Kunne I tænke jer at få en bibelsk hemmelighed, som kunne løse alle problemer med social retfærdighed og enhver konflikt i hele verden? I ét vers?
Det kunne være i jeres familie eller i jeres menighed. Det kunne være i regeringen, i politik. Det kunne være her i Israel eller hvor som helst.
Her følger nøglen.
Er I klar? Det lyder for godt til at være sandt. Lad os sammen se på Johannes 7:50-51. Her citeres Nikodemus – den samme Nikodemus, som var kommet til Yeshua en nat og spurgte Ham, hvordan et menneske kunne blive genfødt. Han var medlem af
Sanhedrins nationale jødiske råd.
Nikodemus sagde: ”Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort!”
Dette er grundlæggende for hele Torah’ens lære om retfærdighed.
Lad os se på situationen. Nikodemus var i Sanhedrinen. Yeshuas disciple var hentet ind og bragt frem for retten, og flertallet af rådsmedlemmerne ønskede at dømme dem. Men de havde ikke rigtig efterforsket sagen, og Nikodemus sagde til dem (min fremhævelse):
”Vent lige lidt; hvordan kan vi dømme disse disciple uden at høre deres side af histo-rien. Vi kan ikke dømme dem på grundlag af rygter.”
Her er hemmeligheden. Det er et utrolig dybt princip:
Hvis man ønsker retfærdighed mennesker imellem i enhver situation, skal man op-rigtigt høre, hvad den anden person har at sige --- FØR man kan dømme retfærdigt i sagen.
Jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om det, der sker i Israel. Er jeg for eller imod de juridiske reformer? Er jeg højre- eller venstreorienteret?
Faktisk har begge sider gode ting at sige, men begge sider har også dårlige ting at sige.
Hvad er problemet? Hvis man taler med dem, kan ingen imidlertid forklare, hvad de andre prøver at sige.
Hvis man lytter til nyhederne, får man præsenteret nyheder fra højre eller venstre side – ofte med ”skrig og skrål” og propagandalignende anklager. Man når næsten aldrig til indholdet og forståelsen af, hvad den anden person ønsker at sige. Denne samme dynamik findes i familier og menigheder.
Måden, hvorpå retfærdigheden kan ske fyldest på, er, at man er i stand til at lytte til indholdet hos den anden person, ikke blot at han siger det; ikke blot slogans. Man skal lytte til indholdet og derefter være i stand til at reflektere tilbage til pågælden-de. ”Dette er, hvad jeg tror, jeg hørte dig sige: Du sagde lige ’……………..’”
Og når de bekræfter, at man har forstået deres hensigt, kan man gøre den samme reflekterende lytteproces i modsat retning.
Eller, hvis man er på vej i den dømmende position, må man lytte lige så effektivt til, hvad begge sider mener, indtil man forstår det. Indtil man kan udtrykke det i deres termer, i deres logik. Og når begge sider kan bekræfte og sige: ”Ja, du har forstået indholdet i det, jeg har sagt,” er man i stand til at afsige en sund dom. Derefter kan man give udtryk for ens skelnen eller ens mening.
Sædvanligvis tror vi, at vi ved, hvad den anden side siger uden egentlig aktivt at have hørt dem til ende. Indtil da: den anden ved ikke, at du har vidst det. Så han er IKKE VILLIG til at lytte til dig.
Det er sådan en god dommer i en retssal virker. Før han afgiver en dom skal han være i stand til at sige: ”Dette er for og imod på denne side, og dette er for og imod på den anden side.” Han vægter begge og afsiger sin dom.
Man kan slutte med den ene eller den anden side af et problem, men man bliver nødsaget til først at forstå begge sider.
De overvældende moderne medier overdøver simple høringsprocesser
Alt, hvad man hører i dag, er i en kontekst af et medie. De audio-visuelle redskaber i dag har så stor indflydelse på vores sanser, at de er stærkere end ethvert givet budskab og har en tendens til at diktere, hvordan ethvert budskab bliver modtaget.
Så det, der sker, er, at folk tror, de hører indholdet, hvilket de i virkeligheden ikke gør. De bliver præget af mediet – af stilen og formen, af måden hvorpå det præsenteres. Medierne når sjældent til indholdet. De fleste nyhedsrapporter, man hører, undersøger sjældent kærneproblemerne gennemgribende. Det første, man hører, er nyhedsværten, der giver sin fortolkning af begivenheden.
I øjeblikket er israelerne delt i en følelsesladet konflikt over en juridisk/forfatnings-mæssig ændring. Men hvis man spørger de almindelige mennesker om det faktiske indhold af lovforslaget, kan de færreste svare. Det er så brændende fremstillet. Folk råber og skriger, og det skubber folk i den ene eller den anden retning – skønt man ikke er nået ind til kærnen i spørgsmålet.
Så vi skal være varsomme med ikke at være under indflydelse af måden, hvorpå noget bliver præsenteret, men at få den i den rette kontekst. Man skal ”høre det fra hestens egen mund.” En højreorienteret mening, som bliver præsenteret på en ven-streorienteret kanal vil lyde forkert. Og hvis man hører en venstreorienteret mening, som bliver præsenteret af en højreorienteret kanal vil det ligeledes lyde forkert.
Folks synspunkter skal præsenteres i en kontekst, de er enige med, og det er sådan, man dømmer. Det er meget vanskeligt i dag, fordi vi oversvømmes med medier, som er så magtfulde, at folk sjældent kan filtrere bølgerne af de propagandalignende medier og nå til en forståelse af, hvad indholdet er.
Så her præsenterer Nikodemus en opsummering i én sætning. Hvad er skrifternes stilling, Torah’ens stilling til, hvordan man bringer social retfærdighed og forståelse i stort set enhver konflikt. Her er hvad han siger: ”Hvordan kan vi dømme nogen, hvis vi ikke først har hørt, hvad de siger? Derefter kan man være enig eller uenig, men i det mindste ved man, og de ved, at man har hørt dem.
Lad os ikke flyde med denne verdens strøm. Vi tror på sandhed, og vi skal bane vej gennem al råben og skrigen for at nå ned til virkeligt at høre de forskellige sider og problemstillinger.
