Den 2. april i år er den første dag i måneden Nissan. Nissan er årets første måned i henhold til Torah’en. Den første dag i den første måned er således ”nytårsdag.” Mens sekulære og religiøse traditioner slår til lyd for andre datoer for nytåret, hører man ikke så ofte om denne her, som ER den primære nytårsdag iflg. skrifterne.
Måske betyder det ikke så meget. Der er ikke foranstaltet nogen fest til fejring af dagen bortset fra markeringen af ”nymånen.” Der kunne etableres en forbindelse til Yeshuas tur til Jerusalem forud for påsken, som skulle begynde den 14. Nissan. Der er dog ikke nedskrevet meget om dette aspekt for dagen.
Imidlertid skete der noget meget specielt det første nytår efter udvandringen fra Egypten:
2. Mosebog 40:2, 17
”På den første dag i den første måned skal du rejse Åbenbaringsteltes bolig…”
”På den første dag i den første måned i det andet år blev boligen rejst.”
Dette er det sidste kapitel i 2. Mosebog og historien om flugten fra Egypten. Efter måneders forberedelse, donationer og håndværksarbejde var tabernaklet endelig færdigt. Der havde været afkrævet lydighed omkring hver detalje ved de hellige redskaber. Moses fik et mønster fra Himlen, hvilket betyder, at tabernaklet var en kopi af noget i Himlen.
Da alle disse elementer var på plads på den første dag i det nye år, skete der et mirakel.
2. Mosebog 40:34-35
”Skyen dækkede Åbenbaringsteltet, og Herrens herlighed fyldte tabernaklet. Moses kunne ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi skyen havde lagt sig over det, og Herrens herlighed fyldte tabernaklet.”
Tabernaklet var færdiggjort, og Guds herlighed fyldte det Nytårsdag. Dette er i højeste grad en signifikant begivenhed.
Den ”første” dag i den første måned er simpelthen datoen. Jeg tror imidlertid, at den også taler om en vis prioritet. Det er den første tanke, den første intension, det første formål. Hvordan er denne prioritet?
Ånden fyldte boligen. Det hebræiske ord for fylde er M L A, מ ל א, og ideen om, at Gud fylder boligen på jorden er udviklet gennem Loven og Profeterne. (Se f.eks. 4. Mosebog 14:21, Esajas 6:3; 11:9, Habakkuk 2:14, Salme 72:19).
Ideen om ”at fylde” fortsættes ind i Den Nye Pagt gennem det græske ord, pleroma. Gud lagde Sin pleroma fylde i Yeshua (Kolossenserbrevet 2:9), og gennem Yeshua er denne fylde videregivet til os (Johannes 1:16), indtil vi også er fyldt med Guds fylde (Efeserbrevet 3:19).
Vi kunne sige, at efter det himmelske mønster er Guds første prioritet at fylde os fuldstændig med Sig Selv. Det er da et nytårsbudskab, som er værd af fejre. (Drik jer ikke berusede i vin….men lad jer fylde af Ånden. – Efeserbrevet 5:18).
Guds øverste prioritet er Hans totale tilstedeværelse i os. Derfor skal vores øversteprioritet også være Hans totale tilstedeværelse i os.
”Tabernakel” på hebræisk er mishkan, משכן, som kommer af roden sh k n, ש כ נ, som betyder ”at bo”. Derfor kan ”tabernakel” også oversættes som ”bolig”.
Her følger pointen: En åndelig Gud skaber et fysisk univers, og ønsker derefter at investere Sig Selv ind i denne skabelse. Skaberen ønsker at bo i Sin skabning.
Den primære del af Guds skabning, som Han ønsker at bo i, er os: den menneskelige race. Gud skabte mennesket i Sit billede, så Han kunne bo i os. Vi skal være Hans tabernakel, Hans bolig.
Ved dette bibelske nytår, lad os da tænke over det himmelske mønster og adlyde Gud i alle detaljer af vort liv, så Han kan opfylde Sin topprioritet: at være tilstede i os.