Hej venner,
På et bønnemøde for nylig sammen med nogle venner fra ”Watchmen for the Nations” havde jeg følelsen af, at tiden var kommet for en til dels opfyldelse af profetien i Esajas kap. 22, i hvert fald for mig personligt.
Jeg har båret dette i mit hjerte gennem mindst 4 årtier. Pløkken i Esajas 22:20-25 hentyder til en mand ved navn Eljakim, som blev regeringsleder i Jerusalem på Esajas’ og Hezekias’ tid. Pløkken (eller naglen) er også et symbol på Yeshuas kors – Han som blev korsfæstet med nagler, og derefter regerede på Davids trone fra Jerusalem.
I disse sidste dage repræsenterer naglen for mig også restgruppen af messianske jøder - de, som tror på profetierne om Jerusalem og Yeshua. Jeg har i hvert fald altid følt en personlig identifikation med denne passage som et kald til at tjene Herren i Jerusalem.
I denne måned flytter Betty og jeg tilbage til det indre Jerusalem for at styrke vores base dér. Skønt det kun er en flytning på 10 kilometer, er det signifikant for vor per-sonlighed. Det er en opfyldelse af vort kald; en åndelig indordning under Guds plan for os og vores tjeneste.
Symbolikken i pløkken er gjort universel i Esajas 54:1-3: ”Gør mere plads i dit telt, spænd teltdugen ud,…gør bardunerne lange og slå pløkkene fast.” Faktisk var denne passage haftarah (dvs. betegnelsen for det stykke af ”Profeterne”, som læses efter Torah’en) og ved min Bar Mitzvah (dvs. konfirmation), og jeg husker hvert ord den dag i dag.
Jeg har et tilbagevendende billede i mit hjerte om et telt, der dækker hele jorden. Det er Guds folk fra enhver stamme og tungemål. Pløkkene er folk fra hver nation; snorene imellem dem er vore relationer; teltet er dem, vi er - en global familie.
Da Tabernaklet eller Templet blev bygget, fyldte Guds nærvær stedet. Det virkelige tabernakel er ikke bygget af sten, men af mennesker. Hvis vi kan blive et kærligt og forenet legeme, tror jeg på, at Gud kan fylde os på en særlig måde som aldrig tidligere.
Pløkken er et krav om arv ved troen i alle lande. Stik din pløk i jorden. Tro for din nation. Tag herredømme i ånd og bøn. Lad os udstrække vort telt og stram vores barduner. Dette telt har en central ”pløk” i Jerusalem. Denne hjælper med at skaffe enhed og indordning med resten af pløkkene.
Pløkkene er forbundet med nøgler (Esajas 22:22; Matthæus 16:16-19; 18:18-20). Pløkken repræsenterer troens fordring på jorden. Nøglerne åbner vinduerne til himlen over os. Hvor du end er, stik din pløk i jorden nedenunder og åb’n vinduerne ovenover.
Lad os blive dette levende tabernakel udstrakt over hele verden. Må Hans Rige komme og Hans vilje ske på jorden som i Himlen. Og må Guds herlighed fylde teltet!
I Yeshuas kærlighed
Asher