
Mange ting i livet kan synes at gå galt. Ting synes at ske som uheld. Faktisk synes omstændighederne i vores liv er ude af kontrol. Derfor tænker mange mennesker, at livet ikke har nogen plan eller formål. De mener, at alt sker efter en kombination af tid og chance. Alting er uheld.
Nogen tænker endda, at mennesker udvikles gennem tid og tilfældighed frem til vores nuværende stadium. Selv som troende kan vi undertiden føle os forvirrede omkring de mange dag til dag begivenheder og glemme, at vi tilhører en suveræn Gud, som er i fuld kontrol. Syv gange kan vi læse i Det Nye Testamente, at Gud har forberedt eller planlagt noget, før verden blev skabt. Når vi betragter disse syv udtalelser samlet, kan vi blive opmuntret om, at livet ikke bare sker for os, men at Gud har en plan og altid har haft en plan.
1. Hemmelig visdom
Når Yeshua talte, var det altid i lignelser. Lignelser er symbolske fortællinger, som nødvendigvis skal fortolkes. Yeshua sagde, at Han talte på den måde, så folk med stolte hjerter eller hårde hjerter ikke kunne forstå Ham. Matthæus 13:35 (Salme 78:2) – Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt. Gud har altid haft en plan. Den synes hemmelig for os, fordi vi ikke ser den, eller vi er blevet åndeligt blinde. Gud er aldrig forvirret. Vi bliver kun forvirrede, når vi ikke ser, hvad Hans plan er. Men der er en plan. Planen er der altid og er altid tilgængelig for enhver, som er villig til at vende sig til Gud.
2. Perfekt verden
Gud er i gang med at bygge et perfekt samfund og skabe en perfekt verden. Han kalder dette perfekte samfund for ”Sit Rige.” Design og byplan for den perfekte verden var fuldt ud færdiggjort i alle detailler, endnu før Gud havde påbegyndt skabelsen. Matthæus 25:34 – Kom I som er min Faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. Selv i moderne konstruktioner vil man aldrig slå det første søm i eller grave det første hul, før man her tegningerne i hånden. På det tidspunkt hvor vi når til 1. Mosebog, hvor ”I begyndelsen skabte Gud…” Gud havde allerede afsluttet detaljerne i Sin plan.
3. Faders kærlighed
Den først regel fra denne kommende perfekte verden er kærlighed. Et grundlæg-gende eksempel på kærlighed er den, som Faderen havde til Yeshua. Johannes 17:24 – Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig…for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Denne kærlighed er mønstret på alle vore relationer. Vi er inviteret ind i det netværk af kærlighed, til-lid og intime relationer, som blev påbegyndt af Gud i Yeshua, før Adam og Eva endnu var skabt. Det er på en måde ligesom, når børn er født ind i en familie, hvor mønstret for kærlighed allerede er givet af forældrene, før barnet blev født.
4. Valgt skæbne
Mange mennesker prøver at finde ud af, hvad de vil i livet. De bruger megen tid, penge og energi på, at ønsker bliver opfyldt. Som troende prøver vi ikke at nå frem til et formål med livet. Vi forstår, at Gud har en perfekt plan for hver af os, og at denne plan var forberedt og forudbestemt for os. Efeserbrevet 1:4 – For før verden blev grundlagt, har Gud i Ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for Hans ansigt i kærlighed. Gud valgte dig, før du valgte Ham. Hans plan er ikke forurenet, men fuldstændig ren og hellig. Planen for dit liv var nedfældet og præ-destineret ind i Yeshuas person. Den åndelige genetiske kode for planen for dit liv findes i Ham.
5. Messias’ blod
Alle har fejlet i at leve op til den perfekte verden og den perfekte kærlighed og den perfekte plan, som Gud har designet for os. Gud vidste, at dette ville ske, så Han forberedte medicinen før sygdommen brød ud. Sygdommen er synd, og medicinen er Yeshuas blod. 1: Peters brev 1:18-20 – I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting…men med Messias’ dyrebare blod…dertil var Han bestemt, før verden blev grundlagt. Vi har fejlet. Vores situation, uden Gud, ville være håbløs. Men Han har løskøbt os og bragt os tilbage til det oprindelige formål. Det er kraften i Yeshuas blod som renser og genopretter alting. Vidnes-byrdet om Hans blod og Hans person var sat fra begyndelsen. Messias kom ikke efter Adam, men før Adam. Yeshuas blod kom ikke efter synden, men før synden. Dette højeste niveau af renhed og kraft var sat som en standard, før ver-den var skabt.
6. Det dræbte lam
Efter samme tankegang var korsfæstelsen af Yeshua planlagt og bestemt inden skabelsen. Guds kærlighed er ikke blot perfekt, den er også hellig. At Yeshua var villig til at give Sit liv for os var bestemt før verden begyndte. Åbenbaringsbogen 13:8 – enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog… Det er logisk, at korsfæstelsen skulle ske. En el-skende skaber giver et elskende væsen. Et elskende væsen har fri vilje. Fri vilje tillader mulighed for synd. Synd fører til død. Død kan kun ”kureres” gennem opstandelse. Opstandelse kan kun ske for en, der er død. Yeshuas kors- fæstelse og opstandelse var planlagt før skabelsen.
7. Evig frelse og forbandelse
Hvis der er en evig belønning, er der også evig straf. Gud har et perfekt, grundigt og evigt system af retfærdighed. Dokumenter, sagsakter og optegnelser om ret-systemet i himlen er perfekt bevaret. Åbenbaringsbogen 17:8 – Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin under-gang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke står skrevet i livets bog, fra verden blev grundlagt, vil undres… Gud hersker suverænt om himmel og helvede. Han er en hellig dommer og en suveræn Herre. Han er i kontrol. Han kender hjerterne på os alle. Den evige fortid og den evige fremtid er begge forfærdende og trøstende.