Et skifte
Fremkomsten af Kinas undergrundskirke gennem de seneste 30 år har ændret sammensætningen og udseendet af den internationale ekklesia dramatisk. Med deres stor antal, erfaring med forfølgelse, tro på overnaturlig indgriben, historie, hovedvægt på ”huskirker” og ”tilbage til Jerusalem” synspunkter. På grund af kul-turelle ”familie-forfædre” baggrund, bidrager de også en unik holdning til ”den udvidede familie” orden til den internationale Messias’ Legeme. Deres til stede-værelse har ændret vores ekklesiologi (forståelse og betydning samt formen for den internationale kirke).
Kinesiske og internationale ledere samledes af tusinder af kristne i Jerusalem for at lovprise Herren i november 2014, koordineret af David Demian - inspireret af Zakarias 8:22, ”Så skal talrige folk og mægtige folkeslag komme for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem…” David Demian er egyptisk araber, og der var en bred repræsentation ikke kun fra Østasiatiske kirker og vestlige kirker, men også kristne arabere. Ved denne konference, og i lignende ”globale samlinger”, var messianske ledere fra Israel på scenen for at ære vores arabiske kristne brødre og søstre og knælede i anger over vores egne synder af stolthed og utroskab. Resultaterne var temmelig overraskende. De arabiske kristne var dybt berørte af den kærlighed og ydmyghed, der blev vist. I den grad forbløffede over at blive velsignet af messianske jøder.
Et løfte som Ruths
David reagerede ved at lede hele den repræsenterede internationale forsamling (inkl. kinesere og arabere) i et pagtmæssigt løfte a’ la’ Ruth til det jødiske folk, at
”dit folk er mit folk,” (Ruths Bog 1:16).
Jeg følte, at dette øjeblik var et historisk vendepunkt. Indtil nu anså man de, som havde et ”Ruth-kald” blot som en minoritet blandt kristne, som Herren havde berørt med en speciel kærlighed og loyalitet til det jødiske folk.
På grund af deltagelsen af både kinesiske og arabiske kristne i dette pagtmæs-sige engagement, skete der et åndeligt skifte. ”Ruth-kaldet” skal ikke være und-tagelsen men reglen, ikke noget usædvanligt, men en norm, ikke en minoritet, men et flertal. Ruth skal være et billede på ALLE sande kristne.
Nyt perspektiv
Dette giver et nyt perspektiv på, hvad der kunne kaldes ”Ruth-ekklesiologi”: Den internationale Kirke Ekklesia er i bund og grund forbundet til Israel. Denne for-bindelse kommer pagtmæssigt med Israels Gud gennem Israels Messias (Efeserne 2:12, 19). Forbindelsen mellem Israel og Kirken redefinerer dem begge til deres oprindelige bibelske betydning: essensen af Israels identitet som en gudelig nation, med åndelige udløbere til de andre nationer gennem Kirken; og Kirken er et internationalt legeme med sin rod i Israel som dens oprindelse. Kirkens identitet er forbundet med Israel, og Israels identitet er forbundet med Kirken.
Dan Juster har kaldt dette ”den dobbelte genoprettelse af Israel og Kirken.” Det forbinder Israelologi og ekklesiologi til ét. Vi mener, at dette er apostlenes oprin-delige syn på Israel og Kirken. I vore dage genoprettes dette apostolske syn på ”ekklesiologien.” Den messiansk/jødiske ”rest” spiller en rolle som danner bro mellem Kirken i Israel, og Israel i Kirken.
I dag og i morgen
Et synspunkt om ekklesiologien fra en, der går ind for genoprettelsen har også effekt på ens eskatologi (læren om endetiderne). Ekklesiaologi har effekt på eskatologien. Ekklesiologi i genopstandelseslæren skulle føre til esktologi. Måden hvorpå vi betragter Israel og Kirken i dag har betydning for, hvordan vi ser endetids profetier gå i opfyldelse i morgen. Hvis Israel og Kirken er forbundne til hinanden i deres oprindelse, vil de være forbundne til hinanden i deres skæbne.
Denne delte identitet har betydning for, hvordan vi ser Guds riges komme. Vi kunne sige. ”Israel plus Kirken er lig med Guds rige.” eller: ”Forholdet mellem Israel og Kirken fremelsker Guds rige på jorden.”
Ruths og Esters bøger beskriver virkelige, historiske begivenheder, men kan også opfatttes som lignelser med profetisk betydning. Ruths bog indeholder et budskab om forholdet mellem Israel og Kirken. Vi kalder det ”Ruths ekklesiolo-gi.” På samme måde indeholder Esters Bog et budskab om endetiderne. Vi kalder det ”Esters eskatologi.”
Historierne om disse to kvinders liv udfolder mysteriet om Israel og Kirken og om endetidsprofetierne.
Folkedrabsmønster
Ester kan ses som et symbol på Kirken, Messias’ brud. Hun deler intimitet, ynde og skønhed med sin mand, kongen. Men der opstår en krise. Ester kaldes til Riget.
”I en sådan situation” (Esters Bog 4:14)
Og hvilken situation/tid er det? Det er en tid med en aldrig tidligere set interna-tional krise. Hvilken krise? – et forsøg på at dræbe alle jøder.
Et forsøg på at dræbe jøderne sker ikke kun ved Hamans hånd (Ester 3:6), men også ved Faraos (2. Mosebog 1:16), Herodes (Matthæus 2:16) og i endetiderne (Ezekiel 38-39, Zakarias 13-13). Åndelig krig finder ultimativt klimaks i et forsøg på at dræbe jøderne. Vi kan se denne tendens til folkemord både i nazismen og i islamisk jihad. I endetiderne kunne målet for drab på jøderne meget vel være alle kristne, som tror på Yeshua som jødernes konge eller ser sig som på linje med Israel.
Det er interessant, at beskrivelsen af Haman i Esters Bog 3:7; 8:1; 9:10, 24 er ”Tsorer,” som er det ord, der på moderne hebræisk normalt bruges for ”Antikrist.” og roden for det gammeltestamentlige ord for ”trængselstiden.” Haman kan opfattes som en antikrist-figur i denne fortælling om den kommende træng-selstid.
Ester bliver advaret af Mordokaj i et profetisk budskab om nødvendigheden af, at hun går i forbøn hos kongen på vegne af jøderne under denne verdensomspæn-dende krise. Hun er først modvillig til at høre, hvad der syntes at være en alt for intenst og negativt budskab. Hun forsøgte endda at komme med undskyldninger for at undgå at blive en del af krisen, men Mordokaj er vedholdende i at vise hende nødvendigheden af hendes forbøn.
Advarslen kræver respons
I mange år har apostolske og profetiske stemmer forsøgt at advare om de forestående kriser og trængsler. Mange troende forekommer uinteresserede. Andre har lært, at de ikke ville have del i denne krise, fordi de allerede vil være bortrykket til himlen. Vi ser det slet ikke på den måde. Derfor har vi hvert år organiseret en ”Esters faste” sammen med lokale arabiske kristne og de messianske jøder her i Israel. En begivenhed, der transmitteres til partnere rundt om i verden (Ester 4:16).
Mange har endnu ikke forstået vigtigheden af den ”Ester-type” syn på endetider-ne. Måske lyder det lidt for intenst, for negativt, for jødisk.
De gode nyheder
Historien har imidlertid en lykkelig udgang! Efter en ekstrem vanskelig tid med forbøn, trængsler og åndelig krig, griber Gud pludseligt og mirakuløst ind, som virker ind på hele verden. De morderiske dekreter er aflyst. De onde kræfter er ødelagt (9:17). Historien ændres, og der sker en stor vækkelse. Mange ”slutter sig” til jøderne (Ester 9:27).
Til slut overtager de retfærdige regeringerne over alle nationerne (8:2, 9:3, 10:3). Alle mennesker er gjort glade. Fred fejres. Dette er et smukt billede af Guds rige på jorden. Purim er en tid med megen glæde. Lad os stå sammen i Ester og Mordekajs kald for åndelig krig for sejr i endetiderne.
Image by Takeshi Hirano from Pixabay
