top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Johannes kap.17 – enhed og Israels messianske rest



Mens jeg bad for nogle få år siden, fik jeg en klarhed, som jeg nu lægger frem for jeres dømmekraft:


Tiden er kommet, hvor Israels messianske restgrupper skal tage del i ledelsen af Messias’ Legeme i verden. I tidligere ”bølger” af Helligånden har forskellige lokale legemer forskellige steder i verden taget lederskab. Hver gang var der et hovedtema af åbenbaring, som ledte til Messias’ Legeme for en tid.


Hvad vil nu blive den ledende åbenbaring for restgruppen i Israel i velsignelsen af resten af Legemet? Svaret er: kaldet for enhed i Johannes kap. 17. Det kan komme som en overraskelse for mange her i Israel. Vi forventer ikke, at enhed i den inter- nationale Kirke vil blive så centralt et budskab for os.


Den sidste kronologiske del af det verdensomspændende Messias’ Legeme, der bliver genoprettet, er Israels messianske restgruppe. På samme måde er den ulti- mative genoprettelse af Legemet i almindelighed vores enhed i henhold til bønnen i Johannes kap 17. Denne enhed inkluderer hellig forening med Gud, herliggørelse ved Helligånden og den endelige evangelisering af verden.


Enheden i Johannes kap.17 er korresponderende med lignelsen om oliventræet i Romerbrevet kap 11. De forskellige dele af den internationale Kirke fremstilles som grene fra forskellige træer, som bliver podet på ét oliventræ. Denne podning giver enhed, fordi alle grenene podes på det samme træ. (Jeg skrev om denne Johannes 17/Romerbrevet 11- forbindelse i min bog ”The Five Streames” for mere end 20 år siden).


]Note: Vintræet i Johannes kap. 15 taler om en personlig åndelig sammenhæng, mens oliventræet i Romerbrevet kap. 11 taler om national historisk sammenhæng. Tilsammen taler de om enhed mellem Yeshua, Israel og Kirken.[


For at denne enhed kan finde sted, må vi som Israels messianske rest ”adoptere” det verdensomspændende Legeme, den internationale Kirke. Gud sagde til Abraham, at han ville blive ”fader til en mængde folkeslag” (1. Mosebog kap.17). Hvad hedder det, når en familie tager et barn til sig, som ikke er biologisk deres? Adoption.


Guds pagt med Abraham var, at han skulle adoptere de åndelige børn af alle natio-ner, der kom til en lignende tro som ham og han skulle være en velsignelse for dem. Som den messianske rest er vi kaldet til at vandre i Abrahams fodspor ved at ”adoptere” den internationale Kirke og være en velsignelse for alle vores åndelige brødre og søstre, som tror på vores Messias, Yeshua.


For at ”adoptere” andre nationer skal vi åbne vore hjerter (2. Korintherbrev 6:12, 7:2), favne korset, lade stoltheden dø, blive helbredt for afvisning, have tro at give til andre, forstå at vores kald er at tjene nationerne og støtte den internationale Ekklesia, Messias’ sande Legeme.


Den internationale Ekklesia kan ses som en familie af familier. Israels rest skal ses som familiens ældre broder. Den ældste broders eller førstefødtes rolle er at skabe enhed i den udvidede familie. Som vi messianske jøder favner kaldet i Johannes kap. 17 om enhed, vil vi også favne vores eget kald som restgruppen i Romerbrevet kap. 11.


bottom of page