”Oh, wauw! Røg det ved en fejltagelse ud af min mund.
”Er der noget galt” spurgte Betty bekymret.
”Det modsatte,” forklarede jeg. ”I min daglige læsning af Skrifterne, er jeg lige nu nået til Johannesevangeliets kapitel 1. Jeg bliver stadig begejstret over at læse i Bibelen hver dag, og jeg er især begejstret i dag over at læse Johannes 1 igen.”
Som jeg begyndte at læse, sprang de første par ord mod mig.
Johannes 1:1 –”I begyndelsen var Ordet.”
(På græsk: En arche en logos). Ordet er Logos. Og Ordet var der fra begyndelsen. ”I begyndelsen” er naturligvis åbningssætningen, de allerførste Ord fra 1. Mosebog kapitel 1. Det er sådan jøder refererer til 1. Mosebog som helhed: I begyndelsen, B’reshit, בראשית.
”Oh, wauw!” udbrød jeg igen.
Rækkevidden af dette udsagn slog mig. Det er en kortfattet, som forbinder 1. Mosebog med Johannesevangeliet, begyndelsen og enden. Deres implikationer er enorme. Lad os kort berøre dem i fem nøgleaspekter:
1.
Skabelse – Det fysiske univers blev skabt at en åndelig Gud gennem ord. Gud sagde: ”Lad der blive…”, og der blev. Ord er broen imellem det åndelige og det fysiske – instrumentet for at skabe. Først var der et åndeligt koncept, som derefter blev en verbal tanke, formet i sjælen. Det udtales ind i en verden i en talt form. Denne forståelse er fundamental for bibelsk tro (Salme 33:6, Hebræerbrevet 11:3).
Skabelsen af en ”ting” sker ved ”at tale den” til eksistens. Mærkeligt nok betyder det hebræiske ord ”Davar” דבר både ”ting” og ”ord”. Et ord er en ting, og en ting er et ord.
2.
Messias – Det fremgår klart af resten af Johannes kapitel 1, at Ordet også er Messias Yeshua. Christos og Logos er ét. Ordet var det mellemliggende i skabelsen, og Kristus er personificeringen. (Kolossenserbrevet 1:15-20). Da det profetiske Ord var talt, var Ordet selv YHVH eller den før-inkarnerede Yeshua som Herrens engel (f.eks. 1. Samuelsbog 3:7, 10). Yeshuas navn kaldes ”Guds Ord.” – Johs. Åbenbaring 19:13.
(Note: Kaufman Kohler giver i det jødiske leksikon vedrørende ”Memra”, aramæisk for ”ord”) mange eksempler på ”personifikationen” af Ordet og beskriver Memra som: …det skabende eller ledende Guds Ord eller tale, som manifesterer Hans Magt i verden; et udtryk, der især bruges i Targum som erstatning for ”Herren”, når et antropomorfisk udtryk skal undgås.)
3.
Skrifter – ”Ordet” eller ”logos” refererer også til Skrifterne. Loven, Profeterne og Den Nye Pagt er altsammen logos. Yeshua er personoficeringen af logos; Skrifterne er ”de skrevne logos”, som vidner om Ham. Ligesom der er et talt Ord og et levende Ord, er der også et skrevet Ord.
Guds vigtigste udtalelser og udtalelser om Gud, som er henvendt til menne-skeheden er nedskrevet i Bibelen.. Dette aspekt af logos bliver graphe – Skrifterne. Hvilket forbløffende privilegium vi har at kunne læse det skrevne Ord hver dag!
4.
Profeti – I Loven og Profeterne var profeti en nådegave og en unik oplevelse, at
Gud ville tale til nogle få specielle. Gaven er blevet øget i Den Nye Pagt efter dåben i Helligånden i Shavuot, pinsen i Ap. Gerninger kapitel 2. Nu kan ”de få specielle” være enhver troende på Yeshua og som vandrer i lydighed og lytter til Helligåndens indre stemme.
Gud lever og taler til Sine børn. Guds Ord, som vi hører i vores indre er ofte refereret til som rhema. Vi kan alle profitere, når vi hører Gud. Da Gud kan tale til enhver af os, kender vi alle en del af sandheden og derfor profeterer derfor delvis den sandhed, som er åbenbaret for os. 1. Korintherbrev 13:9, 14:31.
5.
Proklamation – Når vi har Ordet til rådighed i Yeshua, i Skrifterne og i profeti
skulle ændre måden, vi taler på. Hvert ord, som kommer ud af vores mund, betyder meget mere, end vi forestiller os. Vi er skabt i Guds billede og kan tale, som intet andet dyr kan. Det er en guddommelig gave.
Dødens og livets kraft ligger i tungen – Ordsprogenes Bog 18:21. Vi skal ikke bruge meningsløse ord – Matthæus 12:36. Vi skal bruge ord til opbyggelse af andre mennesker – Efeserbrevet 4:29. Ord der siges i tro, kan flytte bjerge – Markus 11:23.
Vi kan ganske enkelt læse et skriftsted højt og proklamere vores tro gennem det. På en måde er vi sam talere med Gud. Dette er betydningen af ”confess” (tilstå), eller ”co-fess”: at udtale et Ord i samarbejde med Herrens Ord. At tale på græsk er logeo. At co-speak, confess eller sige det samme er: homo-logeo.
I begyndelsen var Ordet. Slutningen vil blive Ordet. Guds Ord er fra start til slut.
Oh, Wauw!
