Af Asher Intrater
Igen i år fejres julen af det meste af verdens kristne, mens religiøse jøder læser det første kapitel af 2. Mosebog som ugens torah portion.
Jeg formoder, at de færreste ser sammenhængen mellem disse to. Imidlertid mang-ler kristne den historiske baggrund uden udvandringen; og udvandringen mangler dens åndelige opfyldelse uden Yeshuas fødsel. Det fælles element er frelserens fød-sel.
Moses blev født til at blive Israels udfrielse fra slaveriet i Egypten. Han ses som et symbolsk billede på den kommende Messias. Moses blev født med overnaturlig be-skyttelse (2. Mosebog kapitel 2) og er én i serien af overnaturlige fødsler af frelser-figurer, der leder frem til Yeshuas fødsel.
Den første profeti om en frelsers fødsel er ”kvindens afkom” i 1. Mosebog 3:15. Fra dette tidspunkt begynder en åndelig kamp med at dræbe det kommende afkom. Abel var den første, der blev dræbt. Der var forskellige angreb på patriarkernes familier.
Da Moses var født, var han beskyttet, men flertallet af de jødiske drengebørn var overmandet af Faraos frygt og jalousi, men det reflekterer også et satanisk, åndeligt forsøg på at standse kvindens afkoms komme, som skal knuse slangens hoved.
Ved Yeshuas fødsel var også Han beskyttet af engles indgriben (Matthæus 2:13). På samme tid blev alle blev alle drengebørn i Bethlehem dræbt (Matthæus 2:16). Der er parallel mellem Moses’ og Yeshuas fødselshistorie og en parallel mellem mordene på børnene. Faktisk er der ligeledes en parallel til mordene på jøderne gennem hele historien (Matthias 2:18, Jeremias 31:15).
Der er en række overnaturlige fødsler gennem Skrifterne begyndende med patriark-erne. Sara, Rivka og Rakel var alle ufrugtbare. Deres ægtefæller måtte bede for deres frugtbarhed. Da Sara fødte Isak var det særlig overnaturligt, da hun havde overskredet den fødedygtige alder.
Den overnaturlige fødsel og den sataniske kamp fortsatte indtil Yeshuas fødsel. ”Fødsel og krig” beskrives som et universelt åndeligt mønster i Åbenbaringsbogen kapitel 12, hvor slangen forsøger at dræbe menneskebarnet og alle kvindens afkom.
Yeshua blev født af jomfru Maria, som var forlovet med Josef, Davids efterkommer. Nogle vil håne ideen om en jomfrufødsel. En jomfru, som føder et barn, er i høj grad på et højere niveau af mirakuløse tegn end Abraham og Sara, som fik Isak til trods for deres høje alder.
Lad os imidlertid sammenligne Yeshuas fødsel med skabelsen af Adam og Eva. Yeshuas fødsel som søn af Gud har større åndelig vigtighed end skabelsen af Adam. Skabelsen af et menneske af jord er imidlertid end endnu ”vanskeligere” mirakel i fysiske termer. Der henvises også til Adam som ”Guds Søn” (Lukas 3:38).
Temaet om den overnaturlige fødsel af kvindens afkom og det sataniske forsøg på at dræbe dette afkom begynder i 1. Mosebog, fortsættes gennem patriarkerne, 2. Mosebog og Profeterne. Det opfyldes ved Yeshuas fødsel, og udvides til et universelt åndeligt mønster i både den kristne og den jødiske historie og tankegang.
