I fredstid træner, forbereder og simulerer soldater slag…objektet for deres træning. Når krigen bryder ud, bliver de kaldt til slagmarken og til angreb. Deres rutine i freds-tid bliver forstyrret. I ”krigs mode” er de ved slagmarken, årvågne og bruger al deres fysiske og mentale kræfter for at få bugt med de forhindringer, de står overfor for at besejre fjenden.
På samme måde er vi troende kaldet til at være Bøns krigere – at stå i åbningen, gå i forbøn og bede for, at Guds vilje vil ske; forhindre fjendens planer, og overvinde ondskaben med godhed.
Siden 7. oktober, hvor den voldsom krig brød ud, har Israel kæmpet for selve sin eksistens. Krigen kunne udvikle sig til en global krig i en størrelsesorden som hos Ezekiel 38-39.
En åndelig krig er ligeledes brudt ud. Der sker rystelser. Det, som ikke er solidt bygget på klippegrund, bliver brudt ned. Synd bliver udstillet. Enheden i legemet er under angreb. De grundlæggende familieværdier er under angreb. Tro er under angreb. Det er vores pligt i denne tid at skifte til kamp-mode. Det er vores ansvar, vores pligt. Det er ikke ”business as usual”
Bøn har en direkte effekt på kampens resultat. Vi skal være i forbøn, som Gud leder os. Vi skal up our game. Tingene har ændret sig. Vi må forstå dette og reagere i forhold hertil. Vi er nu udsendte soldater. Træningen i fredstid er slut. Det er tid at engagere sig og være standhaftige i forbøn. Det er tid at græde og faste. Som en sol-dat om natten, skal vi være årvågne og beredte. Bruge alle vores kræfter, få mindre søvn, yde større indsats. Tiden er forandret.
For nylig var der i krigen i Gaza en række tragiske begivenheder, som rystede hele landet. For eksempel blev adskillige højtragerende officerer fra Golan-brigaden dræbt i en træfning med militante Hamas tilhængere. I en anden situation blev en gruppe på tre gidsler, som det var lykkedes at slippe væk fra deres fangevogtere, dræbt fra den israelske hær, som troede, de var terrorister. Gådefuldt.
Ud fra min livsforståelse i Israel, er jeg overbevist om, at disse begivenheder kunne være undgået ved hjælp af mere bøn. Naturligvis er mange lignende begivenheder undgået gennem den forbøn, som allerede har fundet sted. Men der er mere at gøre. Jeg siger dette som en, som har tilbragt mere end to årtier i IDF både som kampofficer og som forsvarsentreprenør. Det er ikke et hurtigt sprint, men et mara-tonsløb.
Bøn har betydning. Bøn mobiliserer engle, har betydning på situationen og ændrer historien. Jeg kommer i tanker om Reese Howells historie ”Intercessor” og indflydel-sen på Anden Verdenskrig. Jeg vil kalde os til at fokusere i bøn og opmuntre os, at vores bøn vil blive besvaret.
Lad os være opmærksomme på Guds specifikke ledelse i en række hovedtemaer:
Guds navn skal være herliggjort gennem denne krig. At det vil tydeligt og mirakuløst ses, at det er Hans sejr. At mange vender sig til Ham i denne tid og giver Ham ære.
Adskillelse og forvirring i fjendens lejr. Hamas’ overgivelse. Som i det gamle Israel. Adskillelse mellem Iran, Hezbollah, Hamas osv.
Massiv frigivelse af gidsler.
Guddommelig beskyttelse af hærens soldater, herunder de mange messianske troende, der gør tjeneste. Undgå tragiske uheld.
Beskyttelse af uskyldigt involverede civile i Gaza, især de få kristne arabere, der lever der. Undgå tragiske uheld.
Enhed, hellighed, helse og kærlighed i overflod i Messias’ Legeme.
Dette brev er ikke en anmodning af donationer, opfordringer, ”likes” eller ”følger.” Det er et kald til at vågne op, skifte ”handlings-mode.” Tiderne har ændret sig. Business er ikke ”as usual.” Det er en tid, hvor ulykker, endda katastrofer vil ske uden vores bøn. Der vil ske ødelæggelser. Det er vores kald, ansvar og pligt at være hellige, mere intime med Gud og være i FORBØN. Hvis vi gør det, er sejren indenfor række-vidde.
