En af de største bønner for alle nationer findes i 2. Krønikebog 7:14:
וְיִכָּנְעוּ עַמִּי אֲשֶׁר נִקְרָא־שְׁמִי עֲלֵיהֶם וְיִתְפַּלְלוּ וִיבַקְשׁוּ פָנַי וְיָשֻׁבוּ מִדַּרְכֵיהֶם הָרָעִים וַאֲנִי אֶשְׁמַע מִן־הַשָּׁמַיִם וְאֶסְלַח לְחַטָּאתָם וְאֶרְפָּא אֶת־אַרְצָם
”Hvis…..mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.”
For at hjælpe vores tro i effektiviteten af denne bøn, så lad os se på konteksten og den historiske baggrund.
(I den engelske Bibel benyttes udtrykket ”submit themselves” – underkaste sig, men er oversat til ”ydmyge sig” i den danske oversættelse).
Ordet for submit kan også oversættes til ”ydmyge sig” eller ”overgive sig.” Det rummer helt sikkert ”at komme under autoritet og lydighed.” Det er det modsatte af oprør.
Dette løfte blev givet af Gud til Salomon omkring tiden for indvielse af Templet i Je-rusalem. På dette tidspunkt var der to steder for de to ”telte”: Moses’ tabernakel var i Gibeon, og Davids telt var på Zions Bjerg. (2. Krønikebog 1:3-4).
I dommertiden var tabernaklet placeret i landsbyerne nord for Jerusalem: Ranah, Shiloh, Bethel og Gibeon. (Min familie havde det privilegium at bo i Gibeon i to år i 1990’erne).
Ved lederskiftet mellem Eli og Samuel blev arken taget ud fra tabernaklet for at medbringes i krig. Den blev erobret af Filistrene og returneredes overnaturligt efterfølgende til Israel, først til Beit Shemesh og senere til Kiryat Yearim vest for Jerusalem. (Vi boede både i Beit Shemesh og Kiryat Yearim området i adskillige år).
David bragte arken til Zions Bjerg og byggede et nyt telt til den. Ved begyndelsen af Salomons regering var Moses’ tabernakel og det store alter i Gibeon. Pagtens ark var i Davids nye telt. Zions Bjerg er mindre end en kilometer fra Morijas Bjerg, hvor Salomon byggede Templet.
I begyndelsen af sin regeringstid tog Salomon til Gibeon for at bede. Der havde han sit berømte syn af Herren og modtog visdom til at regere med retfærdighed og bygge Templet. (2. Krønikebog 1:7). Da Templet var bygget, var der en otte dages indviel-sesceremoni under Løvhyttefesten.. (2. Krønikebog 7:9-10)
Da Templet var færdigbygget, og Arken var placeret mellem keruberne, forestod et team af leviter lovprisningen, og en sky af herlighed fyldte Templet (2. Krønikebog).
Da knælede Salomon foran folket, løftede sine hænder til Himlen og bad (2. Krøni-kebog 6:13).
Han bad, at folket ville bede med ansigtet vendt mod Templet (2. Krønikebog 6:21). Han oprettede reglen om, at mennesker og nationen Israel som helhed og folk i andre nationer skulle rette ansigtet mod Jerusalem under bøn. (Det er interessant, at jødiske synagoger over hele verden vender mod Jerusalem. Muslimer rundt om i verden knæler mod Mekka. De fleste kristne ser sig selv med hjertet mod Jerusalem).
Der var et underliggende tema i Salomons bønner. Han bad Gud hele alle de pro-blemer, som folket stod overfor. Ethvert problem med sygdom, økonomi, landbrug, militær og mange andre områder blev anset for straf for synd. Hvis folk ville angre deres synd, ville Gud tilgive dem og fjerne straffen. På den måde ville alle problemer blive løst.
Måske vil nogle tænke, at denne holdning til bøn er for simplificeret, måske lige-frem primitiv eller snæversynet. Da Salomon sluttede sin bøn kom der imidlertid ild ned fra himlen, som brændte offeret på alteret; den hellige sky fyldte Templet for anden gang. (2. Krønikebog 7:1). Dette viste Guds bekræftelse af bønnen, og at Hans kraft blev udløst for at opfylde bønnen.
Om natten, efter denne bøn og udgydelsen af ild, viste Herren sig for Salomon for anden gang! (2. Krønikebog 7:12). Det var under det andet syn efter den anden udgydelse, at Gud gav denne bønneinstruktion til Salomon. På nogle måder er det en ”et-vers” opsummering af hele Templets bønnesystem.
I kontekst betød ordet ”Mit folk” på dette tidspunkt Israels folk. Efter Messias’ fremkomst er Guds løfter udvidet til enhver i alle nationer, som tror på Ham og på-kalder Hans navn (Galaterbrevet 3:14).
Derfor kan Guds udvalgte folk bede i overensstemmelse med de trosprincipper, som Gud gav Salomon. Denne bønneinstruktion fra Gud indeholder et løfte om helbre-delse og genoprettelse af enhver nation.
Måtte jeg opmuntre jer alle til at bede denne bøn ofte, omhyggeligt og indtrængen-de over vore familier, samfund og nationer? Lad os tro på de samme resultater: tilgivelse af synd, udgydelse af Helligåndens kraft og helbredelse af vore nationer!
