Der er tre bibelske fester om foråret og tre om efteråret. Hovedbegivenhederne omkring Yeshuas første komme foregik præcis på datoerne for forårets hellig-dage:
Pesach (påske) – korsfæstelsen
Omer (første frugt) – genopstandelsen
Shavuot (pinse) – dåb med Helligånden
Med den samme bibelske logik ser vi en forbindelse mellem efterårets fester og hovedbegivenhederne omkring Yeshuas anden komme:
Yom Teruah (Hornblæserfesten) – trængsel
Yom Kippur (Forsoningsdagen) – anden komme
Sukkot (Løvhyttefesten) – tusindårsriget
Når vi fejrer Hornblæserfesten, fremhæver vi den profetiske betydning af basu-nernes dom i Åbenbaringsbogen, især den afsluttende proklamation, at denne verdens riger vil blive Yeshuas rige (Johannes Åbenbaring11:15).
På forsoningsdagen faster vi ikke kun, vi angrer og takker Gud for Yeshuas blod, og vi erklærer vores tro på Hans komme på Herrens frygtelige dag. (Joel 3:4, 2:1, 2:11) ved lyden fra den sidste store basun (Matthæus 24:31, 1. Korintherbrev 5:52, 1. Thessalonikerbrev 4:16, 3. Mosebog 25:9-10).
Løvhyttefesten er kulminationen på alle de bibelske helligdage og repræsenterer derfor det sidste stadium i Guds frelses plan. Efter den store krig i endetiderne og Yeshuas anden komme (Zakarias 14: 1-15), vil alle de overlevende fra natio-nerne drage op til Jerusalem for at tilbede og fejre Løvhyttefesten (Zakarias14: 16-21).
Denne fejring sker i Tusindårsriget. Der vil blive Løvhyttefest i Tusindårsriget. Festen er i sig selv en forudsigelse af dette Rige.
Vi påbydes at samle høstens frugter og svinge dem for Herren som en taksigelse (3. Mosebog 23:40, Nehemias 8:15). Der nævnes især palmeblade.
Da Yeshua drog ind i Jerusalem ridende på et æsel (Zakarias 9:9) hyldede disciplene Ham ved at vinke med palmeblade (Johannes 12:13). Der var to pro-blemer med denne indgang. For det første red Han på et æsel og ikke en hvid hest (Johannes Åbenbaring 19:11). For det andet var det den forkerte dag. At vifte med palmeblade er i Sukkot, ikke i Pesach.
Den profetiske symbolisme leder til følgende konklusion: Det var ikke det trium-ferende ridt, men det ydmyge ridt ind i byen. Der kommer endnu en indgang, hvor Yeshua rider ind i triumf som konge på en hvid hest på løvhyttefestens første dag. Ikke kun nogle få jødiske disciple vil vifte med palmeblade, men den retfærdige restgruppe fra alle nationer.
”Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål. De stod foran tronen og foran Lam-met, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne” Johannes Åben-baring 7:9.
I endetiderne vil folk fra alle nationer vinke med palmegrene foran Herren som et symbol på vores håb, at Yeshua vil vende tilbage og drage ind i Jerusalem i triumf for at begynde Sit tusinårsrige på jorden med en stor fejring og festmiddag.
Gud planlagde Messias’ rige, før Han skabte verden. Han fastsatte de præstelige symboler og udpegede festerne, før Yeshua blev født til jorden. Da de var ”før-ordinerede,” har de autoritet. Men de har kun autoritet, når de står under Yeshuas autoritet.
Ligesom der er en landbrugshøst i tiden omkring Sukkot (ved slutningen af de bibelske helligdage, er der en stor høst af sjæle ved tidernes slutning (Matthæus 13:39, Åbenbaringsbogen 14:14). Vi tror på, at den messianske bevægelse i Israel vil blive gnisten til vækkelse i nationerne i endetiderne.
