top of page
Writer's pictureGuy Cohen

Gruppepres & at høre Guds stemme


Menigheden Harvest of Asher (Ashers høst) – Akko, Israel


Gruppepres er ikke et nyt fænomen. Det findes i mange former, ligesom vores reaktion på det gør. Når vi er pressede, kan vi føle os fristet til at gå imod vores bedre vidende, vores trossystem eller forståelse af, hvad Gud har sagt til os, at vi skulle gøre. Vi kunne finde os selv i valget mellem det, vi tro er rigtigt, og det, som forventes – ja, endda krævet af os fra samfundets, familiens, arbejdsgiverens eller regeringens side.


I Daniels Bog ser vi Shadrak, Meshak og Abed-Nego, de unge hebræere, som er i eksil, stå overfor dette i Babylon. De modtog en position i paladset og vandt yndest fra kong Nebukadnesar til trods for, at de var jøder og udefra kommende. Pludselig stod de overfor at blive kommanderet til at bukke for en statue af kongen – at behandle ham som en gud. Snak lige om gruppepres! Der blev sendt besked ud over hele imperiet om, at alle nøgleledere skulle samles til indvielsen af guldstatuen, som tårnede sig op til 30 meter. Når musikken begyndte, skulle alle bukke.


For Shadrak, Meshak og Abed-Nego var det at skulle bukke direkte imod Guds ord: ”Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede….Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud.” (2. Mosebog 20:3-5).


Disse tre unge troende måtte indtage et standpunkt, gå imod en ordre og tage kon-sekvensen heraf. I Daniels Bog 3:12 står der: ”Disse mænd retter sig ikke efter dig, konge; din gud dyrker de ikke, og den guldstøtte, du har opstillet, tilbeder de ikke.”


De afviste en ordre direkte fra kongen, som havde sat sig over deres Gud. Deres svar? ”Den Gud, vi tjener…kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selvom Han ikke gør det, skal du vide konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet.”


Da de blev kastet i ovnen, vendte situationen rundt. De, som ilede med at tjene kongen i hans raseri ved at skubbe hebræerne ind i flammerne, blev brændt. Kon- gen så, at Gud sluttede sig til dem i ilden, og flammerne påvirkede ikke et eneste hår på deres hoved.


Vi skal vandre, som disse tre hebræere gjorde – se hen til Guds Ord som leder os, mens vi lytter efter Yeshuas stemme. Vi har brug for Helligånden til at bringe os gennem disse udfordrende tider i respekt for hinanden og i anerkendelse af, at mennesker kan kaldes forskelligt.


Der er mange blandt de troende, som er blevet Corona-vaccineret, og der er mange, som ikke er, alt efter som enhver har følt sig ledt. Yeshua kom ikke for at dømme verden, men for at frelse verden. Det skal være vores holdning, når vi står overfor stormløb af meninger og non-stop diskussioner om Covid-19 og vaccinerne. Det er ikke vores opgave at dømme hinanden.


Hver af os må udvikle en intim relation til Gud, så vi hver især kan høre Hans stemme. Først da kan vi være forenet under de prøvelser, der forestår, nu hvor vi nærmer os tidernes ende og Antikrists fremkomst.


Lad os vende vores øjne og hjerte til Yeshua, og måtte Han komme snart.

bottom of page