Tikkun Global
Jerusalem, Israel
Hverken jul eller channukah er fester, som er befalet i Torahen, men de er cen-trale for budskabet både i judaismen og i kristendommen.
Jul og chanukkah har parallelle temaer.
Yeshuas fødsel synes efter Skrifterne at have fundet sted under Sukkot – Løvhyt-tefesten.
(Zakarias, far til John Yohanan gjorde tjeneste som tempelpræst i Abijas skifte (Lukas 1:5), som er i den fjerde måned (1. Krønikebog 24:10), seks måneder før Marias bebudelse og undfangelse (Lukas 1:36).
Sammenfatning: Zakarias’ syn og Elisabeths undfangelse ved slutningen af 4. måned; Marias bebudelse og undfangelse ved slutningen af 10. måned; Yeshuas fødsel i 7. måned).
Hvis Yeshua blev født under Løvhyttefesten, var Han undfanget under chanuk-kah. Lyset kom ind i verden ved den overnaturlige jomfruundfangelse af Maria. Jøderne tænder chanukkah-lysene i samme tid, som kristne fejrer jul. Det er det samme lys.
(Det er mere sandsynligt, at julen er tidspunktet for Yeshuas undfangelse, ikke for Hans fødsel. Forbindelsen mellem chanukkah og jul harmonerer med den jødiske og kristne fortælling: indvielse af Templet, Messias’ komme, Kristi lys.)
I Johannesevangeliet kaldes genindvielsesfesten Chanukkah (10:22). Den varer otte dage. Hvorfor? Indvielsen af Salomons Tempel varede otte dage under løvhyttefesten (2. Krønikebog 7:9). Tempelindvielsen er en ottedags ceremoni.
Makkabæernes indvielse var det samme antal dage, men ikke den samme måned.
Yeshuas lys kom ind i verden ved Marias undfangelse under Chanukkah. Lyset er undfangelsen; legemet ved fødslen er tabernaklet.
Chanukkah var en senere fejring af den tidligere indvielse af Templet under Sukkot. Den oprindelige tempelgenindvielse var ved Løvhyttefesten. Den makka-bæiske genindvielse var ved Chanukkah. De to datoer giver en mulighed for at fejre begrebet og fødslen separat.
Minoraen i Templet har syv lys. Minoraen ved Chanukkah har ni lys: 8 til de otte dage af genindvielsen, og den niende er ”tjeneren”, som bruges til at tænde de øvrige.
Lysestagen er symbol på Guds folk: først Israels folk, og derefter mangedoblet gennem kirken (2. Mosebog 25:31; Zakarias 4:2; Åbenbaringsbogen 1:12-13,20)
Yeshua er den himmelske præst som tænder lysestagen; Han er Chanukkahs ”tjener”, som tænder de andre lys.
Yeshua ere lyset, som kom ind i verden. Lyset kom imidlertid ikke bare ind i verden. Det havde en kontinuerlig kamp for at overvinde mørket. Lysets kamp mod mørket er endnu en måde, hvorpå Chanukkah og Jul er forbundne.
Makkabæerne kæmpede for en jødisk stat imod det onde imperium dengang. Det var en lysets kamp mod mørket. Om Israels kamp imod hedenske nationer. Dette har en fortidig, nutidig og en fremtidig betydning.
I dag ser vores soldater i felten sig som moderne tiders makkabæere. De kæmper på vegne af restgruppen i verden; de kæmper for det gode imod det onde; lys imod mørke. Det er ikke en krig imod Gaza, men imod den globale morderiske og ekstreme jihad.
Profetierne om endetiderne beskriver en kamp, hvor alle nationer angriber Israel. Til slut intervenerer Yeshua, som leder af himlens hære. Han ødelægger alle de nationer, som angreb Jerusalem, og etablerer det messianske rige på jorden med Jerusalem som hovedstad.
Yeshua kom første gang som en baby; anden gang vil det blive som general. Han er fredsfyrsten og i spidsen for hærene. Han er Guds Lam, dræbt for at sone menneskets synd. Han er løven af Judas stamme, brølende i kamp.
I denne tid samles vi i et håb om lysets sejr over mørket.
