Skrifterne blev forfattet af forskellige mennesker inspireret af Helligånden. Derfor er de i forskellige stilarter, men med de samme underliggende temaer. Skrifterne omhandler forskellige historiske situationer i deres generationer.
Den centrale figur i alle Skrifterne, fra første Mosebog til Johannes Åbenbaring, er Yeshua, Guds Søn og Davids Søn (Romerbrevet 1:3-4). Han er åbenbaret i Loven og Profeterne som Englen YHVH og i Evangelierne som Messias.
Den centrale begivenhed i Skrifterne er Yeshuas død og opstandelse. Denne be-givenhed er forudset i Loven og Profeterne og finder sted i Evangelierne og Yeshuas død og opstandelse var planlagt før verden blev skabt (Johannes Åben-baring 13:8, 1. Petersbrev 1:20).
Alt i naturen og historien reflekterer død og opstandelsestemaet.
Astronomi – Månens cyklus varer én måned, hvor månen så at sige dør og derefter kommer tilbage til livet. Det hebræiske ord for måne (chodesh) har den samme rod som ordet ”ny” (chadash). Solen går ned hver dag; himlen bliver mørk og kommer tilbage til lyset hver morgen.
Landbrug – Al planteliv vokser ved, at et frø falder på jorden og dør. Det kommer til live igen for at bære mere frugt. Al natur lider nu, men vil blive befriet og genoprettet i Guds Rige (Romerbrevet 8:19-22). Den mad, vi spiser, når det er et animalsk produkt, kræver, at et levende dyr ofrer sit liv, så vi fortsat kan leve (1. Mosebog 3:21).
Kunst – I film, litteratur, maleri og alle kreative kunstformer, finder vi temaet om helten, som er villig til at ofre sit liv for at redde den uskyldige og derefter vende dramatisk tilbage. Den jødiske kunstner, Marc Chagall lavede en serie malerier, hvor han sammenlignede korsfæstelsen med Holocaust. Rick Wieneckes skulpturer ”Fountain of Tears” har den også denne sammenligning (www.castingseeds.com). Endda i ”hekseserien”, Harry Potter har helten ofret sit liv for at redde sin ven ved Kings Cross for dereftter at genopstå fra de døde.
Det fysiske legeme – Gud designede vores krop til at ligge ned i mørke uden bevægelser i nogle timer hver nat og derefter stå op igen ved daggry, som om den kom tilbage til livet. De religiøse jøders første bøn hver mor-gen sammenligner det at vågne med en genopstandelse.
Det åndelige liv - Enhver genfødt kristen ved, at kilden til hans genfødsel og åndelige liv er at identificere sig selv med Yeshuas korsfæstelse (Gala-terbrevet 2:20). Ceremonien og nedsænkningen i vand symboliserer en begravelse og genopstandelse (Romerbrevet 6:4). Vores tjeneste af Herren oplever sædvanligvis det, der kaldes ”døden og genfødslen af en vision.”
Levitiske præsteskab – Tempelpræsterne bragte hver dag dyreofringer, hvor dyret var et symbol på Messias’ død som soning af vores synd, og efterfølgende opstandelse fra de døde. (3. Mosebog 16).
Israels historie – Nationen Israel har gennemgået ødelæggelse, eksil, genforening og genoprettelse – både i den bibelske og moderne historie. Det jødiske folks eksil sammenlignes med en oplevelse af død (Klagesan-gene), og genoprettelsen af nationen som en opstandelse. (Ezekiel 37)
Parallellen mellem Yeshuas korsfæstelse og opstandelse og ødelæggelsen og genoprettelsen af Israel er en nøgle til forståelsen af mysteriet om Guds rige. Mønstret med død og fornyelse i naturen hjælper os med at forstå Guds skab-ning.
Mange af Skrifternes helte gennemgik oplevelser med død og opstandelse. Isak var bundet til et alter og i realiteten ofret af sin far. Josef blev symbolsk dræbt af sine brødre, kastet i et fangehul og udnævntes til sidst til leder af nationen. Samson gennemgik en korsfæstelse. Daniel blev kastet i løvens hule og kom tilbage næste morgen. Jonas døde reelt i fiskens bug og kom tilbage til livet.
Død og opstandelse er et vedholdende tema i Loven, Profeterne og den Nye Pagt og hjælper os med at forstå planen i Skrifternes fra begyndelsen til enden.
