På Forsoningsdagen (Yom Kippur) bragte ypperstepræsten offerblodet ind i det allerhelligste. Denne dag minder os om vigtigheden af Messias’ blod, som blev ofret for os (Hebræerbrevet 7-10). Yeshuas blod har større betydning end det fysiske blod, som kom ud af Hans legeme på korset (Johannes 19:34). Den åndelige kraft af dette blod lever fortsat og taler stadig til os i dag (Hebræerbrevet 12:24).
Blodet giver gyldighed og håndhævelse af pagten. En pagt er en guddommelig og u-brydelig kontrakt. Pagten er sammensat af ord. Guds pagt med menneskeheden er nedskrevet i Bibelen, både den ”gamle” og den ”nye” pagt. Blodet besegler og un-derskriver pagten. Personen har givet sit liv på vegne af pagten og er garant for den. Pagtens ”sjæl” er i Hans blod (3. Mosebog 17:11).
Da Gud indgik pagt med Israels folk, stænkede Moses halvdelen af blodet på alteret og halvdelen af blodet på folket.
2. Mosebog 24:6, 8 – ”Moses tog den ene halvdel af blodet og…den anden halvdel stænkede han på alteret. Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: ”Dette er pagtens blod, den pagt Herren har sluttet med jer…”
Blodet berørte pagten og folket. Der er velsignelser og forbandelser i pagten. Blodet effektuerer disse velsignelser og forbandelser. Blodet knytter pagten til folket, sætter den i drift. Når vi tror på pagten og forsoningens blod, frigøres stor åndelig kraft.
Pagten har betingelser og resultater. Betingelserne er, at de kræver blodoffer. Resultaterne er velsignelser og forbandelser. Når vi tror på pagtens blod, bliver forbandelserne til velsignelser. Vores synd tilgives, vores sjæl udfries, vores legemer helbredes, vores familier velsignes, vores økonomi forløses, og djævelen overvindes (Åbenbaringsbogen 12: 10-11)
Mange kristne er opmærksomme på kraften af pagtens blod i forbindelse med deres egen frelse. I det israelske folks historie, var pagten også kollektiv; ikke blot omkring én person, men omkring nationen i sin helhed. De ville rejse sig eller falde sammen, de ville blive velsignet eller forbandet sammen. Israels folk modtog pagten som en nation gennem en erklæring.
2. Mosebog 24:7
og folket sagde: ”Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad Han befaler”
De satte pagten i kraft med deres ord, ved en deklaration af deres tro. I evangelierne ser vi, at folket effektuerede pagten præcis i den forkerte retning. De erklærede deres afvisning af Messias, og de bragte pagtens blod over sig som en forbandelse i stedet for som en velsignelse.
Matthæus 27:25
”Lad Hans blod komme over os og vore børn.”
De frigjorde blodets fælles kraft, ikke som det var hensigten, men det modsatte. De bragte destruktion over sig selv, deres nation og over de efterfølgende generationer. Templet var raseret, nationen ødelagt, og folket sendt i eksil.
Hvis der var så megen kraft i blodet, da den blev brugt imod det, den var beregnet til, hvor meget vil der da ikke ske, når den bliver brugt efter hensigten (Romerbrevet 5:15; 11:12). At modrette blodets kraft vil give modsatte resultater. Israels folk vil blive samlet igen, Messias vil blive modtaget, og riget Israel vil blive genoprettet (Ap. Gerninger 1:6).
Da blodets kraft blev vedtaget som noget ondt, blev folket spredt blandt nationerne. Når blodets kraft blive forordnet som noget godt, bliver nationerne samlet omkring Jerusalem for at underkaste sig Yeshuas rige (Esajas 2:2-4; Zakarias 14:16).
I endetiderne vil en restgruppe af troende udråbe, at Yeshuas blod vil komme over dem, ikke for destruktion, men for genoprettelse. Når restgruppen når en kritisk størrelse, vil vækkelsen bryde igennem, og hele Israel vil blive frelst (Romerbrevet 11:26).
Ved slutningen af Forsoningsdagen lyder et langt stød i shofaren (3. Mosebog 25:9-10). Denne shofar er den samme som den sidste store bassun ved tiden for bort-rykkelsen og den anden komme (1. Thessalonkerbrev 4:16; 1. Korintherbrev 15:52). Shofaren på Forsoningsdagen er tegnet. Råbet fra restgruppen om at forordne blodet er kraften. Invitationen til Messias om at komme tilbage er forudsætningen (Matthæus 23:37-39). Yeshuas anden komme er resultatet.
Vi beder jer stå sammen med os i tro for at ændre forbandelsen, og for at blodets kraft vil bringe Guds hensigt med Israel og nationerne.
