Der refereres til helligdagene i Torah’en (Moseloven) med to hebræiske navne:
Chag – der betyder fest. Ordets rod er at samle eller danse i en cirkel, og
Mo’ed - der betyder ”fastsat tidspunkt,” fra roden for skæbne eller mål.
Chag understreger det fejrende aspekt, mens Mo’ed understreger den profetiske betydning.
To grupper af helligdage for Messias’ to ankomster
Der er to grupper af helligdage efter Torah’en, tre om foråret og tre om efteråret. Hellligdagene om foråret er forbundet med Yeshuas første komme, mens efterårsfesterne er forbundet med Hans anden komme. De tre store frelsesbegiven-heder sker alle på datoerne for forårshelligdagene, som relateres til dem.
Påske (Pesach) – Korsfæstelsen
Omer (de første neg) – Genopstandelsen
Pinse (Shavuot) – Udgydelsen af Helligånden
I endetidsprofetierne ser vi også tre hovedbegivenheder ske – Prøvelserne, den Anden Komme og Tusindårsriget. Vi opfatter disse til at være forbundet til de hel-ligdage, som repræsenterer dem.
Hornblæsningen (Teruah) – Prøvelserne
Yom Kippur (forsoning) – Anden Komme
Løvhyttefesten (Sukkot) – Tusindårsriget
Opklaring af forvirringen om Hornblæsningen
Der har været nogen forvirring omkring hornblæsningen, sådan som det påbydes både på Yom Teruah (3. Mosebog 23:24) og på Yom Kippur (3. mosebog 25:9).
Hornblæsningen på Yom Teruah fortsættes med slaget om Jericho (Josva 6) og ved mobiliseringen af Israels lejre (4. Mosebog 10) og i forskellige religiøse, regerings- og militære samlinger. Blæsning i shofaren er et kald til handling og en profetisk advar-sel.
De oftest nævnte basuner i Bibelen er forbundet med Yom Teruah. Disse basuner finder deres højdepunkt i form af den syvende basun i Åbenbarings-bogen. Den syvende basun erklærer, at denne verdens riger bliver overtaget af Yeshuas rige (Johannes Åbenbaring 11:15), ligesom den syvende blæsning ved Jeriko betød, at folk kunne rykke frem og indtage byen (Josva 6:20). Det er et kald til de hellige om at være rede til at tage riget med magt (Matthæus 11:12, Daniel 7:18)
Den 7. basun er imidlertid ikke den ”sidste, store basun.” Den sidste basun er forbun-det med Yom Kippur og blæses for at symbolisere begyndelsen af jubilæumsåret. Denne særlige basun nævnes de følgende steder:
2. Mosebig 19:13, 16, 19 – på Sinai
3. Mosebog 25:9 – Yom Kippur
Esajas 27:13 – de dødes opstandelse, bortrykkelse
Matthæus 24:31 – den anden komme, bortrykkelse
1 Korintherbrev 15:52 – den anden komme, genopstandelse, bortrykkelse
1 Thessalonikerbrev – den anden komme, genopstandelse, bortrykkelse
Denne særlige basun er Guds egen og bliver kun brugt to gange i historien – én gang på Sinai og én gang ved den anden komme. Den vil blive brugt igen af Yeshua selv, når Han kommer igen i spidsen for himlens hær (Johannes Åbenbaring 19:11). Den vil ikke blive benyttet af en ærkeengel som Gabriel eller Mikael (en misforsståellse af 1, Thessalonikerbrev 4:16), men af Yeshua som leder af himlens hær som en kom-mando til angreb (Josva 5:13). I det bibelske mønster vil dette finde sted ved jubile-ums basunen ved Yom Kippur.
Den største dag for præsteskabet var Yom Kippur, hvor ypperstepræsten denne ene gang om året gik ind i det allerhelliigste. Denne største dag, som er beskrevet af de israelitiske profeter er dommens dag – når ”Herrens store og frygtelige dag kom-mer” – Joel 2:1, 31. Den største dag i endetiderne er Yeshuas anden komme. Præsternes ”store dag,” profeternes store dag og Kong Messias’ store dag refererer alle til den samme dag. Det bibelske mønster er konsekvent.
Den profetiske betydning af Løvhyttefesten
Løvhyttefesten kaldes af rabbierne den Store Fest samt desuden indsamlingen af høsten. Torah’en lægger stor vægt på glæden ved fejringen (5. Mosebog 16:15), der endog siger, at der skal kun være glæde. Ligesom ved alle helligdage er der tre niveauer for fortolkning: 1. Landbrugsmæssig, 2. Udvandringen fra Egypten, 3. Den Nye Pagt.
Den profetiske opfyldelse kan ses i Zakarias 14:16: ”Men alle, der er tilbage af de folkeslag, der rykker imod Jerusalem, skal drage derop år efter år og tilbede Kon-gen, Hærskares Herre, og fejre Løvhyttefesten.” (Sammenlign Esajas 27:13). Mange kristne kommer til Jerusalem i dag ved Løvhyttefesten for at opfylde dette vers. Den fuldstændige opfyldelse vil ske i Tusindårsriget. Lad os se på nogle få læringer fra dette vers:
1. Profeti – Da festen skal afholdes i fremtiden, er der en profetisk betydning. Det er vigtigt.
2. Nutid – Hvis det var befalet i fortiden og profeteret i fremtiden, må Torah’en have gyldighed, og festerne have betydning i dag. Det er relevant.
3. International – Det er ikke bare en jødisk fest, men en fest for alle nationer, en international, multikulturel, verdensomspændende fejring. Det er enormt.
4. Reformation – Hvis jøder og kristne skal fejre det sammen, må der ske en historisk forsoning mellem dem. Det skaber enhed.
5. Fejring – Efter krigene og prøvelserne vil der ske en lykkelig slutning: en tid med glæde, fred og sejr. Det er positivt.
6. Tusinde år – Da dette sker efter den store krig ved den anden komme, viser det at tusindårsriget er bogstavelig. Det er reelt.
7. Jerusalem – Alle nationerne kommer til Jerusalem, Yeshuas tusindårsriges hovedstad. Hans jordiske trone vil være dér. Det er centralt.
Det er ikke mærkeligt, at der er så store åndelige, politiske og militære kampe om Jerusalem. Vers 16 i Zakarias’ kapitel 14 er parallel til vers 2. ”Da samler jeg alle fol-keslag til krig mod Jerusalem…” I vers 16 kommer de for at lovprise; i vers 2 kom-mer de for at kæmpe. Alle vil drages mod Jerusalem af én af disse grunde.
Yeshuas ånd vil drage Sit folk ånd til lovprisning; Han vil drage Sine fjender til kamp. (Vers 3 siger, at Han ”vil rykke ud til angreb på disse folkeslag,” som er kommet til kamp mod Jerusalem.) Alle vil komme. Valget står mellem at komme til kamp mod byen eller til lovprisning af Kongen. Spørgsmålet er: Hvilken side er vi på?
