Messianske jøder fejrer Yeshuas død og opstandelse som en del af påskeugen hvert år. Vi underviser om korsfæstelsen på shabbat’en lige før påske og opstandelsen på shabbat’en umiddelbart efter.
Forbindelsen mellem påske og Yeshuas opstandelse er udtalt. Ved begge begiven-heder finder vi udtrykket lifnot boker, som betyder: ”lige før morgengry.”
2. Mosebog 14:27
Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry (lifnot boker) vendte havet tilbage over egypterne.
Johannes 20:1
Den første dag i ugen, tidlig om morgenen (lifnot boker), mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven.
Israelitterne forlod Egypten påskenat, og slog lejr i to nætter under rejsen (fra Sukkot til Eitam og Pi Herut – 2. Mosebog 13:20, 14:1). Gud delte havet denne an- den nat. Om morgenen den tredje dag, passerede de gennem Det Røde Hav og steg op på den anden side.
Englen YHVH var med dem og førte dem gennem havet. Israelitterne passerede gennem havet som en massiv, symbolsk massedåb (1. Korintherbrev 10:1-2). At stige op fra havet var en symbolsk opstandelse for dem. Vi mener, at englen YHVH i søjlen af skyen og ilden var Yeshua selv i Hans før-fødte form.
Efter Yeshuas korsfæstelse blev Hans legeme lagt i graven. Hans sjæl og ånd kom ned i helvede. Før daggry på den tredje dag ødelagde Han helvedes kræfter og drog tilbage til Sin krop. Det øjeblik, hvor Han gik ud af graven, var det samme tidspunkt og den samme dag, hvor Han gik op fra Det Røde Hav mere end tusind år tidligere.
De to begivenheder foregik på samme måde, på den samme dag og på samme tid, fordi de er forbundne i Guds øjne. De er forenet til ét. Yeshua var den centrale figur ved begge begivenheder. Maria var der, og Moses var der, men opstandelsen og udfrielsen var bragt til veje af Yeshua, Guds Søn, YHVHs budbringer.
Et af de mest signifikante elementer i den traditionelle påskeseder er, at i hver generation skal vi se på os selv som var vi lige var kommet ud af Egypten. På samme måde under Den Nye Pagt skal vi alle se os, som var vi korsfæstet og genopstået med Yeshua. Den historiske udfrielse af Israels børn med englen YHVH er fundamen-tet for den åndelige udfrielse af alle Guds børn gennem Messias Yeshua.
Fortiden, nutiden og fremtiden overlapper hinanden og bliver ét, når vi ser dette profetiske billede af udfrielse/genopstandelse fra Guds evige plan og perspektiv.
