Hver gang vi mødes med kristne arabiske ledere, hvad enten det er lokalt her i Israel eller i en global kontekst, opstår der nye niveauer af åbenbaring om Guds formål med arabere og jøder. Ved en samling i Jerusalem påpegede en arabisk pastor, at der kun var fire mennesker i Bibelen, som fik deres navne, før de blev født: Ishmael, Isak, Jo-hannes Døberen og Yeshua.
Han så en parallel mellem Isak og Yeshua og derfor en parallel mellem Ishmael og Johannes Døberen. Med andre ord var formålet med det kristne arabiske samfund at bane vejen for endetidernes vækkelse, den messianske rest og den anden kom-me. På samme måde som Johannes Døberen forberedte Yeshuas første komme.
Fokus på det positive
Der var megen synd og fejl i vore forfædres personlige biografier herunder også hos Hagar og Ishmael og Abraham og Sara. Til trods for denne synd og disse fejltagelser har Gud fortsat et mål for det jødiske folk og ligeledes for araberne. Vi har en stor udfordring i at se uden om vort folks negative historier for at finde Guds positive hensigt med alle.
Selv tanken om, at det arabiske folk har en positiv skæbne, er skandaløs for nogle af os som jøder. Måske er det på samme måde, at det jødiske folks skæbne er skanda-løs for nogle kristne og nogle arabere. Ishmael og det arabiske folks skæbne er forbundet med det jødiske folk på grund af den messianske pagt, som kom gennem Isak. Messianske jøder og kristne arabere har brug for hinanden.
Forud bestemt plan
Ishmael var omskåret ind i pagten med Abraham, før Isak var født. Gud lovede at velsigne ham, og Han navngav ham før hans fødsel, fordi Gud havde en forudbe- stemt plan for ham. En ægyptisk pastor delte med mig, at Ishmael, og derfor det arabiske folk i dag, var bestemt til at være Isaks beskyttende ”storebror.” Ismael var stærk som en kriger og velstående.
I dag begynder kristne arabiske ledere at kunne se et guddommeligt kald i et part-nerskab med det messiansk-jødiske samfund i Israel og at anerkende Guds pagt-mæssige formål med nationen Israel. Lad os huske på, at i alle nationer ses Guds plan ikke hos det ”ikke-troende flertal,” men hos det ”troende mindretal.” Dette er sandt for Europa, for Asien, for Amerika, for Afrika, for araberne og for jøderne.
Det arabiske folk har en positiv skæbne, som var forud bestemt af Gud. Denne skæbne er ikke for islamisk ekstremisme eller islamisk politik, men for det kristne arabiske samfund; den genfødte, åndsfyldte, bibeltroende rest som findes i alle nationer. Vi er i pagt med dem gennem vores fælles tro på Yeshua, og vi tror på, at de vil stå sammen med os og vores nation i de vanskelige tider, der ligger forude.
