Tilbedelse er den rette relation mellem en Skaber og Hans skabning. Det er den rette holdning hos os som skabningen overfor Gud, vores Skaber.
Prædikerens Bog 12:1
”Husk på din Skaber i ungdommens dage…”
Når vi tilbeder: 1) indtager vi vores rolle som skabning, og 2) tager vi imod Gud i Hans rolle som skaberen over os.
Dette brydes med djævelens første løgn, at vi skulle blive vore egne guder, og dermed erstatte Gud selv. Hvilken illusion for en skabning at forestille sig, at han er et ”ikke-skabt” væsen! Vi mennesker er narret, hvis vi tror, at vi er selvskabte væsner, eller selvudviklede enheder via naturens uafhængige kræfter. Hvilket bedrag for en skabning at forestille sig, at der ikke findes en skaber!
Romerbrevet 1:25
”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for Skaberen.”
Den menneskelige skabning hælder til denne fristelse, fordi vi ikke ønsker nogen ”over os.” Når vi tilbeder, siger vi, ”Ja, der er nogen over os.” Det ene eller det andet er en vrangforestilling. Hvis Gud ikke er til, er det det mest sindssyge og selvned-brydende, et menneske kan foretage sig, at tilbede. Hvis Gud er til, ville enhver ak-tivitet, som ikke afspejler tilbedelsens hjerte, være en illusion.
Vi lovpriser i Yeshuas navn gennem den iboende Helligånd. Hvis der var en måde, hvorpå man kan komme ind i dette personlige fællesskab med Gud gennem nogen religiøs form for traditionel judaisme, kristendom eller islam, så holder vi os selv for nar. Hvis sand tilbedelse imidlertid virkelig kommer gennem Yeshua og den iboende Helligånd, er narrerne dem, som gennemgår alle slags religiøse ritualer uden at skabe egentlig forbindelse med den levende Gud.
Gud ønsker, at vi lovpriser og tilbeder Ham i Ånd og sandhed (Johannes 4:23-24). Hvis Gud er til, er tilbedelse ikke urimelig, men rimelig. Det er vores rimelige tilbe-delse.
Romerbrevet 12:1
”…bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.”
Tilbedelse er, hvad skabningen gør; det er, hvad der gives til hans Skaber. Tilbedelse sætter dig ikke kun i den rette position som skabning - det sætter også Gud i den rette position som Skaber. Når man begynder at tilbede (dvs. gøre det, man bør gøre som skabning), begynder Gud at gøre, hvad Han skal gøre som Skaber (dvs. beskytte, helliggøre, give kraft). Gud begynder at skabe nyt i dit liv – dimensioner af Guds Rige i dit indre menneske (Romerbrevet 14:17, Efeserbrevet 4:24).
Når du sætter Skaberen over dig, sætter Han skabelsen under dig. Mens Han er over dit hoved i lovprisning, er skabelsen under dine fødder i herredømme. Vi skal ikke blot være det skabte; vi skal være halvvejs mellem de to (1. Mosebog 2:7). Vi skal være Guds billede overfor resten af det skabte (1. Mosebog 1:26).
Gud er ånd, og Han skabte en fysisk verden. Der er en forbindelse, en parallel mel-lem det åndelige og det fysiske. Til slut vil de to forenes til ét (Zakarias 14:9, Efeser-brevet 1:10). Gud har en drøm. En dag vil Hans drøm blive fuldt realiseret i den fysiske dimension. Vi kalder det ”Guds Rige.”
Ezekiel så en flod i et åndeligt syn (Ezekiel 47). Det er en åndelig flod. En dag vil denne vision antage fysisk form, og der vil også være en naturlig flod.
I Lukas 1:10 ofrede præsten, Zakarias, røgelse samtidig med, at de hellige bad. I det øjeblik var det fysiske og det åndelige sammen. Der var andre situationer, hvor røgelsen blev ofret i Templet uden bønner. I Johs. Åbenbaring 8:3 blev bønnerne ofret ligesom røgelse, men uden selve røgelsen.
Når vi lovpriser og profeterer, er vi som en bro mellem den åndelige verden og den fysiske verden. Vi har fysiske legemer, men vi kan også blive fyldt med Guds Ånd. Når vi er fyldt af Ånden, er vi både fysiske og åndelige. Vi har en del i hver verden.
Gud, den åndelige Skaber, skabte den fysiske verden ved Sit Ord. Når vi tilbeder, fylder Hans Ånd os. Når vi profeterer, taler vi Hans Ord. Vi bliver en fysisk bolig for Hans Ånd; vi bliver et fysisk talerør for Guds åndelige Ord.
Gud skabte den første, naturlige skabning uden os. Han besluttede imidlertid, at den nye skabning i den kommende verden skulle blive et samarbejdsprojekt mellem Ham og Hans børn.
Ørkenen vil blomstre som en rose. I Israel ser vi så megen ørken. Men Guds drøm for dette område er, at det vil blive som Edens Have. Så vi udtaler ord fra Guds drøm om dette ørkenland. Vi taler om strømme af levende vand og en fornyelse af Edens Have af dette tørre og ofte åndeligt golde sted.
Vi taler Guds drøm. Vi siger Hans Ord. Det vil blive til virkelighed. Det er på vej til at blive virkelighed lige nu. Når vi taler Guds Ord, vil Hans drøm for dette sted blive til virkelighed. Yeshua selv var Guds drøm, og Guds ord blev kød (Johannes 1:14). Han var profeteret til fysisk legemliggørelse af generationer af hebræiske profeter (Johannes 1:45).
Vi er i deres sted i dag. Vi lovpriser og tilbeder for at blive fyldt af Ånden og forene vort hjerte med Guds i kærlighed. Vi profeterer for at tale ordene i Hans drøm; vi beder, at det må ske, at det vil blive legemliggørelse af Guds Rige og blive deltagelse i den nye skabning.
