Der er en perfekt balance i Skrifternes læring, fra 1. Mosebog til Johs. Åbenbaring. Guds ord er et ”tveægget sværd” – Hebræerbrevet 4:12. Det skærer i to retninger. Hvis vi underviser om Guds kærlighed og nåde, skal vi også undervise om frygt for Gud og hellighed. Hvis vi irettesætter andre for deres synd, skal vi også angre vores egen synd. Når Gud lover at skaffe os alt, vi behøver, advarer Han os om grådighed.
Umodne bibelundervisere lærer os sædvanligvis kun den ene side af sværdet. Det kan være godt begyndt, men år senere kan deres menigheder blive kætterske eller kultiske, fordi der kun blev lagt vægt på den ene side af den bibelske sandhed.
I hebræisk tankegang er der et begreb om ”lige for lige.” Yeshua talte om det: ”For den dom, i dømmer med, skal I selv dømmes med…” – Matthæus 7:2, Markus 4:24. Som det ses i den bibelske retfærdighed: ”…øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod.” 2. Mosebog 21: 23-24.
Der er en perfekt balance imellem Yeshuas menneskelighed og Hans guddommelig-hed. Han er ”af Davids slægt” og ”Guds Søn” – Romerbrevet 1:3-4. Han er ”Israels konge” – Johannes 12:13 og ”Hoved over alle ting til kirken” – Efeserbrevet 1:22. Balancen mellem disse to roller peger også i retning af en balance mellem Guds plan for Israel og for Kirken. Hele Israel vil blive frelst, og hele Kirken vil blive indpodet på Israel (Romerbrevet 11:17, 26).
Der er en tendens til, at Kirken i højere grad ser Guds riges himmelske aspekt, mens Israel ser den jordiske side. Begge dele er sande. Gennem Yeshua bliver alting sam-menfattet både i himlen og på jorden (Efeserbrevet 1:10).
Det Gamle Testamente var skrevet på hebræisk, fra højre mod venstre. Den Nye Pagt var skrevet på græsk, fra venstre mod højre. Klassisk hebræisk og græsk tænkning står i modsætning til hinanden. Vi har to sider i hjernen: en højre side for kreativ tænkning og en venstre side for analyse. Vi har to øjne for at se. Kun med ét vil vores syn være begrænset. Men når begge arbejder sammen, kan vi både opfatte dybde og ligevægt.
Korset er et geometrisk symbol på balance: op og ned; højre og venstre. Det giver tilgivelse ved Frelserens nåde og kræver indordning under Kongens autoritet. Det forso-ner himlen og jorden og rækker ud fra øst mod vest. I fysik og kemi, til enhver hand-ling er der en lige og en modsat reaktion.
Ved en af vore bønnesamlinger så jeg i mit hjerte en ørn som svævede i luften med vingerne spredt ud. Hvis balancen var tippet bare en lille smule, ville den begynde at falde. Når den opretholdt den perfekte balance, kunne den svæve i vinden uden nævneværdig anstrengelse. Sådan skal også vi være perfekt afbalanceret i Ordet og Ånden.
