Jonas fremsatte to større profetier. Den første er nedskrevet i 2. Kongebog 14:25 – at udvide Israels grænser. Det var et budskab om sejr og magt. Jonas syntes at være meget motiveret til den slags profeti.
Den anden er nedfældet i Jonas’ Bog for at skaffe anger og vækkelse til den assyriske nation – en hedensk nation som ses som en fjende af Israel. Jonas havde intet ønske om at bringe dette budskab. Det var modsat hans intuition og i modstrid med hans motivation og orientering. Han sagde ”nej” til Herren.
Han måtte overgå sin egen modstand mod budskabet. Da han gjorde det (med hjælp af en stor fisk), bragte budskabet vækkelse til hele nationen. Budskabet om anger var baseret på hans eget personlige mirakuløse vidnesbyrd om ”død og opstandelse” oplevelsen. Det var en form for før-evangelisk budskab. Han gjorde et billede af Yeshua komplet (Matthæus 12:40).
En hel nation kom til tro. Det var et indledende stadium af den fremtidige inter-nationale hedenske Kirke. Det var en forløber for Paulus’ prædiken for hednin-gerne rundt om i verden.
Tilmed ændrede den moralske reformation hele samfundet i den assyriske nation af. De blev den mest magtfulde nation på jorden og dominerede Mellemøstens historie i hele det 8. århundrede f.Kr. De blev et ”kongemagt” på jorden.
Anger, vækkelse, vidnesbyrd om Yeshuas fremtidige død og opstandelse, den hedenske kirke, rigets autoritet, forandring af historien…alt dette var resultat af ét budskab! Jonas’ to profetiske budskaber var parallelle, men det assyriske budskab havde større effekt end det israelitiske budskab. Det budskab, som krævede død over stolthed og egoisme skabte mere end et budskab om sejr og magt.
Folk er sædvanligvis mere motiverede for den type budskab, som passer til vores ideer om sejr, men ofte er det budskabet, som kræver at fornægte sig selv, og ens ambition er det, der har større resultater for Guds rige. Selv Yeshua måtte bede ”Ikke min vilje, men din…” i Gethsemane før korsfæstelsen. Ultimativt producerer den selv-fornægtelses lydighed mere frugt end Hans helbredelses vækkelser før korset.
Vi kan også se disse to typer af profetier som to parallelle stier for Israel og Kirken. Yeshuas disciple ønskede at ”genoprette riger for Israel” (Ap. Gerningen 1:6) i det første århundrede. Yeshua sendte dem imidlertid ud til hedningerne ”lige til jordens ende” (Ap. Gerninger 1:8). Måske ønskede de ikke at ”give” riget til hed-ningerne, ligesom Jonas ikke ønskede det.
Tak Gud at vi i dag har mulighed for at gøre begge dele. Vi tjener den dobbelte genoprettelse af Israel og Kirken (Romerbrevet 11). Begge kommer til fuld-kommenhed nu, hvor vi nærmer os Messias’ rige på jorden.
