I mange år har Gud bragt os sammen til en enhed som en global troende familie med Helligåndens tilstedeværelse i vores indre. Vi tager imod denne vision fra Yeshuas bøn hos Johannes kapitel 17 om, at vi alle ville blive ét i Guds kærlig-hed. Vi oplever realiteten af den internationale Ekklesia. Det er et trosfælles-skab, en enhed, som vokser eksponentielt både i kvalitet og kvantitet i takt med, at vores kærlighed for hinanden bliver dybere.
Vi er også på vej ind i en strategisk sidestilling med pagtmæssige relationer mellem jøder, arabere og folk fra alle nationer og etniske grupper. Sådan et opbud af globale relationer kunne ikke være sket tidligere på noget tidspunkt i historien.
Vi forsøger nu at sætte dette internationale fællesskab på linje med ordenen i Guds historiske pagter, den bibelske kalender og de profetiske mønstre. Når vi taler om jødiske rødder, globale samordning, helligdage osv., skal vi imidlertid være forsigtige, fordi vi let kan komme ud af balance. Der kan begås fejl på begge sider: forsøg på at blive for ”jødisk” i vores kulturelle orientering eller ved at afvise den bibelske signifikans i de jødiske fester og symboler.
Når vi opregner vores globale fællesskab med Guds pagtmæssige mønster, tror jeg, der vil blive frigivet stor åndelig kraft. Den korrekte sidestillelse kræver, at vi opretholder den rigtige balance.
Den horisontale linje i centrum – globale familie, internationalt fællesskab, en linje der rækker ud over hele verden.
Der hvor det internationale fællesskab og påsketiden krydses er i det sidste mål-tid. Var det sidste måltid en nadver eller en påskeseder? Det var begge dele! Det jødiske samfund og det kristne fællesskab splittedes - det ene til nadver, den anden til seder, og den forbindende kraft mangler.
For at samle dem er forbindelsesleddet det sidste måltid – det er både en fuldstændigt jødisk påske og fuldstændigt en kristen nadver. Det er meget vigtigt ikke at overse forbindelsen mellem den internationale ekklesias nadver og det pagtmæssige påskemåltid: Yeshuas og disciplenes sidste måltid.
Påsken og nadveren samles i det sidste måltid. De to bliver ét, samtidig med at de beholder deres egne identiteter. Vi ønsker at forene påsken og nadveren efter 2000 års adskillelse. Det sidste måltid er krydsningspunktet. En forståelse af det sidste måltid bringer nadveren og påsken på linje.
gender. Vi mener imidlertid, at det er oprindelsen og grundlaget for den interna-tionale kristne nadver. Vi beder kristne genindrette nadveren til fundamentet i påsken ved at se det sidste måltid i den rette kontekst.
Til den jødiske verden siger vi, at påsken finder sin fuldstændighed i der sidste måltid. Symbolerne påskelammet, bægre med vin, usyret brød os. – har alle deres fulde signifikans i Yeshua Messias. Uden Yeshua mangler påskesymboler-ne deres profetiske betydning.
Det sidste måltid er fuldstændiggørelsen af påsken, og det sidste måltid er grundlaget for nadveren. De har været adskilte i 2000 år. Nu, hvor den internatio-nale Ekklesia inkluderer messianske jøder og kristne arabere, har vi en mulighed for at trække disse to store elementer sammen igen.
Det handler ikke blot om, at kristne går tilbage i historien for at forstå påsken. Når vi forstår vores fortid, kan vi se, hvor vi bevæger os hen i fremtiden. Det er ligesom bue og pil – at trække strengen tilbage er forudsætningen for at skyde fremad.
Nadver er en overnaturlig åndelig oplevelse. Hvis den tages uden sin pagtmæs-sige rod, har den ingen profetisk retning. Når nadveren optegnes sammen med påske dannes en vektor. Påske til sidste måltid til nadver danner koordinater på en linje, som peger i en retning.
Betydningen af påsken er fortid, nutid og fremtid. Selv rabbierne lærer os, at fej-ringen af påske ikke kun er en erindring om fortidens farao’er og pyramider; det er også at se fremad til den fulde nationale forløsning ved Messias’ komme. Den indeholder Messias’ kommende rige.
At sætte den kristne nadver på linje med dens pagtmæssige oprindelse i den jødiske påske gør os rede til endetidernes begivenheder. Historien i 2. Mosebog indeholder elementer om Yeshuas anden komme.
Påsken havde to dele: først frelsen ved lammets blod og derefter den militære sejr ved det Røde Hav. Personlig forsoning blev fuldendt ved Yeshuas første komme, total forsoning vil blive fuldendt ved den anden.
At line op med Guds mønster peger os i den rigtige retning og forbereder os til endetiderne og Yeshuas riges komme.
Den blandede mangfoldighed, som kom ud af Egypten (2. Mosebog 12:38) var Guds selve formål fra begyndelsen – Han søger en gruppe mennesker. Denne blandede mangfoldighed vil ultimativt blive den mangfoldighed, som ingen kan tælle (Johannes Åbenbaring 7:9). Gud ønsker ”et særligt folk” og et royalt præsteskab (2. Mosebog 19:5-6, 1. Petersbrev 2:55, Åbenbaringsbogen 1:6; 5:10) fra enhver nation, tungemål og stamme.
Jøder, arabere og alle etniske grupper er inkluderet i dette ”specielle folk.” Ethvert individ og enhver etnisk gruppe har deres plads i Guds familie. Når den internationale Ekklesia kommer sammen i den rette enhed, vil der blive frigivet en fantastisk kraft. Guds glorværdige formål for alle Sine børn sammen vil blive frigivet.
Jøderne og araberne er efterkommere af Abraham. De var de to første dele af Guds familie, og vil på en måde blive de sidste til at blive genoprettet. År disse sidste to dele – arabere og jøder- falder ”på plads” i den globale familie, er billedet komplet.
Jøder og arabere var fjender i påskefortællingen. Ved nadveren er jøder og arabere forsonet ved Lammets, Yeshuas blod. Nu kan vi være partnere, ikke fjender. Den internationale Ekklesis nadver er korrekt indordnet, når den er forbundet med påsken ved det sidste måltid. Den globale familie er fuldkom-men, når jøder og arabere opnår et pagtmæssigt partnerskab.
Vi tror på, at disse relationer vil frigive en stor synergi af åndelig vækkelse.
