Der er tre signifikante profetier om udgydelsen af Helligånden i endetiderne. To har at gøre med vækkelse, én med dom.
Zakarias 12:10 - ”men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, Ham, de har gennemboret.”
I denne forbløffende messianske profeti siger den samme, som siger ”Jeg” også, at de vil se hen til ”mig.” Den, der udgyder Ånden, er den samme som den, der blev gennemboret.
Denne profeti refererer til en åbenbarings ånd, som vil give Israels folk en forstå-else af, at Den, vi gennemborede (korsfæstede) virkelig er den guddommelige frelser, Messias Yeshua.
Den næste er lignende, men mere global.
Apostlenes Gerninger 2:17-18 ”Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker…jeg vil udgyde min Ånd…”
Peter citerede profeten Joel, da han forklarede dåben ved Helligånden og ilden påskemorgen. Han syntes at indikere, at der vil komme en lignende udgydelse af Helligånden i endetiderne, men meget større i omfang.
Udgydelsen i Jerusalem, som beskrives af Zakarias, er en del af løftet om, at ”Så skal hele Israel frelses” (Romerbrevet 11:26). Israels folk får en åbenbaring om Yeshua, hvilket resulterer i en bølge af frelse ud over nationen. Vækkelsen i Israel er forbundet med den verdensomspændende vækkelse. ”Jeg vil udgyde min Ånd over alt kød…” er parallelt med ”Jeg vil udgyde over Davids hus…”
I endetiderne instrueres syv engle at udgyde syv gyldne bægre med dom fra Gud.
Johannes Åbenbaring 16:1 - ”Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden.”
Disse vredesskåle er i virkeligheden tegn på Guds nåde, da det er den sidste ad-varsel før dommen i ildsøen. Vredesskålene er ekstreme forholdsregler i et sidste forsøg på at frelse dem, som er på vej til evig straf.
Den samme Helligånd styrker de hellige, drager syndere til omvendelse og bringer dom over de onde. Prøvelse og vækkelse sker samtidigt. Både Guds for-barmelse og Hans hellighed udfoldes åbent for verden.