Almindeligvis skriver jeg undervisningsartikler med meget lidt personlig historiefor- tælling eller vidnesbyrd. Men på en eller anden måde mener jeg, at denne undervisning følger med historien.
Jeg fejrede for nylig min 70 års fødselsdag. Vi tilbragte dagen sammen med vores børn og børnebørn. Vi vandrede rundt mellem de ældgamle ruiner i Caesarea på stranden dér og i museet, hvor vi så Roms og Israels historie på Herodes den Stores tid lige før Yeshuas fødsel.
(plus – jeg sluttede dagen med et næsten syndigt tredobbelt scoop; dobbelt tykkelse, belgisk chokolade milkshake fra Goldas iskiosk ved stranden! – Tilbage til historien:)
Da jeg var klar over, at vi skulle være afsted hele dagen med børnene og børnebør-nene, stod jeg tidligt op for at arbejde lidt med Skriften. Gennem hele ugen har jeg ikke kunnet lade være at tænke på beskrivelsen af den herliggjorte kvinde i Johs. Åbenbaring 12:1-2.
”Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer.”
Symbolismen omkring denne kvinde er rig og med mange facetter! Den indeholder elementer om Guds formål med at skabe Eva i begyndelsen af 1. Mosebog og hele vejen til det store bryllup og det Nye Jerusalem i slutningen af Åbenbaringsbo- gen. Vi kunne tilføje talrige andre passager som for eksempel beskrivelsen af den højt elskede pige i Højsangen.
Den åndelige betydning kombinerer billedet af både Israel og kirken, da hun føder Guds Søn, som dragen forsøger at ødelægge. Kvinden optræder fuldt herliggjort, med autoritet som en dronning og med en krone, som består af 12 stjerner. Der er en indirekte reference til ”solen,” der hersker om dagen og ”månen,” som hersker om natten i 1. Mosebog kap. 1, og også parallel til Josefs drømme i 1. Mosebog kap. 37.
Hvordan passer denne symbolik sammen? Jeg kunne ikke tænke mig til et klart svar. Så kom det tidspunkt, hvor jeg skulle af sted for at fejre dagen sammen med min familie. Da vi kom hjem, var det sent, og jeg var træt. Jeg forsøgte at bede lidt mere for at overveje det, men faldt i søvn lidt før midnat.
Så kl. 2:21 om morgenen vågnede jeg pludselig op og følte, at Helligånden sagde til mit hjerte, at løsningen på paradokset omkring denne kvinde som enten var Israel eller kirken kunne ses i dronning Esters person.
Begivenhederne i Esters Bog udspiller sig i det persiske rige i den 5. århundrede f. Kr. og som blev en prototype for både de historiske begivenheder i den jødiske nation og de åndelige profetier vedr. den internationale Ekklesia. Kombinationen af bibelsk historie og profeti skaber en skabelon for fremtidige begivenheder, der skal foregå i endetiderne.
Mordokaj kan opfattes som en figur på linje med Yeshua; Haman på linje med anti-Krist og dødsdommen over det jødiske folk på linje med endetidernes forfølgelser. Ester er en figur på linje med den herliggjorte dronning i Åbenbaringsbogens kap. 12. På den måde repræsenterer Ester både Israel og den internationale ekklesia.
(Note: Begivenhederne i Esters Bog foregår i måneden Adar, den sidste måned i den hebræiske kalender, lige før den første måned, Nisan, hvor påsken fejres. Påsken begynder den bibelske symbolisme med Offerlammet; Purim slutter fortællingen med en international krise ligesom konflikten i endetiderne.)
Ester er et levende eksempel på, hvordan den internationale Ekklesia og nationen Israel bliver ét. Ester er fuldt ud jødisk. Dele af spændingerne i historien drejer sig om, at hun skal forholde sig til sin jødiske identitet. Samtidig er hun dronningen i det verdensomspændende persiske imperium.
Der er ingen modsætning. Paradokset er løst. Ester er fuldstændig jødisk og fuldstændig international. Hun er en simpel pige, som voksede op i en jødisk fami-lie. Hun blev en skønhed og derefter dronning i imperiet. Gennem vanskelige om- stændigheder var hun tvunget til at forholde sig til sin egen skæbne.
Hun beder, og hun faster. Lidt efter lidt bliver hun bevidst om sin indflydelse på kongen. Hendes skønhed og ynde bliver til en historieændrende, krigerlignende autoritet og magt. Hun redder jøderne, ændrer riget og var en forløber for den her-liggjorte Yeshuafigur Mordokaj (Ester 10:3). Hun hersker derefter det globale impe-rium sammen med han.
I Ester har vi et eksempel på, hvordan Åbenbaringsbogens symbolisme omkring Israel og Kirken kan smelte sammen til ét. Der er én herliggjort prinsesse-brud med to øjne, to ører, to arme og to ben, men én krop. Hun er som dansen, mehanaim i Højsangen 6:12.
Historien om Israel og Kirken er gradvist smeltet sammen til en herliggjort figur. Denne sammensmeltningsproces vil blive skabt af de heftige vanskeligheder i ende-tidernes prøvelser. Når Yeshua kommer tilbage, vil de to blive fuldt forenet (Efeser-brevet 2:15-16). Så vil bruden være gjort rede (Johs. Åbenbaring 19:7).
Billedet af dronningens skønhed, ynde, pragt og autoritet kan ses hos Ester. Enhe-den i hendes identitet som både jødisk prinsesse og dronning over det persiske rige kan ses hos hende uden nogen konflikt. Der er et paradoks i dette dobbelte image, men ingen modsætning.
Det samme ses hos den herliggjorte kvinde i Åbenbaringsbogen. Hun er klædt i sol, står på månen og har tolv stjerne i sin krone. Hun bærer den fortsatte åbenbaring af Guds Søn. Billedet af israelitisk motiv og Ekklesiamotivet er smeltet sammen. Ester er et levende eksempel. Åbenbaring forklarer mysteriet.
Lad os gå tilbage til teksten i Johs. Åbenbaring 12:1. Læg mærke til at der refereres til et ”stort tegn” – semeion mega på græsk. Det er et ”mega-symbol.” Det minder os om et andet ”mega,” som er beskrevet i Efeserbrevet 5:32 – ”Det rummer en stor hemmelighed. Jeg sigter til Kristus og Kirken.” Ordet for ”stort mysterium” er mysterion mega.
Mega-tegn er det samme som mega mysterium. Det er mega vigtigt.
Du og jeg er en del af de myriader af mennesker, som danner det sammensatte billede af den herliggjorte kvinde i Åbenbaringsbogen 12. Vi er også en del af ”resten af hendes efterkommere” – ”som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vid-nesbyrd.” (vers 17).
Jeg tror på, at jeg modtog dette på min 70 års fødselsdag som et ”tegn” til mig personlig om at dedikere det næste årti i mit liv på at tjene denne gruppe af men-nesker, som er repræsenteret ved den herliggjorte brud og hendes afkom. Måske kalder Gud nogen af jer til en lignende dedikation.
Det er bestemt et mega-tegn af mega-betydning. Det følges også af mega-krigsfø-relse. Johs. Åbenbaring 13 beskriver et frygteligt dyr, som forsøger at dræbe hende. Johs. Åbenbaring 17 beskriver en syndig skøge, som prøver at fordreje hendes image. Imidlertid vil den herliggjorte brud i Åbenbaringsbogen 12 sejre og indtage sin sejrsplads og sin autoritet.
