top of page
Writer's pictureLauren, Hany, and Irene

Sydafrika i krise



Det, der sker:


Det kaos og den vold, der i øjeblikket foregår i Sydafrika har ulmet i adskillige år på grund af den korruption, der styrer de statslige institutioner. Hertil kommer 11 millioner unge arbejdsløse.


Under den tidligere præsident Jacob Zumas embedsperiode blev hans familie og en påstået indisk kriminel familie, Guptas’erne, meget rige ved at tilrane sig milliarder af sydafrikanske rand (den sydafrikanske møntfod), hvilket bragte landet på kanten af bankerot. Kor-ruptionen blev i folkemunde kaldt ”state capture.” I 2018 flygtede Guptas’erne fra landet efter pres fra befolkningen. Familien lever nu i Dubai.


I 2020 nedsatte den nuværende præsident Cyril Ramaphosa den såkaldte Zondo-kommission, der skulle undersøge anklagerne om korruption. Zuma blev fremstillet for kommissionen, men afslog at samarbejde, da han mente, dommeren var forud-indtaget.


Der opstod et dødvande mellem Zumas støtter og det sydafrikanske politi i 7 dage, indtil Zuma ved midnat den 5. juli meldte sig til afsoning af en fængselsstraf på 18 måneder for foragt for retten. Der blev organiseret protestbevægelse ”Befri Zuma” gennem sociale medier, hvilket hurtigt blev overtaget af kriminelle syndikater, util-fredse fattige og korrupte medlemmer af det sydafrikanske parti.


Butikscentre og varehuse var blevet plyndret og nedbrændt, uden at de sikker-hedsstyrker, der befandt sig i nærheden, greb ind. Dette resulterede i, at lokale samfund bevæbnede sig for at bevogte deres forretninger og deres ejendele. Protester voksede til optøjer, der bredte sig til adskillige provinser - især dog i Durban og Johannesburg. Efter en lang forsinkelse er 25.000 soldater sat ind for at genoprette lov og orden.


Åndelig kamp:


Sydafrika har et stærkt evangelisk samfund med megen positiv indflydelse, der spreder sig til andre regioner på kontinentet. De seneste begivenheder har været voldsomme angreb på Guds virke, og med en ondskab som aldrig tidligere set i den moderne historie.


For sande troende (af alle racer) er det nu en skelsættende tid: enten giver man efter for frygten og bevæbner sig, eller man stiller sig under Guds sandhed og be-skyttelse. Nu forenes troende fra forskellige stammer, hudfarver, sprog og kultu-

rer i bøn. Gud bringer virkelig en forandring i landet.


En stor del af regeringen indtager også en meget stor antiisraelsk holdning. Dette er vokset yderligere for nylig, og Israel er blevet kaldt en apartheidstat.


Særlig note:


I 1994 mobiliseredes en international bøn for vores første demokratiske valg i Syd-afrika. Et tæppe af Nåde bar nationen og ændrede verdens opfattelse. Den første sorte præsident, Nelson Mandela, var en milepæl i historien.


Nelson Mandela blev hyldet som Sydafrikas frelser, og vi blev en ”regnbuenation.” En vis passivitet faldt over mange af de sande troende, som forlod sig på den nye regering. Sydafrika har den nationale opgave at bringe sand racemæssig forsoning til de mange etniske grupper i Afrika. Imidlertid opstod der et åndeligt tomrum, som gav plads til satanisk udnyttelse af den politiske situation.


Bønneønsker:


1.At der vil fremstå retfærdige politikere, som kan lede nationen som et hele og ikke kun deres egne støtter.


2.At Guds vilje og kald for Sydafrika vil blive opfyldt.


3.At kirkens ledere vil søge Guds hjerte.


4.At ånden i den radikale kommunisme og anti-israelske propaganda ikke vil blive for-ankret i nationen.


5.At en ny bølge af vækkelse, evangelisering og genoprettelse vil komme til Sydafrika.


6.At binde frygt, vold, vrede, racisme, hævn og korruption.


7.At Guds Nåde og kærlighed vil bringe os vedvarende fred og forsoning.

bottom of page