top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Mosab Yousef taler til Europaparlamentet

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Mosab Yousef, søn af Hassan Yousef som er opretteren af Hamas, talte for nylig i Europa-Parlamentet. Mosab er en stærk modstander af Hamas’ terrorisme.


På sin gennemborende og brændende måde fortalte han, at meget af det, der siges om Hamas er langt fra realiteterne. Siden barndommen har Mosab været førstehånds vidne til terrororganisations grusomheder.


Her føler min opsummering af nogle af hans fremtrædende punkter:


  1. Indsamling af penge – Massive donationer fra både arabiske og vestlige liberale nationer er gået til terroristerne. Dette har betydet enorme ødelæggelser.

  2. Beretninger – Denne konflikt er en krig om beretninger. Sandheden om si-tuationen er blevet ignoreret og forvrænget på grund af ukorrekte dagsor-dener.

  3. Ingen palæstinensisk etnicitet – Som barn fik jeg at vide, at jeg var palæ-stinenser. Men det var ikke korrekt. Vi er arabere. Der findes ikke en etnisk gruppe, der hedder palæstinensere. Der er intet palæstinensisk sprog, race eller religion.

  4. Kolonisering – Ottomanerne koloniserede Palæstina. De invaderede og re-gerede fra 1517 til 1917. Så invaderede briterne, som regerede fra 1917 til 1947. Under disse to perioder kom araberne til landet. De var en del af ko-loniseringsprocessen. Palæstina er opfundet af de ottomaniske og britiske kolonisatorer.

  5. Jødisk immigration – Jøderne, som vendte tilbage til landet, var begrænset i antal af de to kolonimagter. Begrænsningen af den jødiske immigration var den virkelig kriminelle del af koloniperioderne.

  6. Ingen palæstinensisk nation – I 1948 kæmpede jøderne for at etablere de- res eget land. Der var ingen palæstinensisk stat mellem det ottomaniske og britiske herredømme. Der var på intet tidspunkt en palæstinensisk stat. I den palæstinensiske kolonienhed boede der arabere, jøder, kristne, dru-sere osv. Jøderne var således også ”palæstinensere.”

  7. Palæstinensisk ideologi – Palæstinensisk er en ideologi. Det er en fjendtlig bevægelse som ønsker at udslette det jødiske folk i landet. Folk er afvisende overfor dette ideologiske element af konflikten.

  8. Skræmmende muslimer – Ingen er villig til at se sandheden, fordi der er mere end en milliard muslimer, som ville blive vrede og voldsomme over alle former for og tilfælde af kritik af islam.

  9. Islamisk tro – Koranen og Hadith siger, at Mahadi (den muslimske endetids frelser) ikke kommer, før muslimerne dræber hele det jødiske folk. Det er en fundamental tro, at Allah udvalgte det jødiske folk. De var ulydige. Allah straffer jøderne. Muslimerne er nu Allahs sværd for at ødelægge dem.

  10. At underkaste sig islam – Konflikten foregår over hele verden, ikke begræn-set til Palæstina. Alle ikke-muslimer skal underkaste sig islamisk lov. Alle lande, som tilhører muslimer, er for altid deres. For eksempel var det sydlige Spanien engang muslimsk, så det tilhører dem stadig. Alle moske-er i alle lande er muslimsk territorie. Intet vestligt land kan lukke en moske, uden det vil betyde en voldsom international konflikt.

  11. Fredelig religion – Enhver, som i Vesten forsøger at påstå, at islam er en fredelig religion, lyver. Det er selve volden hos islam, som gør det for kontroversielt blot at bringe emnet op. Denne ideologiske dimension er imidlertid den vigtigste del af konflikten til trods for alles frygt for at be-skæftige sig med det. (Mange muslimer i dag er mere moderate og hælder ikke til fuld islamisme).

  12. Yassir Arafat – Den person som var leder af den palæstinensiske identitet og ideologi var Yassir Arafat. Han var en svindler. Han var egypter, født i Egypten, med en egyptisk accent og med egyptisk statsborgerskab. Arafat blev afhængig af penge, magt, berømmelse og prestige.

  13. Global terror – Arafat globaliserede ideen om terrorisme: spræng fly i luften, dræb jødiske atleter ved ol i München osv. Politiske rivaler blev myrdet. Vesten forstår ikke mentaliteten bag denne terror. De yder fortsat finansiel støtte til afhjælpning, men det gør kun tingene værre.

  14. Manipulation af børn – Som barn under den første intifada i1987 fik jeg af vide af maskerede ukendte mænd, der var hyret af Arafat, at jeg skulle for-lade skolen og kaste sten mod de israelske tanks ved check points. Palæstinensisk terrorisme er ”anti-børn.” Imidlertid virker fotografier af børn, der kaster med sten mod israelerne godt.

  15. Befri gidslerne – Den 7. oktober 2023 brød Hamas gennem grænsehegnet og udslettede 20 fredelige, liberale samfund, som troede på sameksi-stens. Hamas myrdede og tog uskyldige civile, primært landmænd som gidsler. Hvorfor står hele verden ikke sammen omkring et krav om at frigive gidslerne?

  16. Falsk moral – Mange påstår at være på et højere moralsk niveau ved at sige ”befri Palæstina,” når de ikke er klar over, at de støtter en falsk, voldelig ideologi.

  17. Etnisk udrensning – Antallet af folk, ser dræbes, afgør ikke folkemord, men om folk dræbes med vilje. Det eneste folk, der bliver dræbt på grund af deres etniske baggrund i denne konflikt, er jøderne. Der har været 1.400 års jødehad i islam. Islam er et religiøst flertal, som ønsker at dræbe et religiøst mindretal, jøderne.

  18. Civile ofre – Israel har gjort alt, der står i deres magt for at minimere civile tab. De har endda advaret civile to uger før en militær aktion om at lade sig evakuere. De civile ofre i Gaza er resultat af Hamas’ besættelse af skoler, hospitaler, hjælpecentre og moskeer. Hamas har ikke etableret nogen sik-kerhedszone for civile. De brugte bevidst mennesker som skjold og ofrede dem, og dermed stillede Israel i et dårligt lys.

  19. Tab af menneskeliv – Er der 40.000 tab i Gaza? Ingen kender tallet. Der er ingen officielle tal, ingen dødsattester. Humanitære hjælpeorganisationer accepterer oplysningerne fra Hamas. Antallet kunne være stærkt overdre-vet for at miskreditere Israel.

  20. Lige rettigheder – Der er ikke lige rettigheder i islam. Kvinder anses for ejendom. Undertrykkelse af kvinder fører til andre typer undertrykkelse. Muslimer ønsker at komme til Vesten for dér at nyde friheden. Men man kan kun have lige rettigheder, hvis man respekterer andre menneskers retttigheder.


Om man er enig med Mosab eller ej, må man anse hans perspektiver seriøse, fordi hans livserfaring er unik og autentisk. Hans vidnesbyrd er velbegrundet på grund af dens intensitet.

bottom of page