ”Kanaan.”
Dengang var kongen af Moab den onde, hedenske leder, som gjorde oprør mod Gud i et ønske om at skade og ødelægge det jødiske folk (Salme 2). En parallel i dag er de hedenske grupper, der ønsker at ødelægge det jødiske folk, især Hamas, Hizbollah og Iran.
Den profetiske Bileam afspejler den internationale ekklesia kirke, fyldt af Guds Ånd, men han er i en kamp med sine egne fristelser, og som har modtaget et guddommeligt påbud om at velsigne Israel; (Romerbrevet 9-11)
Velsigne eller forbande
Lige siden 7. oktober har situationen i Israel og rundt om i verden tvunget folk op på et anspændt niveau. Ligesom Bileam og æslet: kan vi se Yeshua, føreren af himlens hære, som står foran os med draget sværd, ligesom Han stod foran Bileam og som da Han stod foran Josva (4. Mosebog 22:31; Josva 5:13-15)? Vælger vi at se Guds plan for Israel og nationerne fra ”højdepinkterne” i Skrifternes profetier? Eller tillader vi nyhederne og vores personlige eller nationale egen-interesser at have indflydelse på, hvordan vi ser tingene?
Bileam begyndte godt, i ånden, men endte med at tillade sin kødelige grådighed og egen interesse at ”sælge ud”, da det kom til Israel og Guds ultimative plan (Johs. Åbenbaring 2:14, 2 Peter 2:14, Judas 1:11). Lad os være sikre på, at vi ikke går ned ad den samme sti.
Husk:
Gud er ikke én, der lyver.
Da Gud velsignede Israel, var det ikke for senere at tilbagekalde velsignelsen.
Han ser slutningen fra starten.
Hans formål bringer ultimativt velsignelse og genoprettelse til menneske-heden.
”Gud er ikke et menneske, så Han lyver, et menneskebarn, så Han angrer. Når Han har sagt noget, gør Han det; når Han har lovet noget, lader Han det ske. Jeg har hentet Ham til at velsigne, Han skal velsigne, jeg opgiver det ikke!” (4. Mose-bog 23: 18-20).
