I første del lærte vi, at ifølge Bibelen kan ”Israel” betyde: 1) de fysiske efterkommere af Abraham, Isak og Jakob – det jødiske folk; 2) den jødiske nation i landet og 3) restgruppen af troende på Yeshua – jøder og hedninger sammen.
Metaforen om oliventræet i Romerbrevet kap. 11 afkræver af kristne, at de ser sig selv som ”indpodet på” (pagtmæssigt forbundet) Israel på en måde, som reflekterer fylden af alle tre dimensioner af det bibelske Israel. Dette er Guds formel for at tilvejebringe ”at hedningerne og nationerne kommer fuldtalligt ind,” ”hele Israel bliver frelst” og Yeshuas anden komme. (Romerbrevet 11:25-26)
Før vi ser på, hvad denne fulde ”indpodning ” kunne se ud i vore dage, vil jeg undersøge, hvordan kristne har forbundet sig med Israel på gode måder, men be-grænser os til fylden, som vi søger.
1 A+B uden C – forbinde sig med Israel eller det jødiske folk UDENFOR den Evangeliske tro
Over de sidste adskillige generationer har mange kristne kunnet se opfyldelsen i Israel af mange af de bibelske profetier vedrørende samlingen af det jødiske folk og genoprettelsen af nationen. Efter århundredes dårlig behandling af jøder, har kristne accepteret det bibelske mandat om kærligt at ”provokere” det ikke-troende Israel til ”jalousi” (Romerbrevet 11:11). Mange foretager rejser til landet, besøger IDF, møder politikere, rabbier osv.; andre donerer penge og planter træer for at hjælpe nationen, og atter mange tager et stærkt pro-israelsk politisk standpunkt. Det er alt sammen godt, men det kan fuldstændig mangle ”C” – det Israel som er troens Israel – den åndelige restgruppe af israelske troende i Yeshua.
Romerbrevet 9:6 og 11:17-18 fortæller os, at ikke hele Israel er fuldstændigt Israel. Hvis ens primære samhørighed i form af podning på oliventræet er gennem det ufrelste jødiske flertal, så er ens væsentligste indpodning sket på grene, som (i hvert fald på dette stadium) er skåret fra træet! Det er ikke en god formel for ”at være sammen med dem omkring oliventræets rige rod!!” Det er umuligt at modtage velsignelse og næring fra roden, hvis man er podet på grene, som ikke engang har nogen forbindelsen med træet! For en generation siden kunne man være undskyldt for denne fejl, da den troende rest i Israel var så beskeden og dermed i praksis usynlig. I dag oplever den jødiske nation en åndelig genopretning og en voksende, modnende rest af troende i Yeshua. Det er tid for opfyldelsen af relationerne fra indpodningen på oliventræet!
2) Jødiske/hebræiske ”rødder” Torah lære
I dag er der megen populær lære om de ”jødiske rødder” for troen. At lære om Skrifternes hebræiske baggrund, den jødiske kultur, festerne osv. kan være gavnlig – så længe det ikke kommer med et løfte om der igennem at kunne finde den åndelige gavn, som vi allerede har i Messias. Men at forbinde sig med et folks love og kultur er forskellig fra at forbinde sig med dem på en relational måde. Tænk på det som: at spise ofte ude på en sushirestaurant kunne hjælpe med at sætte pris på japansk mad, men det kan ikke hjælpe med rent faktisk at forbinde sig med det faktum, der hedder Japan. Men naturligvis kan en værdsættelse af det japanske cuisine, at studere sproget eller den japanske historie hjælpe med at skabe dybere relationer med det japanske folk – men det skal ikke mistolkes som selve relationerne!
Oliventræet i Romerbrevet kap. 11 er et ”folkeligt træ” ikke et ”Torah-lære/doktrin træ.” Ifølge Paulus skal træets rod (Guds pagtfolk) i højere grad identificeres med den abrahaminske tro og løfte end med den senere torah-baserede religiøse praksis, som definerer grænserne for den jødiske identitet (Galaterbrevet kap 4-5; Romer-brevet 10:4). I konteksten handler Paulus pointe om de rigtige relationer med andre folk i træet – ikke om at overholde sabbaten eller festerne.
Dette ”Guds folks træ” er også ligesom en regnbue, som gengiver en utrolig varia-tion af nationernes unikke kulturer og identiteter, som Johannes synligt kunne skelne i sit syn (Johs. Åbenbaring 7:9). Denne misforståede måde at ”forbinde sig eller blive ”podet” med Israel på gennem læren om de jødiske rødder kunne let blive et stort bedrag: man kunne opleve sig med en formodet ”jødisk” eller ”Bibelsk” måde at leve og praktisere sin tro på, men uden nogen af de bibelske forbindelser med Israel – hverken A, B eller C! Ultimativt kan dette efter vores erfaring føre til en meget usund fokus på ens egen religiøs praksis, identitet og endda det bedrag at tænke, at man har jødisk eller israelitisk ”blod.” (Johs. Åbenbaring 3:9)
Photo by Levi Meir Clancy on Unsplash
