top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Jerusalem kommer ned & Rigets komme.

Tikkun Global

Jerusalem, Israel


Tre gange i Åbenbaringsbogen (3:12; 21;1; 21:10) findes beskrivelsen af Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra Gud. Dette er i tråd med det jødiske koncept med ”to Jerusalemmer,” ét for oven og ét for neden. Når det himmelske Jerusalem kommer ned for at forene sig med det jordiske Jerusalem, repræsen-terer det det sidste stadium af Guds rige, den ultimative harmoni mellem himlen og jorden, og den fulde genopretning af Edens Have.


Sammenlign visionen om Jerusalem, der kommer ned med Herrens bøn – ”komme dit Rige, ske Din vilje på jorden, som den sker i himlen” (Matthæus 6:11). Bønnen om Rigets komme er hjertet i al forbøn og tjeneste. Det er vigtigt at se sammenhængen mellem bøn om, at Riget skal komme og den ultimative opfyl-delse af bønnen om, at Jerusalem kommer ned – At Jerusalem kommer ned er ”Rigets komme.”

Tre stadier 


Guds rige kommer i tre tidsstadier: nutiden, derefter tusinårsriget og endelig den nye jord. I vores tid kommer Riget i os (Lukas 17:21); det bliver udtrykt i retfær-dighed, fred og glæde i Helligånden (Romerbrevet 14:17); det er bevidnet gen-nem helbredelser og udfrielse (Matthæus 12:28).


Ved slutningen af dette stadium kommer Yeshua tilbage som en erobrende konge for at etablere Sin trone i Jerusalem. Dette stadium for Riget vil vare i tu-sinde år. Hvis vi skal bede for, at dette Rige kommer, beder vi i virkeligheden for, at kongen af dette Rige vil komme. Der er intet rige uden kongen. Derfor er Kirkens store bøn ”Kom Herre Yeshua” (Johannes Åbenbaring 22:20) den lo-giske forlængelse af bønnen ”komme Dit Rige.”


  (Note: At se forbindelsen med Jerusalem viser parallellen mellem Kirkens bøn ”Komme dit rige” med Israels bøn ”Velsignet er Han, som kommer” (Matthæus 23:39). Det er i virkeligheden samme bøn. Ultimativt vil Kirken og Israel arbejde sammen for at invitere Messias til at komme tilbage for at etablere Sit Rige på jorden.)

Efter årtusindriget får vi ligesom efter Syndfloden en ny jord. Den nye jord vil ske sammen med Jerusalem kommer ovenfra i en genopretning af paradiset, lige- som det var før Adams fald.


Disse tre stadier ses i de tre ønsker i bøn:


  1. Nu – Komme Dit Rige

  2. Derefter – kom Herre Yeshua

  3. Endeligt – Det nye Jerusalem kommer ned.


Disse tre dele: komme Dit Rige, Yeshuas komme og Jerusalem, der kommer ned er forbundet med hinanden. Alle tre indeholder et element af Guds kommende Rige til denne verden ovenfra. Alle handler om, at Guds vilje udspringer af himlen og ”downloades” dagligt til denne jord. (Også i vores personlige liv ønsker vi at bede for, at Guds vilje og Ånd bliver ”downloaded” til vores hjerter dagligt).


Nu får vi rigets ånd. Dernæst får vi rigets konge. Til slut Riget og dets vilkår. Mens Riget nu er en ånd i os, bliver det ultimativt et samfund omkring os. Riget udvik-les fra en ånd til et perfekt samfund.


En by bliver etableret


Abrahams tro omfattede et langsigtet håb om en by, hvis arkitekt er Gud (Hebræerbrevet 11:10). Denne by er det himmelske Jerusalem, som vil dale ned i det land, som var lovet Abraham, dér hvor han vandrede som fremmed, mens han ventede på sin arv og etableringen af denne kommende by. David kaldte byen ”Den store konges by,” ”Smuk” og ”fryd for hele jorden” (Salme 48:1-2). Yerushalayim, det hebræiske navn for Jerusalem, betyder ”byen med fred, perfektion eller komplethed.”


Abraham og Davids sæd, Messias, skulle være borgmester i denne by, hersker ver dette perfekte samfund, hvor mennesket og Gud ville bo i harmoni. Det er denne messianske konge, vi er kaldet til at adlyde; Hans Ånd vi skal modtage, og Hans by vi skal arbejde for at etablere på jorden. I Ham vil alle ting, både i himlen og på jorden blive sammenfattet til èt ved tidernes fylde (Efeserbrevet 1:10). Hvem? Yeshua. Hvor? Yerushlayim. Hvornår? Ved slutningen.


Image by Gerd Altmann from Pixabay

bottom of page