top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Jerusalem kommer ned



Tre gange i Åbenbaringsbogen fortælles om det himmelske Jerusalem, som kommer ned fra Himlen. Til de trofaste i kirken i Filadelfia, som anses for den bedste af kirkerne, bliver der lovet:


Johs. Åbenbaring 3:12

” og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud…”


Ved etableringen af den nye himmel og den nye jord ved slutningen af tusindårsriget forudser Johannes også det ny Jerusalem.


Jerusalem i Himlen er bolig for alle de engle, som forblev loyale mod Gud og for ånden af gudfrygtige og afdøde mænd og kvinder. Eftersom det internationale samfund af mennesker, som tror på Yeshua, dvs. kirken, kaldes Messias’ brud (Efeser kap. 5), kaldes det himmelske Jerusalem også en brud, da det er dér, men-neskene er.


Johs. Åbenbaring 21:2-3

”Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra Himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem, og de skal være Hans folk…”


At det ny Jerusalem kommer ned ses som en sammenlægning af Guds bolig og menneskenes bolig til ét. Det meste af kapitel 21 er dedikeret en beskrivelse af denne himmelske bolig. Det er den endelige genoprettelse af Edens Have, Lammets ultimative ægteskab og den fuldkomne forsoning mellem Gud og menneskeheden.


Johs. Åbenbaring 21:10

”Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud…”


Den nytestamentlige idé, at der er et himmelsk Jerusalem, er identisk med den rabbinske idé, at der er to Jerusalem’er, et ”øvre” og et ”nedre”. (Der er også et tabernakel i Himlen og et himmelsk retssal, som er parallelt til tabernaklet og ”Sanhedrin” her under).


Når en gudfrygtig person dør, lægges hans legeme i graven, og hans ånd stiger op til denne himmelske by, Jerusalem. Der vil han blive, indtil det er hans tid til at modta-ge sit opstandne legeme. Så vil de hellige, der bor i det himmelske Jerusalem drage ned efter deres jordiske legeme, der er opstået for at kunne leve for evigt i det genoprettede paradis, Edens Have.


Det er denne bolig, Yeshua beskriver i Johannesevangeliet:


Johannes 14:2-3

”I min faders hus er der mange boliger…jeg går bort for at gøre en plads rede for jer (og kommer) igen og tager jer til mig…”


Så der vil de retfærdige leve sammen med Yeshua og Gud. På tidspunktet for den nye skabelse vil denne himmelske bolig komme ned. Hvis den kommer ned, må der være et sted, hvor den kan komme ned. Dette sted er på jorden. Centret er Jerusa-lem.


De retfærdige vil altid være i Jerusalem. Først vil de være i det Jerusalem, som er i Himlen og derefter i det Jerusalem, som kommer ned for at være en del af den nye H immel og jord, som vil blive genoprettet på jorden. Så ja, de retfærdiges ånd vil bestemt fare op til Himlen, når de dør. Men ultimativt vil de bo her på jorden, når det himmelske Jerusalem kommer ned.

bottom of page