top of page
Writer's pictureAsher Intrater

Rene motiver

Updated: Aug 22, 2022



At have rene motiver er vigtigt i Guds Rige. Gud ønsker at mennesker i den kommende verden alle skal have hjerter, som er rigtige. Det er derfor, Han kaldes Bochen Levavot, ”tester af hjerterne.”


Første Krønikebog 28:9

Herren ransager alle hjerter og alt, hvad mennesker vil og planlægger, har Han indsigt i.”


Mange mennesker tror, at de tjener Herren med de rigtige motiver, hvor de i virkeligheden har nogle bagtanke, der tjener dem selv, men som ligger skjult.


Ordsprogenes Bog 16:2

En mands færd kan være ren i hans egne øjne, men Herren prøver hans tanker.”


Når et mennesker er genfødt, ændres de grundlæggende niveau’er i hans hjerte. Fra det tidspunkt er hans primære åndelige instinkter rigtige. Men selv da er der lag af mere raffinerede motiver, som skal korrigeres. Dette kunne ses som en del af helliggørelsesprocessen. Desværre har mange mennesker i dag delvis forkerte motiver, når de prøver at tjene Herren, endog i en fuldtidstjeneste.


Bjergprædikenen behandler det almindelige fænomen, at en persons handling kan ses som korrekte udefra, mens hans hjertes motiver kan være forkerte. Selv pris-værdige handlinger, som for eksempel at give penge til fattige eller at bede og faste kan være motiveret af et ønske om, at andre mennesker skal tro, at man er åndelig. Hvor er det dog hyklerisk!


Moseloven definerer for os, hvad der er rigtige handlinger. Og de er de rigtige handlinger. Herren ønsker imidlertid ikke kun de rigtige handlinger, men også de rigtige motiver. Der er her, korset kommer ind. Da Adam og Eva syndede i Edens Have, var de under indflydelse af begær og stolthed. Derfor skal enhver handling for at være rigtig hos Gud være renset for stolthed og begær.


Stolthed gør en person blind for åndelig sandhed (Matthæus 11) og begær bedrager en person omkring de moralske værdier (Efeserbrevet 4). Loven behandler rigtige handlinger og korset de rette motiver. For at en hvilken som helst handling skal være fuldstændig rigtig for Gud, skal den have et element af ”død-over-selvet” i sig.


Yeshuas død og opstandelse er mastermønstret for alle retfærdige dyder. Korset er døren til den kommende verden; det er en sigte til at filtrere vores forkerte motiver; og det er den test, med hvilken vores liv skal dømmes.


Første Korintherbrev 4:5

Når Herren kommer, vil Han bringe alt, som er skjult i mørket frem i lyset, og Han vil synliggøre motiverne i alle menneskers hjerte. På det tidspunkt vil alle modtage sin dom fra Gud.


Derfor er de rette motiver en del af dommen over os i den kommende verden. De tilsyneladende gode gerninger i dette liv, som er ud af selvcentrerede motiver, vil ikke blive belønnet. De gerninger, som er ud af rene motiver, vil blive belønnet. Un-dertiden skræmmer det mig at tænke på, hvor meget der sker i tjenesteledelser ud af selvretfærdige motiver.


I Israel har vi et særligt problem omkring dette. Fordi det er ”det Hellige land”, er det attraktivt at gøre tjeneste her. På grund af den åndelige kamp, der er involveret, har det været vanskeligt at skabe frugt. Det er måske det eneste land i verden, hvor der er flere ”ministers” end der er ”troende.” Hvad der end foregår her i tjenester fotograferes, publiceres og overdrives og benyttes i forbindelse med indsamling af økonomiske midler.


Naturligvis er det ikke blot et problem i Israel, men en udfordring for alle, der er ”i tjeneste” alle steder i verden. Gud hjælpe os.


Første Thessalonikerbrev 2:3-5

”Vores forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig… Vi forsøger ikke at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. Vi optrådte aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed.”


Læs lige dette igen! Vi skal tjene ud fra rene motiver. Vi skal prædike på en måde, som ikke søger at behage mennesker på en humanistisk måde. Vi skal ikke lade vores valg i tjenesten være baseret på, om det kan skaffe os penge.


Nogle pastorer fortæller folk, at de blive nødt til at underordne sig den lokal menig-hed, ikke for at det skal virke opbyggende på folk, men for at øge antallet af med-lemmer i menigheden. De beder folk betale tiende, ikke så meget for at fremme evangeliet og velsigne folk, men for at øge deres egen løn, og få budgetterne til at hænge sammen.


Nogen prædiker en teologi om en nåde uden nogen moralsk udfordring. Det skaber ganske enkelt en subkultur, som retfærdiggør en sanselig livsstil i Kristi navn (Gala-terbrevet 5:13). Nogle ægtemænd beder deres hustru underkaste sig og ikke hel-liggøre dem til Kristi billede (Efeserbrevet kap. 5), men at manipulere dem til at betjene hans begær. Undertiden beder vi endog med den skjulte motivation at tjene vores egne lyster (Jakobsbrevet 4:3)!


Den eneste bemærkelsesværdige undtagelse for rigtig motivation er at dele evange-liet med ikke-troende.


Filipperbrevet 1:18

Det vigtige er, ”at Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt”.


Evangelisering handler om liv og død. Hvis en brandmand redder nogen ud fra en brand, er man ligeglad med, om hans motivation er at være macho. Hvad så? Få bare personen reddet. Selv da Yeshua irettesatte dem, som havde udført mirakler i Hans navn gennem falsk motivation (Matthæus kap. 7), nævnte Han ikke at prædike evangeliet.


Sagen virker også omvendt. At dele evangeliet med ikke-troende er en aktivitet, som er tilbøjelig til at holde hjertet rent. Grunden til at mange ledere i dag er blevet manipulerende og primært tjener sig selv er, at de har distanceret sig fra simpel personlig evangelisme. Det er tid for nogen at komme væk fra computeren, ud af ”lederskabsmøder” og tilbage til at tale med ikke-troende om frelsen.


Afslutningsvis, rene motiver er et centralt mål for studiet af Bibelen.


For Guds Ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebræerbrevet 4:12


Vi grubler over skrifterne, ikke så meget for at få viden, men for at ændre vores holdninger. Vores hengivne ”metode” handler om at lade ordene trænge dybt ind og skære alle urene motiver bort. Det er en daglig ”operation,” som korrigerer vore hjerters hensigter. Vi tillader Guds ord at udfordre og ændre vores indre motivatio-ner.

bottom of page