top of page
Writer's pictureEitan Shishkoff

Er din kærlighed ved at blive kold?

Tents of Mercy Network of Congregations and Humanitarian Aid

Krayot, Israel




Dér stod hun i mit køkken og var ved at snitte grøntsager. Fra det øjeblik hvor jeg så hende, vidste jeg straks, at hun var min sande kærlighed.


Nu, mere end 53 år senere kan jeg i sandhed sige, at jeg aldrig har tvivlet om det, jeg følte i det øjeblik. Har min passion til tider kølnet? Har vi nogensinde mærket spæn-dinger, uoverensstemmelser eller misforståelser? Har kravene fra børnene under deres vækst, arbejdet eller flytningerne halvvejs rundt om jorden til tider betydet træthed eller en afkøling af vores kærlighed? Ja, men hver gang og ved gensidigt valg har vi tilgivet hinanden og etableret en ”genstart” af vores ømhed.


Dette minder mig om Yeshuas advarsel til os troende om vores vej ind i endetider-nes krav.


”og de skal høre krigslarm og rygter om krig…folk skal rejse sig mod folk, og land imod land. Og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv…Og fordi lovløsheden tager overhånd, SKAL KÆRLIGHEDEN BLIVE KOLD HOS DE FLESTE.” (Matthæus 24:6,7,12)


”Jeg kan føle en begyndende sløvhed”


Yeshua advarede os om, at i endetiderne vil kaos og ugudelighed opstå og kærlig- heden hos mange kølnes. Dette er blevet let at forestille sig. Selv mens jeg skriver denne artikel, kan jeg føle en sløvhed, der forsøger at overmande mig: der er bare så meget, der skal tages hånd om. I går så jeg en dokumentarudsendelse om en stamme, som blev nedslagtet af en anden stamme. Menneskelig grusomhed. Ubærlige lidelser. Ukrainske lig i gaderne. Og som om dette ikke var nok, er Jerusa- lem opskræmt af terror, og der skr mangfoldige skudepisoder i USA.


Mens vor Herres kærlighed ikke er formindsket overhovedet, kan tiderne være overvældende, intimiderende og forvirrende.


Vores kærlighed konfronteres med intensiteten i en verden, som bevæger sig ud af kontrol. Selvom vi fysisk er indstillet på overlevelse, må vores fokus altid være på vores primære realitet: Vores relationer til Gud er det VIGTIGSTE i vores liv i disse sidste dage. I betragtning af omstændighederne omkring os er det vanskeligt ikke at gøre hjertet hårdt. Men det afgørende behov er den præcis modsatte respons.


Hvem bringer frelse til Ukraine?


Du har måske set fotos og videoer af ukrainske troende som beder og lovpriser UNDER livsfarlige angreb fra russiske styrker. De søger Gud i beskyttelsesrum, de samles for at lovprise Ham, mens bomberne falder. Hvad foregår der dér lige nu, åndeligt? Mange kommer til tro.


Når mennesker lider rundt omkring mig, hvem vil da, når det kommer til stykket hjælpe dem med at finde Gud? Kun dem hvis kærlighed ikke er blevet kold; kun de som fulgte Gud og holdt ilden ved lige. Når vores ild er kølnet, er det tid at puste til gløderne, ligesom et bål, der, som er ved at brænde ned. ”Ilden skal til stadighed holdes brændende på altret; den må ikke slukkes.” (3. Mosebog 6:8).


Et vigtigt budskab fra Yeshua


Det ældgamle Efesos var den vigtigste by i loniske Lilleasien. En blomstrende havn på Ægæerhavets kyst, et centrum for handel, kultur og hedensk religion. Yeshua hen-vendte sig til den lokale menighed i Åbenbaringsbogen 2:2-5. Han anerkendte deres arbejde, deres tålmodighed og deres intolerance mod ondskab. Uagtet de havde holdt ud, bebrejdede Han dem: ”Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed” (Johs. Åbenbaring 2:4).


Hvordan ser den første kærlighed ud?


Jeg begyndte denne artikel med at genkalde mig det øjeblik, hvor jeg blev forelsket i Connie. Jeg husker tydeligt vores tidlige tid sammen. Det var som en drøm. Jeg kunne dårligt tro, at jeg havde fundet min sande kærlighed. Vi kunne ikke få nok af hinanden. Jeg ønskede at lære alt om denne jødiske ”maideleh.” Vi var så forelske-de, at vi holdt hvedebrødsdage i en bjerghule og var lykkeligere, end hvis vi havde været på bryllupsrejse og var i en suite på Riviera’en.


Hurtigt 26 år frem. Nu bor vi i Israel, hvor vi plantede en hebræisktalende messiansk menighed. Kun få medlemmer havde bil, så vi fyldte vores køretøjer op på vejen til gudstjeneste og bragte folk hjem igen efterfølgende. Vores lovprisning foregik på hebræisk, russisk og engelsk. Vi kopierede overheadmateriale på vej til vores bygning. Jeg var både leder og prædikant – alt på gebrokkent hebræisk. Jeg var op-taget af at skabe et åndeligt fællesskab fra bunden. I mellemtiden sørgede Connie for vores familie, der var i alle aldre. Vores børn var 25, 22, 7 og 2 år gamle. Undertiden blev jeg lettere irriteret og utålmodig. Langt fra som i den tidlige kærlig- hed.


Arbejde skal flyde ud af kærlighed


Hvorfor bebrejdede Yeshua efeserne? Fordi de var ligesom Martha, som var travl beskæftiget med at servere. Der er intet galt med at tjene. Men det provokerede hende, at Maria blot sad ved Mesterens fødder. Han sagde: ”Martha, Martha, du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.” (Lukas 10:41-42). At vi tjener, skal flyde ud af at vi elsker at være i Hans nærvær (Matthæus 5:14).


Hvordan kan vi opretholde vores første kærlighed i de sidste dage?


For det første er det nødvendigt at blive ekspert i at tage imod Guds perfekte kær-lighed – at huske på at hele min eksistens er et resultat af Guds kærlighed. Og, at jeg er skabt til Hans behag. Én måde at forny denne kærlighed på er at ”se opad.” I Sin beskrivelse af prøvelserne i endetiderne, sagde Yeshua.”Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.” (Lukas 21:28).


For det andet er det nødvendigt at fokusere på Frelseren, Hyrden, sjælens kæreste. Hvorfor blev Han én af os? Var det ikke for at relatere og identificere sig med os og gøre Guds kærlighed fuldstændig personlig? Kærlighed i menneskelige relationer handler om at VÆRE sammen, tilbringe tid sammen, GØRE ting sammen. Hvorfor skulle det være anderledes med mit forhold til Yeshua, min Messias? Hvad får mig til at drive væk fra min første kærlighed til Ham? Jeg bliver nemt fortravlet – endog fortravlet i min søgen efter at tjene Ham. Min opmærksomhed svinger ligeledes væk fra min forløser og over til mig selv. UHA! Det er det værste, fordi når jeg er besat af mig selv (mine følelser, tanker, ønsker, fejl, velbefindende) taber jeg Ham af syne, som det er selve livet at elske.


For det tredje er det tid at respondere på Guds kærlighed med hele hjertet. Da Han blev spurgt om det største bud, svarede Yeshua: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” (Matthæus 22:37). Kærlighed er noget med hjertet. Hvor er dit hjerte? Hvor er mit? Hvad er mine kæreste ønsker? Hvor investerer jeg min mentale og følelsesmæssige energi? Jeg forstår godt, at vi har jobs, regninger, børn, ansvar. Men Gud ved det, og Han kan give os styrke til at vandre i vores kærlighed til Ham, mens vi også er trofaste overfor dem, som er afhængige af os. Kære venner, det er tid til refleksion, til at spørge og bede: ”Herre, hvad synes du om, og hvad synes du ikke om i mit liv? Jeg ønsker at elske dig dybere. Jeg vil gøre Dig til mit centrum. Jeg lytter på ny efter Din stemme. Jeg puster til glø-derne i mit hjerte, så de blusser op og fortsætter med at brænde for dig.”





bottom of page