top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Guddommelig og davidisk


Vi tror, at Yeshua både er menneske og gud. Engang funderede jeg over Romerbrevet kapitel 1, hvor Yeshua bliver beskrevet som af Davids slægt (vers 3) og som Guds Søn (vers 4). Jeg mærkede, at Helligånden spurgte mig, hvad der var vigtigst. Jeg svarede: ”at være søn af Gud.” Helligånden sagde: ”nej,” til hvilket jeg svarede forbavset: ”at Han er søn af David?” Jeg mærkede, at Helligånden igen sagde: ”nej.” Jeg var forvir- ret. Løsningen kom med en stille stemme indeni: at Han er begge dele samtidig.”


Det er ved at være både gud og menneske, at Yeshua bliver kilden til vores frelse. Han er Gud i menneskeskikkelse, og Han er menneske i Guds billede (1. Mosebog 1:27). Han er den guddommelige dommer, som straffer vores synd og den menne-skelige substitut, som fjerner vores synd.


Blandt israelske messianske ledere har begge sider været debatteret i de senere år. Der var en lille gruppe ledere, som benægtede Yeshuas guddommelighed; der var en anden lille gruppe, som benægtede Hans menneskelighed. Det store flertal af præsterne og de ældste stod imidlertid fast på Hans dobbelte natur.


I den Nye Pagts skrifter er der en udvikling i forståelsen af, hvem Yeshua er. Den begynder med den davidiske i Matthæusevangeliet og udvikler sig mod det guddom-melige i Åbenbaringsbogen.


Jeg ser tre stadier:

  1. Yeshua som konge af Israel – Evangelierne og Ap. Gerninger

  2. 2Yeshua som leder af Kirken – Paulus’ epistler

  3. Yeshua som YHVH’s engel – Johannes’ skrifter.

Den Nye Pagt begynder med Matthæus, som opregner Yeshuas familieforhold. Dette kapitel er broen, som forbinder evangeliets begivenheder med den bibelske fortæl-ling om Israels rige. Det understreges, at Yeshua er Davids søn. (Note: Derfor er ge-nealogien delt i perioder af 14 (vers 17). På hebræisk er der ingen vokaler. Derfor staves David: DVD. Hvert bogstav har en numerisk værdi: D er 4; V er 6. Davids navn er derfor 4-6-4, i alt 14. Tallet 14 understreger, at Yeshua er Davids søn.)


Gud gav regeringen af planeten jorden til David (II Samuel 7:14-16, Salme 89:29-30, Salme 122:4-5, II Krønikebog 13:8). Hvis vi ikke forstår Yeshuas davidiske natur, mister vi vores beherskelse af denne planet, ændringen af verdens riger (Johannes Åbenbaring 11:15), genoprettelsen af riget til Israel (Ap. Gerninger 1:6) og tusindårsrigets sande natur. Det er derfor, at forbindelsen til David er så vigtig.


Med hvert stadium i åbenbaringen af Yeshua er der en korresponderende åbenba-ring af vores skæbne i Ham. Åbenbaringen af Yeshua som konge af Israel blev givet til Peter i Matthæus 16. Yeshua fortæller Peter, at denne åbenbaring ikke var menne-skelig eller naturlig, men himmelsk og overnaturlig (vers 17). Samtidig modtager Peter den åndelig autoritet, at hvad alt han måtte binde eller løsne på jorden også vil ske i himlen (vers 18-19). Det samme gælder for enhver i dag, som kommer til tro i samme åbenbaring, som Peter havde.


Åbenbaringen af Yeshua som overhoved for Kirken blev givet til Paulus i Efeserbrevet kapitel 1. Yeshua var opfaret til himlen over magter og myndigheder (vers 20-21). Paulus siger, at denne forståelse blevet givet ham gennem åbenbaring og bøn for os, at vi skal have den samme oplysning (vers 17-18). Denne oplysning vil formidle den samme kraft og autoritet til os, som Yeshua har både i verden og i den kommende verden. Vi sidder med Ham åndeligt i himlen (Efeserbrevet 2:6-7).


Åbenbaringen af Yeshua som konge af Israel blev givet til Peter og som leder af Kirken af Paulus. Den hele åbenbaring af Yeshua som YHVH’s og manifestationen af Gud i menneskelig skikkelse blev givet til Johannes. Johannes’ åbenbaring forbinder også Yeshua med Moseloven og de hebræiske profeter.


  1. Han er verdens lys og skabelsens ord: Johannes 1 og 1. Mosebog 1

  2. Han er Herrens engel, hvis finger skrev De Ti Bud: Johannes 8:6 og 2: Mosebog 31:18

  3. Han er det ”Gud-menneske” der viste sig for Abraham: Johannes 8:56 og 1. Mosebog 18

  4. Han er den herliggjorte konge på tronen, som det blev åbenbaret for Esajas: Johannes 12:41 og Esajas 6

  5. Han er manden af ild som viste sig for Daniel: Johs. Åbenbaring 1:13-15 og Daniel 10:5-6

  6. Han er manden på tronen over keruberne, som viste sig for Ezekiel: Johs. Åbenbaring 3:21, 4:2-7, 5:6-8 og Ezekiel 1:4-12, 26

  7. Han er leder af YHVH’s hær, som viste sig for Josva: Johannes Åbenbaring 19:11-14 og Josva 5:13-15.


Det første stadium af vores skæbne åbenbares for os gennem Peter i evangelierne; det andet stadium gennem Paulus i epistlerne. Det ultimative stadium er gennem Johannes. Åbenbaringsbogen har den sidste åbenbaring (Johannes Åbenbaring 1:1).


Når vi funderer over visionerne om Yeshua i Åbenbaringsbogen, sker der en ændring i os. Når vi forstår, hvem Han virkelig er, forstår vi, hvem vi er i Ham. Han øjne er flammende ild. Han bærer mange kroner. Han er klædt i hvidt med et gyldent bånd om Sit bryst og et sværd, der kommer ud af Hans mund. Hans hår er som uld og Hans ansigt skinner som solen.


Når dette billede kommer IND I dig, forandrer du dig. Der er ny kraft, passion og renhed. Hellighed brænder kødelighed og det jordiske ud. Vi ser et himmelsk perspektiv af Riget. Vi er gjort rede til Hans komme. Vi har en ny evne til at dømme og regere og til krig. Herredømmet og autoriteten er overgivet.






bottom of page