Den profetiske historie om sekulære israelske ledere – 3. del

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

(Her følger de sidste fire af de ti profetier, som relaterer til moderne Israel, kirken, endetiderne og tusindårsriget.)

7.  Nationernes konfrontation

Benyamin Netanyahu, vores premierminister rejser til FN og konfronterer dem ulig nogen anden verdensleder, jeg har set.  Han siger til FN, at de tager beslut- ninger imod landet Israel og dets befolkning, uagtet vi har mandat fra Gud om at kunne være her. Han citerer Bibelen, og han bebrejder dem for umoral og huma-nistisk tænkning og konfronterer drastisk verdens nationer.

Der er noget omkring nationen Israel og selve landets eksistens som er i konfrontation med FN. Jeg mener, vi skal begynde at konfrontere verdens nationer med Guds sandhed. Det er ét aspekt af Israels kald, og nu hvor Messias’ legeme er forbundet med Israel, har vi et profetisk budskab at give til verden.

8.  Afsløring af den radikale islamisme

Mere end nogen anden verdensleder i dag forstår Netanyahu, at radikal islami-stisk terrorisme er den største ondskab, verden nogensinde har set, og at vi skal bekæmpe den. Mennesker bliver myrdet som aldrig før, og ingen bekæmper imod den udover Israel. Der kommer et tilhørsforhold ud af nationen Israel, og alle har valget mellem enten at underordne sig radikal islamisme eller kæmpe imod den. Kirken behøver ikke nødvendigvis gribe til våben, men den skal være i stand til at sige sandheden og kalde det ved sit rette navn: en morderisk anti-Kristi ånd. Når man sender mennesker rundt i verden for at myrde enhver, som ikke er enig med dig, bryder man de Ti Bud. Det kan ikke være Israels Gud, og vi skal gå aktivt imod det.

9.  Etablering af Davids Trone

På hebræisk findes der ikke et ord for premierminister. I stedet er han leder af Israels regering. Husker du alle profetierne om Yeshua, da Han var født? Han skulle sidde på Davids trone og regere over Jakobs stammer. Når Yeshua kom-mer igen, skal Han sidde på Davids trone og regere verden for evigt fra Davids trone.

Hvad er en trone? En trone er en stol. Premierministeren har en stol, som repræ-senterer Israels regering, Davids autoritet, som genoprettes i landet Israel.

Lige nu sidder Netanyahu som Israels premierminister i denne stol. Jeg siger ikke, at Netanyahu er Messias. Jeg siger end ikke, at han er genfødt. Men stil-  lingsmæssigt, strukturelt, autoritetsmæssigt befinder han sig på Davids trone.

Vi tror på en bogstavelig opfyldelse af profetierne om Guds rige, der kommer til jorden. Men før der fandtes et moderne Israel og en israelsk regering, hvordan kunne man da tro på disse profetier? For 2000 år siden troede meget af kirken ikke virkeligt på en anden komme. I stedet på den anden opdukken. De troede, at Yeshua ville vise sig, komme halvvejs ned og bortrykke Sin brud og så forsvinde igen! Men Bibelen siger, at Han kommer tilbage igen én gang – hele vejen til Oliebjerget! Det faktum, at vi har en nation her med en regering og med hovedstand i Jerusalem, betyder, at Yeshua nu kan vende tilbage og regere jor-den fra Jerusalem

10.  Den fysisk arv af landet

Til sidst- èn af de ting, som lederen af den israelske regering gør, er at garantere, at vi kan leve her og slå os ned i landet: at vi har ret til at etablere et hjem, bygge gårde, skabe en økonomi og opfostre vores børn. Det er fantastisk, at så megen had denne ide har skabt hos så mange rundt om i verden.

Bibelen siger, at når Yeshua kommer tilbage vil de hellige arve jorden (Matthæus 5:5). Måden hvorpå Gud lover, at Hans rige vil komme til jorden, er gennem at love det til det jødiske folk, i landet Israel. Hvis det ikke sker her, kan det ikke ske for resten af verden. Det at jøderne lever her, er imidlertid et sikkert tegn på Yeshuas genkomst og at de vil arve jorden.

Flertallet af kristne har de seneste 2000 år misforstået, at vi vil leve for evigt i himlen og efterlade jorden til Anti-Krist uden en fysisk opstandelse. Det er ukorrekt lære. Men hvis det jødiske folk aldrig kommer tilbage til Israel, ville det formentlig være korrekt. Det jødiske folks pagtmæssige ret til at leve i Israel ga-ranterer de kristnes ret til at arve deres eget land og nation.