top of page
Writer's pictureRon Cantor

Hanukkah: Sammendrag



Hanukkah på under 700 ord


Under deres opvækst havde de jul – vi havde hanukkah. Jeg var jaloux på grund af træet og Santa Claus (om hvem jeg vidste ikke var virkelig fra tiden, hvor jeg kunne forstå den hvidskægede gaveudbringer, men stadigvæk kiggede jeg på den måne-beskinnede sky en juleaften, bare lige for at checke…). Jeg var jaloux på grund af strømperne, der var fyldte med gode sager og det store festmåltid. Vi tilbragte de fleste juleaftener med at forsøge at finde en åben restaurant eller en åben biograf. Der var ikke noget på TV udover parader. Det var en hård aften for ikke-troende længe før Seinfeld-banden ville opfinde Festivus – for os andre.


Men det var ikke alt sammen dårligt – vi havde vores dag, faktisk havde vi otte dage! Og mens sangen taler om ”twelve days of Christmas,” vidste jeg, at der kun var én. Hanukkah var otte dage med latkes, dreidels, fester og det bedste af det hele, en ny gave hver aften. Det er rigtigt, at julen var en smukkere helligdag, men Hanukkah havde blivende kraft.


Dette var de dybe tanker og opfattelser hos en otteårig jødisk amerikaner.





Dem af jer, som ikke er jøder voksede måske op og undrede jer over dette Hanukkah – hvad handler det alt sammen om? Hvorfor otte dage,? og hvad er det med lysene? Hvad om jeg lige deler historien om Hannukah med jer på under 700 ord?


En anden konge som mente, at han var gud


Ligesom kejserne som fulgte efter ham, fik den græsk-syriske hersker, Antiochus Epiphanes på en eller anden måde ind i sit hoved, at han var guddommelig – at han var en gud. I år 168 f.Kr. skændede han det hellige Tempel i Jerusalem og dedikerede det til Zeus, ikke til Yahweh. Det var ikke godt for de gudfrygtige jøder, men de vidste, at de ikke kunne hamle op mod den græsk-syriske hær. Et år senere blev judaismen forbudt, og israelitterne blev tvunget til at tilbede de græske guder. Alle, som fortsatte med at praktisere judaismen, gjorde det med livet som indsats. Omskærelse blev forbudt, Thora’en b lev forbudt, og man ofrede grise på alteret i Templet.


Makkabæerne


Mindre end en halv time herfra hvor jeg sidder og skriver denne blog, i en by ved navn Modi’in, var der en præst som hed Mattathias. Græsk-syriske soldater kom til hans landsby og forlangte, at beboerne, som var drevet sammen med magt, skulle bøje sig før en afgud og spise svinekød. Da Mattathias afslog, trådte en anden jødisk mand frem og accepterede alt dette. Rasende greb Mattathias et sværd og slog den mand ihjel, som ville lede jøderne til tilbedelsen af afguder. Matthias vendte sig mod den syriske soldat, og slog også ham ihjel.


Der udbrød en frihedskrig under ledelse ad Matthias’ søn, Juda, som var kendt som makkabæeren – Hammeren. Mirakuløst overvandt makkabæerne Antiochus, og Israel blev atter selvstændig. Imidlertid var der et problem med Templet. Det var blevet voldsomt skændet af syerne.


Genindvielse


Ordet Hanukkah betyder indvielse, og Templet skulle genindvies og renses. I Templet var der en lysestage, ner tamid (evig flamme), som skulle brænde dag og nat. ”Du skal give israelitterne besked om at skaffe dig ren olie til lysestagen, så man altid kan sætte en lampe på.” (2. Mosebog 27:20)


Ifølge traditionen var der imidlertid kun olie til én nat. Det ville tage otte dage at skaffe mere olivenolie. Men de tændte alligevel lampen. Otte dage senere, da den nye olie ankom, brændte lampen stadig. Dette blev kendt som Hanukkah-miraklet. Det er derfor, vi fejrer i otte dage, og det er derfor, at vi giver/får otte gaver. Det er også derfor, vi tænder en særlig menorah, Hanukkiah, med otte lys (og en niende, som kaldes shamash tænder de øvrige.)


Fordi miraklet var fokuseret på den overnaturlige forøgelse af olien, steger vi kartof-fel latkes og sufganiyot (donuts med syltetøj!). Her er der så noget, du måske ikke har set. Yeshua fejrede Hanukkah! Johannes skrev, at Yeshua var i Jerusalem til Hanukkah. Stort set drog Yeshua kun til Jerusalem for de jødiske fester.

Så kom festen for genindvielsen af Templet i Jerusalem; det var vinter, og Yeshua gik rundt på tempelpladsen, i Salomons søjlegang.” (Johannes 10:22-23).


Sådan. Historien om Hanukkah på mindre end 700 ord!


BONUS: Som troende opfatter vi det niende lys som et billede på Yeshua, Han sidder over de andre, men kommer ned fra den position for at give lys til de andre lamper. Paulus taler om Yeshua, som kommer ned fra himlen og ydmyger sig, bliver menne- ske. Vi læser Yeshuas ord: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Johannes 8:12). Og, som Johannes vidnede om Yeshua: ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.” (Johannes 1:9).


NOTE: Da jeg første gang udsendte denne artikel i 2012, havde jeg lige været i Berlin for at prædike. Efter budskabet tændte vi Hanukkah lysene. Jeg kunne ikke lade være med at tænke 1) Hitler er død og 2) jøder fejrer stadig Hanukkah i Berlin.


GLÆDELIG HANUKKAH!

bottom of page