Den profetiske fortælling om sekulære israelske ledere – 2. del.
- Asher Intrater
- Apr 6
- 2 min read
Tikkun Global
Jerusalem, Israel
/

I sidste uge begyndte jeg at dele 10 profetiske nøgler, som jeg har lært gennem studier af den jødiske historie, rabbinsk tankegang og de nuværende begivenhe-der her i Israel. Her følger de flere
4. Læsning af profeterne
David Ben-Gurion, visionær og leder af den moderne zionisme, læste i Bibelen, især profeterne. Han afholdt ugentlige bibelstudier i sit hjem og underviste om Bibelen, men han begik denne fejl: han fortolkede Bibelen ud fra et kommu-nistisk synspunkt, som et slags socialistisk arbejde. Han gjorde imidlertid ret i at opmuntre til læsning af profeterne og ikke blot læsning af Bibelen, men at prøve at udleve den. Jeg tror på, at fordi han tog inspiration fra skrifterne til genopret-telse af nationen Israel, valgte Gud ham som Israels første premierminister.
5. Forberedelse inden regeringsdannelse
Under den britiske mandatperiode, forud for dannelsen af den israelske stat, indså Ben-Gurion også, at en dag skulle vi have en regering, men at vi ikke var parate endnu. Vi skulle opbygge en organisation, som kunne fungere som en regering således, at vi ville være parate til at have en nation, når den tid kom. Han oprettede en organisation, som blev kaldt ”Histadrut”, som begyndte at fungere som en regering, indtil den senere udviklede sig til at blive en egentlig regering.
Jeg tror, at det er et profetisk ord for kirken. Ekklesia skal være to ting, ikke blot folket, som er samlet for at blive Kristi legeme, men ordet Ekklesia betyder også det regerende legeme eller koalition. Som troende er vi her ikke kun for at lede kirken, men også at handle som vores egen ”Histadrut” eller ”før-regering.” Vi bliver nu forberedt til at deltage i Yeshuas regering, når Han vender tilbage. Det er grunden til, at vi tror på apostle, profeter, evangelister, pastorer og lærere, på ældre og diakoner, og på kirkens struktur, fordi vi er under oplæring. En regering fungerer ikke med kun én person, men med en hel gruppe personer. Det er, hvad discipelskab handler om: at blive parat til at udfylde én af rollerne i Hans rege-ring.
6. Militær forberedelse
Ben-Gurion vidste også, at når han erklærede Israel som en ny stat, ville der gå 24 timer før alle nationer i Mellemøsten ville angribe os. Vi var ikke parate. Vi havde ikke våben eller soldater. Vi vidste ikke, hvordan man kæmpede. Så han overdrog alle sine øvrige funktioner, afholdte uddannelsesseminar og etablerede et militær i løbet af halvandet år.
Jeg tror på, at det er et profetisk ord, som kommer ud fra Messias legeme i Israel. Vi er på vej til den største krig i menneskehedens historie. Vi bevæger os ind i en tid, hvor alle verdens nationer vil angribe Israel og vil gøre alt for at stoppe Yeshuas anden komme. Jeg siger ikke, at vi alle skal begynde at lære at skyde, men at vi er nødsaget til at lære at bede og profetere for at forstå skrifterne og erklære Guds Ord.
Næste uge vil vi komme ind på flere af disse moderne profetiske nøgler.