I det første århundrede var Yeshuas tjeneste og Hans disciple meget forbundet til tid og sted. Men siden Evangeliet spredtes til nationerne, gennem de forløbne 1900 år, har der blandt kristne været meget lidt vægt på tid og geografi. Evangeliet kan prædikes alle steder og til alle tider. Guds Ånd kan modtages hvor som helst og når som helst. Helligånden har ikke et specifikt jordisk legeme, men bor i os alle.
Når vi nu nærmer os Yeshuas genkomst, vil tid og geografi imidlertid atter begynde at være vigtige. Yeshua vil vende fysisk tilbage på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Stedet vil være Oliebjerget (Zakarias 14:4; Ap. Gerninger 1:11). Tidspunk-tet vil være, når nationerne angriber Israel (Zakarias 14:2; Lukas 21:20), og Israel vil råbe: ”Baruch Haba.” (Salme 118:26, Matthæus 23:39).
I Torah’en kaldes festerne מועד mo’ed, der betyder ”fastsat tidspunkt.” Hos profe-terne er hvert åndeligt løfte forbundet med det fysiske løfte om ejerskab over land. I det kristne syn er ånd universel og tidløs; i det jødiske syn er ånd forbundet med tid og rum. Begge synspunkter er korrekte. Det ”to-øjede” bibelske perspektiv bliver genoprettet i dag for at give os et tredimensionalt syn.
For at blive rede til Yeshuas genkomst må hele verdens fokus rettes mod den korrek-te retning. Et teaterstykke kan ikke begynde, tæppet kan ikke gå, og stjerneskuespil-leren kan ikke træde frem, før alle først ser på scenen. Jerusalem er scenen, Yeshua er stjernen.
Det hebræiske ord for Zion er ציוף, der betyder "vejviser" (Jeremias 31:21). Zion er et skilt, et gadeskilt, som peger i den rigtige retning. Det er ikke så mærkeligt, at FN og Islamisk ekstremisme er så ”anti-zionistisk.” Enhver vil blive ledt mod Zion, enten for det gode eller for det onde. Dem, som er modstandere, kaldes ”hadske mod Zion” (Salme 129:5).
Indstillingen er presserende. Det er som en kiropraktorbehandling af ”Messias’ Legeme.” Når halsen og ryggen bringes på linje, udløses kraft og bevægelsesfrihed. Det er bragt i korrekt orden og mønster for Guds plan.
Missionsbefalingen – Yeshua sendte Sine disciple ud for at dele Evangeliet fra Jeru-salem til verdens ende (Ap. Gerninger 1:8). Nu kommer det tilbage igen.
Enhed i Legemet – Når kristne har Zion i deres hjerte, opnår de harmoni mellem bøn og ånd (Salme 133; Johannes 17).
Den Internationale Kirke (Ekklesia) – Når kristne er podet på oliventræet, er de for-bundet til deres tros rødder (Romerbrevet 11:17).
Endetiderne (Eskatologien) – Alle profetierne om Yeshuas genkomst peger frem til begivenhederne i Israel og Mellemøsten (Ezekiel 38-39).
Den anden pinse – I endetiderne vil Helligånden blive udgydt over alt kød i en stor vækkelse med mirakuløse tegn og undere (Ap. Gerninger 2:17-21).
Tusindårsriget – Efter Yeshuas genkomst vil der være en verdensomspændende ledelse med fred og velstand med Jerusalem som hovedstad (Esajas 2:1-4).
Ny skabning – I slutningen af Bibelen ser vi paradis genoprettet i en perfekt verden, når det himmelske Jerusalem kommer ned til jorden (Johs. Åbenbaring 21-22).
Bed sammen med os at denne tilpasning med Zion bliver opfyldt.
