1
”…ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det…” (1. Petersbrev 5:2a)
I Johannesevangeliet 21:15-17 påbyder den genopstandne Yeshua tre gange Peter: ”Vogt mine lam…Vær hyrde for mine får…Vogt mine får.” Peter var en frimodig og stærk mand, som var bestemt til at være en stor leder af Guds folk. Ved sin egen styrke kunne han have accepteret disse befalinger fra Yeshua, som var det ”under tvang.” Men Yeshua vidste, at hverken Peter, eller nogen anden kunne lede ligesom Yeshua ”efter Guds vilje” – af egen styrke. Han kunne begynde med styrke, men han vil til sidst fejle. Det er derfor, at Yeshua i Johannesevangeliet stiller Peter det retoriske spørgsmål: ”Peter, elsker du mig?”
Sådan er det med alle os som er ledere: hvis vi lytter efter, stiller Helligånden kon-stant det samme spørgsmål: ”Gør du det, fordi du må, eller er det fordi, du elsker Gud?” Jeg kan næsten høre Gud sige: ”Hvis du elsker mig og holder dig nær til mig, kan du lede med mit hjerte, min kærlighed, min visdom…og hvis ikke…så held og lykke!”
2
”Ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne.” (1. Petersbrev 5:2b)
Vi har alle behov for at skabe et liv. Vi har alle behov fo penge til familien, mad, tøj og måske en bil osv.. Der er intet i vejen for, at ledere bliver aflønnet for deres arbejde. Men ligesom på alle andre arbejdspladser fortjener enhver med større autoritet og ansvar højere løn. Men for at være sande ledere i Hans billede, må ønsket eller behovet for penge (og flere penge!) ikke blive kilden til vores motivation. I første Korintherbrev kap. 9 vidner apostlen Paulus: ”At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det!”
Alle os, der er i ledelsen af en tjeneste, må have denne holdning: ”Jeg gør dette, fordi Gud har kaldet mig. Han har givet mig gaver, og det er Hans vilje i mig. Ve mig, hvis jeg ikke gør det! Det er ikke afgørende, om jeg bliver betalt eller med hvor meget… det er ikke hvilket som helst job!” Og det samme gælder os alle. Hvad enten vi er forældre eller ledere i den sekulære arbejdsplads, skal vi vide, at al autoritet er en gave fra Gud (Romerbrevet 13:1) og vores arbejde er noget, vi skal være ivrige efter til Hans ære – ikke for penge eller for status!”
3
”Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbillede for hjorten (1. petersbrev 5:3)
Før jeg blev far, deltog jeg i et forældrekursus hos et lokalt præstepar her i Jerusalem. Mange år senere kan jeg tydeligt stadig huske en af deres udtalelser: ”Jeres børn vil gøre, det I gør, ikke det I siger, at de skal!” Dette er en af de simpleste og mest universelle af alle lederskabsprincipper – gå foran med et godt eksempel. I kraft af magten og autoriteten har mange haft succes med at herske ved at ”diktere” (at være en diktator) over andre. Men deres regeringstid og indflydelse er sædvanligvis kort (så snart diktatoren dør, falder det hele sammen.) Men hvis vi regerer ”nedefra”, ikke ”ovenfra” eksempelvis med lydighed og hellighed i vores liv, kan vi producere blivende frugt hos andre, som fortsat kan have ind-flydelse i generationer efter, vi er borte. I første Korintherbrev 4:9ff be-skriver Paulus apostlene som dem ”bagerst i processionen,” ikke berøm-te, som dem, der står forrest ved paraden, men som navnløse, som dem, der er dødsdømte, svage og uden ære. De største ledere er ofte ukendte og som leder mange ved deres ydmyge eksempler. Yeshua sagde: ”…lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. For mit åg er godt, og min byrde er let.” (Matthæus 11:29-30).
