Tikkun Global
Jerusalem, Israel

6 Febbraio 2025
Yderligere tre gidsler skulle frigives i denne weekend. Bed om nåde så dette kan blive gennemført. El Sharavi mistede sin hustru og to børn den 7. oktober. Hans bror blev dræbt i fangenskab. Hans frihed vil blive bittersød.
Bed for at alle gidslerne bliver frigivet, også ligene af dem, som er myrdet.
Bed for den Syriske grænse. Den nye leder er tidligere ISIS terrorist. Han ønsker fred, men er vanskelig at stole på. I øjeblikket ”okkuperer” vi den syriske side af Golan Højderne, som er et vigtigt forsvarsområde. Bed for visdom i fremtiden med Syrien.
Bed for den for nylig valgte kristne præsident i Libanon, Joseph Aoun; at han fortsat vil have kontrol med landet og afvæbne Hizbollah. Bed om styrke for det troende samfund i Libanon.
Bed for de rette beslutninger om Gazas fremtid. Verden er forundret over Trumps forslag om, at USA skal overtage området og genhuse indbygger-ne. Israel roser ham for at ”tænke ud af boksen”
Bed for den rette strategi for Judæa og Samaria, de nye kærneområder for potentiel terrorisme i krigen indenfor vores grænser. Bed imod det blinde had, som umuliggør ethvert forsøg på forhandlinger.
Bed for beskyttelse af vores soldater på alle fronter; ”intet våben, der dannes imod dig, skal nå sit mål” også militære fejl og ”fejlskud fra egne rækker.”
Bed om visdom for Trump og Netanyahu om svækkelse af Irans stærke po-sition i Mellemøsten og forhindre Iran i at producere atomvåben.
Bed for at indbyggerne i de nordlige om sydlige områder kan vende tilbage til deres hjem efter deres evakuering. De som vender tilbage finder deres hjem og land i uorden med manglende økonomi til genopbygning, bl.a. opførelse af beskyttelsesrum.
Bed for heling af vores land både fysisk og følelsesmæssigt. Der er mange sårede. Alle er traumatiseret. Bed for at dette trauma ikke udvikler sig til bitterhed og depression, men til håb og frelse, barmhjertighedens Fader, al trøstens Gud.