Jonas og Salomon
- Asher Intrater
- 3 days ago
- 3 min read
Tikkun Global
Jerusalem, Israel

Yeshua sammenlignede sig selv med to figurer i Tanakh (Gl. Testamente), Jonas og Salomon. Han sagde, at Han var ligesom Jonas, blot mere. Han var ligesom Salomon, blot mere.
Matthæus 12:40-42 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter…her er mere end Jonas. Og sydens dronning…kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomons visdom, og se her er mere end Salomon.
Jonas led, døde og kom til helvede (billedligt eller i virkeligheden – Jonas 2). På den tredje dag genopstod han. Da han prædikede i Nineveh, kaldte han dem ikke kun til omvendelse, han fortalte dem også om sin mirakuløse oplevelse med sin død og opstandelse. Hans budskab og hans oplevelse skabte en stor vækkelse i Assyrien.
Dette er det messianske mønster, der ses hos Jonas:
Den lidende profet
Død og genopstandelse
Anger og vækkelse hos hedningerne
Dette mønster ses tydeligt i Yeshuas liv og i spredningen af kristendommen til nationerne. Salomon var imidlertid også et billede på Yeshua. Salomon var Davids søn. Han regerede fra sin hovedstad Jerusalem. Han bragte fred til verden. Konger og dronninger kom for at se ham og lytte til hans visdom.
Her er det messianske mønster hos Salomon:
den davidiske konge
regerer nationerne i fred
verdensledere kom til Jerusalem for at lytte til ham
Dette mønster vil blive fuldendt i tusindårsriget, når Yeshua vil regere over alle nationerne fra Jerusalem.
Skønt Yeshua brugte Jonas og Salomon som eksempler, kan mange andre profeter og patriarker også ses som billeder af Messias.
Abraham ofrede sin elskede søn for at bringe velsignelse til verden.
Moses var mellemmand mellem Gud og mennesket og bragte dem udfrielse og åbenbaring fra himlen.
uda tilbød at påtage sig Benjamins straf.
Josef blev afvist af sine brødre, kastet i et hul, trukket op, blev hersker over hedningerne og afslørede til sidst sin identitet overfor brødrene.
Josva erobrede det hellige land, ligesom Yeshua vil erobre hele jorden ved Sin genkomst.
David led ved Sauls hånd, men blev konge over Israel.
Jeremias var afvist, kastet i et hul, trukket op igen og prædikede lige før ødelæggelsen af det første tempel.
Job var overgivet til djævelen for at lide, for derefter at få dobbelt tilbage.
Elias hævedes levende op til himlen i en sky ligesom Yeshua.
Daniel blev anklaget på grund af jalousi, kastet for løverne, oprejst og blev leder af de hedenske nationer
Mordokaj blev virtuelt hængt i et træ, overnaturligt reddet og blev også leder af de hedenske nationer.
Disse eksempler vil være tilstrækkelige til at fremhæve, at de bibelske helte giver et mønster for Yeshuas liv. Eksemplerne falder i to kategorier: Den lidende tjener og den regerende konge. Rabbinerne kalder dette fænomen Messias søn af Josef (lidende tjener) og Messias søn af David (regerende konge). Vi ved, at der ikke er to Messias’er, men kun én med to forskellige perioder af tjeneste; først som den lidende tjener og derefter som den regerende konge. De to billeder af Messias i Tanakh indikerer Yeshuas gentagne komme, første og anden gang.
Mange jøder ser ikke Yeshua som Messias, fordi de forventer en regerende konge som Salomon. De kan ikke se Jonas’ død og opstandelse og hedningernes tro som et mønster for Messias. Mange kristne ser imidlertid ikke Yeshua som re-gerende i et genoprettet salomonisk rige. Men billedet af Yeshua som regent i et ekspanderende israelitisk rige er imidlertid essentielt i forståelsen af den anden komme, ligesom forståelsen af Hans lidelser, død og opstandelse er essentiel i forståelsen af Hans første komme.