top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Herodias’ datter danser



Medlemmerne i vores menighed elsker at danse. I messianske menigheder, karismatiske kirker, i den israelske/jødiske kultur, under lovprisning og gennem bibelske fortællinger, ses dans som en positiv form for glæde, kreativitet og kær-lighed.


Glæden og det smukke ved at danse er inspireret af Gud. Men ved de smukke og glædesfyldte aktiviteter, er der imidlertid den fare, at det kan friste til sensuel og kø-delig aktivitet, som kan udvikle sig til synd.


Provokerende seksuel dans er eksploderet i de seneste årtier på grund af slagkraften hos den audio-visuelle teknologi hos de sociale medier. På den ene side kan det bare være morsomt at filme sig selv, mens man danser. På den anden side kan det let resultere i ekstrem farlig moral og åndelighed.


Jeg vil gerne opsummere disse farlige resultater i fire niveauer, som hver er værre end den foregående – en slags trinvise sideeffekter. Disse fire niveauer kan illustre-res af historien om Herodias’ datter, som danser for Herodes Antipas.


]Fortællingen kan findes i Mathæus kap. 14, Markus kap. 6 og Lukas kap. 9. Navnet på den unge dame som danser, nævnes ikke i Skriften, men kendes som ”Salome” ud fra historikeren Flavius Josephus’ Jewish Antiguities (18, 5:4). Hun var barnebarn af Herodes den Store, som byggede templet og som myrdede børnene i Bethlehem omkring Yeshuas fødsel. Og hun var steddatter af Herodes Antipas, som ses gennem evangelierne.


Forbrydelser og intriger var almindelige under Herodes’ dynasti, ikke mindst mord på nære familiemedlemmer, som ansås for politiske rivaler. I historien hér giftede Herodes sig med sin broder Filips hustru, Herodias – hvilket var imod loven, imod jødiske tradition og imod bibelsk moral. Salome var Herodias’ datter fra hendes tidligere ægteskab med Filip.[


Baggrunden for historien er, at Johannes Døberen offentligt irettesatte Herodes og Herodias for denne synd. Herodias var rasende på ham og forsøgte at myrde ham. Salome dansede ved en af Herodes’ fester, og han blev så overvældet af sensuel tiltrækning, at han fuldstændig tabte hovedet.

Markus kap. 6


”Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: ’Bed mig om lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!’ Og med ed lovede han hende alt muligt, om det så er halvdelen af mit kongerige.” (vers 21-23)


”Men hun gik ud og spurgte sin mor: ’Hvad skal jeg bede om?’” (Vers 24).


”Hun svarede: ’Johannes Døbers hoved!’


”Så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: ’Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad’” (vers 25).


”Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor.”


Her er en enkel beskrivelse og fire niveauer af den åndelige krig, der udspiller sig i denne historie:


Første niveau: Salomes sanselighed


Ud fra den bibelske redegørelse synes det som om, at Herodias’ datter ikke tænkte på Johannes Døberen eller noget andet ”geo-politisk” moralsk spørgsmål. Hun var bare koncentreret om sin dans. Hun kunne føle, hvor magtfuldt det var. Hun elskede opmærksomheden.


Herodes’ respons var udenfor proportioner. Det viser imidlertid effekten af denne slags sensualitet. (Min hustru siger det lidt simplere: ”hvordan kan mænd være så ignorante? Hvorfor forstår de ikke, hvad der foregår?”) Det er derfor, at der er så meget dans i reklamer og sociale medier. Én af reaktionerne hos mænd er irrationelt at bruge penge.


I dette tilfælde siger Herodes, at han vil give denne unge kvinde op til halvdelen af sit rige. Hvis man tænker, at han var den rigeste i hele det israelske/palæstinenske område, er udtalelsen bizar. Den eneste gang i øvrigt at en sådan erklæring er afgivet, er af kong Ahasverus (Esters Bog 5:6), da han lovede dronning Ester halvdelen af kongeriget, efter han var blevet overvældet af hendes skønhed.


I situationen med Salome og Herodes blev magten brugt til ondskab. I tilfældet Ester og Aherverus blev magten brugt til godhed.


Når unge kvinder tror, at de blot har det morsomt, må magten i sensualitet til at for-styrre moralske værdier tages i betragtning. At afvise dette er ikke uskyld men amoral.


Niveau to: Herodias’ forbrydelse


Da Herodias’ datter spørger sin mor, svarer hun, at datteren skal bede om Johannes Døberens hoved. I sin opstemthed over al den opmærksomhed, der bliver hende tildelt, føjer hun til kravene, at Johannes’ hoved straks skal bringes til hende på et fad.


Det, der begyndte som Salomes sensualitet og Herodes’ dumhed, blev nu et niveau højere og bliver til mord. Sanseligheden blev til en forbrydelse. Ikke al kødelighed bliver til en forbrydelse, men har potentialet til at blive det. Salomes tåbelige selvcentrering bli-ver til mord under indflydelse af hendes mor, som brændte af had til Johannes.


Niveau tre: Jezabels angreb


Det, Herodias ikke forstod, var, at hun også blev brugt som et redskab. En dæmonisk ånd overmandede hende. Der tales ofte om denne ånd som ”Jezabels ånd” (Åbenba-ringsbogen 2:20, 1. Kongebog kap. 21. Den kan også refereres til som ”den store skøge” (porne megale, Åbenbaringsbogen kap. 17) – eller mange andre navne.


Ånden forbinder oprør, festånd, falsk åndelighed, seksuel synd og har ultimativt som mål at miskreditere mandlig autoritet og profetisk moralske autoritet.


Dette tredje niveau havde ikke blot at gøre med Herodias’ ønske om at synde og hendes villighed til at begå mord for at fortsætte; det handlede om at standse Jo-hannes. Johannes var den store profet i sin generation. Han repræsenterede Guds ord til folket. Yeshua refererede til ham som den største profet til alle tider.


Niveau fire: Satanisk angreb


Ultimativt er al ondskab rettet mod Yeshua, Messias, den retfærdige Konge og Søn af Gud. Jezabels ånd er en yderst ond ånd, men underlagt Satans kommando. Jezabels ånd var ude for at stoppe Johannes Døberen. Satan var ude for at stoppe Yeshua og Hans disciple.


Johannes var profeten som introducerede og identificerede Yeshua for verden. Yeshua repræsenterer Guds rige, som kommer til denne verden. Satan er ude på at omstyrte dette Rige. Det er den virkelige kamp. Det, der begyndte som blot en selv-cenreret kødelighed ender som en satanisk ondskab mod Gud.


Opsummering af fire niveauer:


Niveauerne kan ses ud fra den, som satte dem i gang:


1. Salome

2. Herodias

3. skøgens ånd

4. Satan


Niveauerne kan betragtes ud fra, hvad der opnås:


1. Sensualitet

2. Hor og mord

3. Diskrediterer profetisk autoritet

4. Angreb på Yeshuas Rige


Niveauerne kan betragtes ud fra hvem, der bliver angrebet:


1. Ignorante mænd

2. Retfærdige mænd

3. Johannes

4. Yeshua


Lad os holde en afbalanceret tilgang. Mange slags danse er gode; nogle er kødelige. Ikke al kødelighed leder nødvendigvis til synd, men det er bestemt en mulighed. Ikke al synd leder til kriminel aktivitet, men det er bestemt en mulighed. Ikke al kødelig og sensuel dans åbner døren til satanisk åndeligt angreb, men det er bestemt en mulighed.


Lad os ikke være ignorante.

bottom of page