I de seneste uger har vi rapporteret om adskillige alvorlige situationer. Gentagne brande i bjergene rundt om Jerusalem fortsætter med at kræve brandmandskabets indsats. En bølge af COVID-19 sager sætter fortsat den israelske befolkning under pres.
På den verdensomspændende scene har Talibans overtagelse af regeringsmagten i Afghanistan skabt en krise, hvor terroristerne i Mellemøsten får vind i sejlene. Kaos og frygt hvirvler rundt i regionen. De troende er i fare for forfølgelser og har brug for megen forbøn.
Johs. Åbenbaring 8:7: ”Den første engel blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden; og en tredjedel af jorden brændte op…”
Vi har tydeligvis ikke nået niveauet for katastrofer, som her er beskrevet ved den første basun. Vi bevæger os imidlertid i den retning. Katastroferne i verden vil blive mere og mere intense. En dag vil der komme en krig, som vil dræbe en tredjedel af jordens befolkning.
Johs. Åbenbaring 9:15-16: ”Og de fire engle…blev løst, så de kunne dræbe en tred- jedel af menneskene. Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre.”
En tredjedel af menneskeheden ville være omkring 2 milliarder. En hær på to hun- drede millioner vil angribe. Antallet i en hær af den størrelse og antallet af dræbte kunne potentielt opfyldes af en islamisk jihad-hær mod Indien-Kina-Sydøstasien. (Det er interessant, at passagen taler om oprindelsen af hæren til ”den store flod Eufrat” – vers 14).
Johs. Åbenbaring 3:10: ”…vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal kom- me over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden.”
Dette vers betyder ikke, at Gud vil fjerne os fra planeten; men at Han vil beskytte os under prøvelserne. Der er et præcist tidspunkt for den verdensomspændende kata-strofe. Ordet ”time” betyder ikke 60 minutter; det betyder, at tiden vil blive relativ kort, og at det vil blive kontrolleret og begrænset. Verdensomspændende katastro-fer vil ske; de vil blive begrænset i tid; Gud vil beskytte os.
Gud kalder ikke kriser ”katastrofer,” men ”prøvelser.” Til trods for lidelserne vil Gud have en skjult mening. Der en mening rettet mod ”ikke-troende” og en anden mod ”troende.” Skønt de færreste ikke-troende vil agere korrekt, er det Guds mening at overtale dem til at angre ondskaben.
Johs. Åbenbaring 9:20 – ”men resten af menneskene…omvendte sig ikke…”
Johs. Åbenbaring 9:21 – ”de omvendte sig ikke…”
Johs. Åbenbaring 16:9 – ”men omvende sig…gjorde de ikke…”
Guds formål med de trofaste troende er at omforme dem og forfine dem med henblik på deres særlige rolle.
Johs. Åbenbaring 5:9-10 – ”Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tun-gemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.”
Guds bog indeholder Hans plan. Seglene betyder, at denne plan er skjult for de fleste mennesker. Yeshua åbner seglene og gør Guds plan virksom. Han åbenbarer planen for dem, som følger Ham. Dette vers forklarer adskillige nøgleelementer:
Gud har en plan. Tingene er ikke på vej ”ud af kontrol.” Guds plan er ikke en spontan reaktion på omstændighederne, men den er forberedt på forhånd. Planen er så kon-kret, at den er skrevet ned.
Yeshua er den sejrende. Han åbner seglene. Han besejrer synd og Satan; død og hel-vede. Han er leder af Riget. Han er Judas stammes løve (vers 5).
Vi har en skæbne. Gud bruger endetidernes vanskeligheder til at rense og styrke de retfærdiges hjerter og til at blive særlige mennesker – præster og konger (åndelige og regeringsledere).
Vi vil regere med Ham. Formålet med os som et specielt udvalgt folk til at regere i verden sammen med Yeshua gentages:
Johs. Åbenbaring 20:4 – ”…alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærker på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år.”
Vi står over for tider med tiltagene prøvelser i endetiderne. Disse prøvelser er domme over jorden; en renselse af Kirken; en forberedelse af de særlige folk til et arbejde for Gud; og en advarsel til folk fra alle nationer om at omvende sig og angre. Endetidernes prøvelser kulminerer med en massiv verdenskrig, hvor alle nationerne angriber Israel (Zakarias 14). På dette tidspunkt kommer Yeshua tilbage som leder af Kirken, konge af Israel og fører af den himmelske hær.
På dette tidspunkt vil de døde opstå; djævelen vil blive fængslet, og Guds Rige eta-bleret på jorden i tusind år med Jerusalem som hovedstad. Derefter vil der komme en endnu bedre verden, den Nye Skabelse og det Nye Jerusalem.
Johs. Åbenbaring 21:3-4 – ”Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem…Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.”
Det vil være en perfekt verden for evigt. Edens Have vil blive genoprettet. Der vil ikke være pine eller ondskab. Prøvelserne er midlertidige, mens paradiset er perma-nent. Lad os være stærke i troen og stå igennem til slut.