Den hårdtarbejdende Wagnerfamilie er medlemmer af Ahavat Yeshua menigheden i Jerusalem. Ligesom i mange andre familier har børnene presset deres forældre til at skaffe dem en hund. I betragtning af al det hårde arbejde og udgifterne, der er forbundet med at have hund. har forældrene vedholdende været afvisende.
Da deres femte barn var blevet færdig med skolen, og David, som var den yngste, var ene tilbage, genovervejede forældrene, Hannah og Alon, imidlertid spørgsmålet. En hund kunne være en stor hjælp for den unge David.
Så de begyndte at se sig omkring og forestille sig, hvilken slags hund ville passe ind i deres familie. Den skulle være lidt trænet, nem at holde og have et godt helbred.
David og hans bror Shmuel (som nu er soldat) fandt en reklame for et adoptions-agentur i Tel Aviv og tog af sted. Efter at have set på de mange muligheder, beslutte-de de sig for en, som næsten opfyldte prisen. Forældrene var ikke sikre og sagde, at de havde brug for en dag til at tænke det hele igennem.
På vejen hjem fra kennelen modtog Hannah, som er forbeder med en stor inder- lighed, et opkald. En god ven, som nu bor i USA, og som de ikke havde talt med i månedsvis, bad om deres hjælp. En bekendt, som de havde en aftale med om at holde øje med deres hus og kæledyr i Israel, kunne ikke længere holde aftalen. De ønskede at give deres elskede hund væk, og i en bøn havde de tænkt på familien Wagner. Problemet var imidlertid, at hunden skulle afhentes samme dag.
Henrykt over dette ”guddommelige” tilbud sagde Hannah straks ja. Uden yderligere informationer hentede de hunden og dens papirer og kørte hjem.
Umiddelbart, da de var stået ud af bilen, blev de stoppet af en mand på gaden. ”Er det en Corgi?” spurgte han begejstret. ”Jeg voksede op med en Corgi og elskede den, men jeg har aldrig set en i Israel.”
David og Shmuel løb ind i huset og undersøgte papirerne og søgte på computeren. Og ja, deres nye adopterede hund var en fuldblods Corgi ligesom dronning Elisabeths elskede kæledyr. Tilmed havde hunden fået navnet ”Viva,” som på spansk betyder ”lev.” (Familien Wagner havde spansk baggrund.)
Herren havde i Sin uendelige kærlighed hørt en hundeejers og en hundesøgers hjerte, og velsignede to famlier langt ud over, hvad de kunne bede om eller forestille sig!
”Ham, som formår med Sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller fostår,…” (Efeserbrevet 3:20).
