Guds rige er grundlæggende en vision om fred i verden. Den mest gribende beskrivelse ses i Esajas 2:2-4
”Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, …For belæringen udgår fra Zion og Herrens Ord fra Jerusalem. Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.”
Esajas’ profeti i smuk hebræisk poesi om fred og velstand, en retfærdig rege-ring, Jerusalem som den globale hovedstad og center for lovprisning – alt under en guddommelig konge ved navn ”Freds fyrste” (Esajas 9:5).
Enhver sandhed har sin forfalskning. Jeremias advarede os mod falske profeter, som giver løfter uden at beskæftige sig med de grundlæggende spørgsmål om men-neskets synd og ondskab. ”De vil helbrede mit lemlæstede folk, de siger let-sindigt: ”Fred, fred!” Skønt der ikke er fred.” (Jeremias 6:14)
En anden skarp profeti om endetiderne, som finder sted umiddelbart før Yeshua genkomst ses i i. Thessalonikerbrev 5:3: ”Når folk siger: ”Fred og ingen fare” da er undergangen pludselig over dem…”
Kontrasten mellem den reelle og den falske fred er sammenlignet i Esajas 28 med forskellen mellem at indgå ”en pagt med døden” (vers 15) og ”Se, i Zion lægger jeg en grundsten.” (vers 16).
Der er en sand fred, som er baseret på bibelsk profetisk vision om Zion og Messias. Og der er en farlig falsk fred, som kommer lige før og resulterer i en katastrofe.
Er vi for fred? Ja, naturligvis. Vi ønsker imidlertid den sande fred, og vi er på vagt for falske fredsarrangementer, som modvirkerr den sande freds komme.
For nylig overværede jeg en fantastisk undervisning fra to ortodokse rabbier fra meget forskellige retninger af judaismen her i Israel. De underviste så godt indenfor deres områder, men begge begik imidlertid den samme tragiske fejl i en sidereference om, hvorfor de ikke tror, at Yeshua er Messias.
De fremførte den klassiske påstand: ”Yeshua kan ikke være Messias, fordi når Messias kommer, vil der være verdensfred.” Svaret er naturligvis, at der er to hovedtemaer i profetierne om Messias: Den ene er som en lidende tjener og den anden som den erobrende konge.
Det, vores to kære ortodokse familier mangler er, at disse to beskrivelser må referere til én person, og dermed udfylder Guds plan to stadier.
Retfærdig lidelse er en del at det, som gør Messias værdig til at blive den erobrende konge.
Messias må først blive dræbt som en lidende tjener og det sonende offer for at kunne tage sig af dybden af den menneskelige synd og ondskab.
Derefter genopstå for at demonstrere sejren over døden.
Derefter budskabet om at sand anger, retfærdighed og Guds rige skal læres af hele verden som et lys til hedningerne (Esajas 42, 49).
Først da kan den erobrende konge straffe ondskaben, belønne de trofaste, etablere en retfærdig regering og bringe fred i verden.
Så, hvordan vil den falske fred komme? Alle mennesker har et ønske om fred. Den falske fred vil komme fra dem, som ønsker fred, men afviser Guds plan, som indeholder Zion og Messias. Det er ikke vanskeligt at forestille sig en på-tvunget fred i Mellemøsten af dem, som afviser begge disse elementer.
De ortodokse jøder som tror på Bibelen, zionismen og Messias vil som os være i opposition til diplomatisk og politisk pres for en falsk fred. Men uden at opfatte Yeshua som Messias, vil nogle imidlertid være tilbøjelig til at tage imod falske messias’er eller antikrist i konfliktens senere stadier.
Mens de generelle tendenser i disse endetids profetier allerede tager form, er det for tidligt at identificere specifik opfyldelse.
Lad os fortsat bede.
