Igennem årene har mange spurgt os: ”Hvad betyder dette ord ’Tikkun’ ” (udtales ti-koon) egentlig? ”Tikkun” er simpelthen det hebræiske mord for ”genoprettelse.” Lad os prøve at se nærmere på dette ord.
I den Nye Pagt ses vendingen fra Apostlenes Gerninger 3:21. ”Han skal bo i himlen , indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund.” Det er også et skattet koncept i judaismen: Tikkun haOlam, eller ”reparation af verden.” I denne kontekst er forløsningen af alle ting forventet, når Israels Messias åbenbares.
Det græske ord apokatasteaseos – ”genoprettelse” på dansk – er oversat til tikkun/תיקון på moderne hebræisk i Nye Testamente. Navnet på vores tjeneste (Tikkiun Global) reflekterer vores længsel efter Yeshuas genkomst, hvor vi skal se genoprettelse af alle ting.
Parallel genoprettelse af Israel og Kirken
I 1980’erne begyndte en række tjenester, inklusiv vores, at tale om genoprettelser i Messias’ Legeme, hvilket skulle ske før den anden komme. Disse genoprettelser indeholder profetiske håb, som rækker ud over alt, vi hidtil har set, rækker endog ud over genoprettelsen af det, der eksisterede i det første århundrede. En del af denne genoprettelse indeholder opfyldelsen af Efeserbrevet 4:11-13, som lærer os, at en femfoldig tjeneste – som inkluderer apostle og profeter – er et centralt led i at klæde Messias’ Legeme på for at kunne nå det fulde mål af enhed, modenhed og fylde, som er vores skæbne som Hans følgere. Vi tror, at det indeholder fuldførelse af arbejdet med evangelisering af verden og gøre Israel jaloux (Romerbrevet 11: 11-13), og at se Kirken deltage fuldt ud inden Herrens genkomst.
Adskillige højt respekterede ledere understregede denne forventning til endetider-ne. Den grundige underviser og apostolske figur, Derek Prince talte om en parallel genoprettelse af Israel og Kirken. Han så, at slående paralleller var sket siden slutningen af det 19.århundrede. Hans lære var forbløffende lig vores forståelse. Den store pinsekirkeleder, David Duplesis talte også om parallel genoprettelse ligesom Prince. De opfattede genoprettelsen af Israel som parallel med en genoprettelse, der skete i Kirken i det 20. århundrede. Vi inviterede derfor Derek Prince til en konference hos os i 1982 om parallel genoprettelse. Hans undervisning om dette kan stadig erhverves fra Derek Prince ministries.
Når vi ser igennem ”genoprettelsesbrillerne,” blev det en nøgle til forståelse af den protestantiske kirkes historie. Reformationsbevægelsen så sig selv som genoprettere af sandheden og den praksis, som var tabt i Kirkens historie. I det 19. århundrede var der mange genopretningsbevægelser som brugte termen. De, som længtes efter at se det jødiske folk vende tilbage til deres land, talte om det som genoprettelse og blev kendt som ”restorationist.” Pinsebevægelsen fra over 100 år siden så sig selv som en genoprettelsesbevægelse med hensyn til dåb i Ånden, Guds kraft og Åndens gaver, som ville føre til den anden komme.
For mange ledere synes ideen om fuld genoprettelse af alle ting efter Yeshuas gen-komst klar. Vi må imidlertid spørge: ”Hvilke ting vil blive genoprettet før Yeshuas genkomst? Er det en tilbagevenden til virkeligheden i Apostlenes Gerninger i det første århundrede? Er det mere end det?”
Genoprette realiteterne i 1. århundrede
Noget af det, vi søger, er simpelthen genoprettelse af det, som var i det første århundrede – en messiansk jødisk bevægelse – en rest i Israel, som bestod af jødiske disciple, som levede identificerbare som jøder. Bevægelsen voksede, specielt under Paulus’ tjeneste, til også at inkludere mange hedninger, som var kommet til tro på Yeshua. Sammen udgjorde de ”et nyt menneske” (Efeserbrevet 2:15).
For det andet var alle første århundredes menigheder forbundet med gensidig an-svarlighed til apostolsk ledelse og havde relationer til hinanden. Bevægelsen var imidlertid decentraliseret og ikke underlagt én bureaukratisk ledelse. Byer som nåede tusinder af troende var underlagt ét ældsteråd i byen. Der var kraft og vækst gennem tegn og undere. Møder i hjemmene var karakteristisk, skønt der også var større forsamlinger. Folk blev oplært gennem sådanne gruppers intimitet. Apostlenes Gerninger 2:42-47 viser os dette mønster. Vi ser os selv stræbe efter samfundene i Apostlenes Gerninger 2:42. De overgav sig til apostlenes undervisning, brydning af brødet og bøn og møde fra hus til hus.
Ifølge Johannes 17:21 bad Yeshua, at vi ville være ét, så verden ville tro. I Apostlenes Gerninger kapitel 2 blev Helligånden udgydt under pinsen. Vi ser dér en manifesta-tion af enhed: ”De holdt alle i enhed fast ved bønnen….” Den enhed, son Yeshua bad for, var langt mere end enhed hos det tidlige samfund.
Når vi studerer de tidlige århundreder i kirkehistorien, forbløffes vi over stridighe-derne, adskillelserne og kontroverserne. Jeg mener, at den første splittelse var afvisningen af de messianske jøder og deres jødiske livsstil i Yeshua (note 1) Der er her megen stof til refleksion forbundet med spørgsmålet om genoprettelse, og om hvordan Messias’ Legeme vil se ud før Hans genkomst.
I alle ting beder vi for genoprettelse, for enhed, for Helligåndens kraft og for at jøder og kristne favnes i enhed og i deres kald.
Mere end 1. århundredes genoprettelse
Imidlertid er det mere end mønstrene for genoprettelsen i det 1. århundrede, der er lovet før Hans genkomst. Yeshua bad for enhed, som vil føre til den troende verden (Johannes 17:21), som venter Hans genkomst.
Der har endnu ALDRIG været en verdensomspændende enhed blandt troende, som den, Yeshua bad for. I dag længes vi efter og arbejder for dette. Vores venner i World Evangelical Alliance, der repræsenteret omkring 600 millioner troende, siger, at de arbejder på og beder for denne store verdensenhed sammen med samarbej-dende enhed i hver by og region. Vi læser, at Evangeliet om Riget skal prædikes over hele verden som et vidnesbyrd (Jeg tolker dette som et fuldt tilstrækkeligt vidnesbyrd med demonstrationen af Hans magt); og så komme til slutningen af denne tidsalder (Matthæus 24:14, 15). Vi læser også, at hedningerne vil provokere Israel til jalousi, der vil føre til deres fulde accept og liv af døde (Romerbrevet 11: 14,15). Dette er MERE END en genoprettelse at det, der eksisterede i det 1. århundrede.
Joel kapitel 2 indikerer, at endnu en stor udgydelse af Helligånden vil ske ”før den store og frygtelige dag” for Guds dom. Dette er for hele verden, over alt kød og ud-over genoprettelse af alle ting, som nogensinde har været, skønt der er store antyd-ninger gennem historien.
Endelig læser vi i Efeserbrevet 4:11-13, at de forskellige ledelsesgaver, som Gud vil tildele (apostle, profeter, evangelister, pastorer og lærere) vil klæde de hellige på indtil vi når enhed. Den græske tekst siger faktisk, at dette vil ”fortsætte indtil” vi når den enhed, som Paulus beskriver som ”indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds Søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.” Dette er også udover en genoprettelse af det, som eksisterede i det første århundrede.
Ja, vi tror på ”tikkun,” i genoprettelse, i en fornyelse af hvad det var i gamle dage. Men vi tror også på en manifestation af Guds herlighed udover en genoprettelse af det, som eksisterede i fortiden.
(Note 1). Justin Martyr, Dialog med Typho the jew (130-150 ef.Kr.) I Ante Nicaean Fathers, The Epistle of Barnabas (100 ef.Kr.) talte Ignatius af Antiokia om ubrugeligheden af alt jødisk. Biskop Ambrosius tillod afbrænding af synagoger og sagde, at det ikke var en synd. For yderligere se James Parkes, The Conflict of the Church and the Synagoge (1969) kap. 4. Se den officielle afvisning af jødisk liv i Yeshua i Alvira rådet, 307, Antiokia 316 og Nicaea rådet II, 787)
