I det første århundrede var Yeshuas tjeneste og Hans disciple stærkt forbundet til tid og geografi. Men efterhånden som Evangeliet kom ud til nationerne, gennem de seneste 1900 år, har der blandt kristne været meget lidt vægt på tid og geografi. Evangeliet kan prædiken alle vegne og når som helst. Guds Ånd kan modtages når som helst og hvor som helst. Helligånden har ikke et specifikt jordisk legeme, men bor i os alle.
Når vi nu nærmer os Yeshuas genkomst, vil tid og geografi igen blive vigtigere. Yeshua vil fysisk vende tilbage til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Stedet vil være Oliebjerget (Zakarias 14:4; Ap. Gerninger 1:11). Tidspunktet vil være, når na-tionerne angriber Israel (Zakarias 14:2; Lukas 21:20), og Israel råber: ”Baruch Haba” (Salme 118:26; Matthæus 23:39).
I Torah’en kaldes festerne מועד mo'ed i betydningen ”udvalgt tidspunkt.” Hos profeterne er hvert åndeligt løfte forbundet med det fysiske løfte om at besidde landet. Efter det kristne synspunkt er ånd universel og tidløs; efter det jødiske syns-punkt, er ånd forbundet i tid og rum. Begge synspunkter er korrekte. Det dobbelte bibelske perspektiv genopstår i dag for derved at give os et tredimensionalt syn.
For at blive klar til Yeshuas genkomst må hele verdens opmærksomhed være foku- seret i den rigtige retning. Et teaterstykke kan ikke begynde, tæppet kan ikke hæves, og stjerneskuespilleren kan ikke vise sig, før alle ser op på scenen. Jerusalem er scenen. Jesus er stjernen.
Det hebræiske ord for Zion er ציון som betyder vejviser (Zakarias 31:21). Zion er en markør, et gadeskilt, en pil i den rigtige retning. Det er ikke mærkeligt, at FN og islamisk ekstremisme er så ”anti” Zionist. Alle vil pege mod Zion, enten for det gode eller dårlige. De, som er i opposition kaldes ”Zions hadere” (Salme 129:5).
Samstemmighed er presserende. Det er som en kiropraktorbehandling for ”Messias’ legeme.” Når halsen og ryggen kommer i overensstemmelse, frigives helbredende kraft og fri bevægelse. Det giver den korrekte orden og mønstret for Guds plan.
Missionsbefaling – Yeshua sendte Sine disciple ud for at dele evangeliet fra Jerusa-lem til jordens ende (Ap. Gerninger 1:8). Nu kommer det tilbage igen.
Enhed i Legemet – Når kristne har Zion i deres hjerte, kommer de i harmoni med bøn og ånd (Salme 133, Johannes 17).
Den internationale kirke (Ekklesia) – Når kristne er podet ind på ”oliventræet,” er de forbundet til roden af deres tro (Romerbrevet 11:17).
Endetiderne (eskatologien) – Alle profetierne om Yeshuas genkomst peger på Israel og Mellemøsten (Ezekiel 38-39).