Første del: Typer af messianske profetier
Store kompositioner indenfor musikken bygges gradvist op til gradvist at flette instrumenter og melodier sammen til et overordnet klimaks. Dette crescendo blegner imidlertid i sammenligning med den store åbenbaring af mysteriet om Messias.
Der er adskillige og forskellige måder, hvorpå man kan se og høre profetier om Messias’ komme. Der er en udvikling i forståelsen af Messias.
Fra Moseloven – til Profeterne – til Evangelierne – til Epistlerne.
Loven og Profeterne leder op til Messias’ komme. Evangelierne og Epistlerne forkla-rer fyldigere om, hvem Han er. Når man ser på den stigende vægt af bibelsk tænk-ning gennem århundrederne, kan jeg se forskellige typer af profetiske åbenbaringer, der peger hen på Messias:
Troens helte af messiansk type
Præstelige symboler
Direkte profetier
Åbenbarende oplevelser
Direkte tilsynekomster
Eksempler fra naturen
Israels folks historie
Teologiske principper
Troens helte af messiansk type
Disse troens helte kan ses i næsten alle bibelens fortællinger. Alle er sande historiske begivenheder, men alle tjener også som eksempler på lignelser om Messias. Der er for mange til at de kan citeres her; de omfatter langt den største del af materialet i forståelsen af Messias’ komme.
For eksempel kan vi se Adam som Guds første søn; Noa som den, der frelste ver-den gennem vandet; Abraham som en far, som ofrede sin søn; Juda som var villig til at blive fængslet, så hans broder kunne sættes fri; Josef som led efter hans blev ofret af sine brødre og sidenhen blev leder af verden. Alle disse er alene fra 1. Mosebog.
Moses er en stor messiansk figur. Han går frem og tilbage mellem Gud og folket og er et mellemled mellem dem, etablerer pagt, giver guddommelige instruktioner, danner præsteskabet, og bliver endog glorificeret.
Den mest prominente af messiansk type blandt bibelske helte er David. Han er kongen. Messias er den større konge af Davids linje. Messias er ”Ben David” – søn af David. Dette billede fortsætter med Davids søn Salomon og kongerne af Juda. Yeshua sagde, at han var større end Salomon og større end Jonas (Matthæus kap. 12). Selve sammenligningen er et eksempel på, at de bibelske helte ses som Messias-typer.
Præstelige symboler
De præstelige symboler er primært i offerdyrene, som bliver slået ihjel for at betale straffen for menneskets synd. Det er også ypperstepræsten som står for ofret for at skaffe folket soning. Templet beskrives som Yeshuas legeme. Påskelammet ses som Messias’ korsfæstelse; opstandelsens første frugt osv.
Direkte profetier
Disse er, hvad de fleste tænker på omkring de messianske beskrivelser. De bedst kendte profetier begynder med Esajas (født af en jomfru, kap. 7; verdens lys 9, 42, 49; lidende tjener kap. 53, til Mika (født i Bethlehem kap. 55), til Daniel (Menneske-sønnen, der kommer frem for den gamle dage, kap. 7), til Zakarias ((ridende på et æsel kap. 9; gennemboret kap. 12; stående på Oliebjerget kap. 14).
Der er mange messianske profetier i Salmernes Bog og hos de tidlige profeter. En af de første er Hannas sang (1.Samuelsbog kap. 2) hvor hun profeterede om opstandelsen (vers 6) og den kommende salvede ”Meshiach” konge - מלך משיח (vers 10).
Åbenbarende oplevelser
Disse optræder som drømme eller en pludselige åbenbaringer. Ezekiel så et guddommeligt menneske siddende på en strålende sky (Ezekiel 1). Jakob så Ham øverst på en stige, som rakte op til himlen (1. Mosebog 28). Job så sin forløser komme (Jobs bog 19). Esajas så Ham herliggjort siddende på en trone (Esajas 6). Zakarias sagde, at nådens og bønnens ånd ville blive udgydt for at se den gennemborede (Zakarias 12). Balaam så Messias komme i fjern fremtid (4. Mosebog 24).
Direkte fremkomster
Disse kaldes ”Kristifanier”, og jeg behandlede disse indgående i bogen ”Hvem spiste frokost med Abraham? (Asher Intrater, ”Who Ate Lunch with Abraham”- Intermedia Publishing Group 2011; på dansk, ”Hvem spiste frokost med Abraham – Road to Zion Books 2012). Den messianske gud-mand spiser frokost med Abraham (1. Mosebog 18); kæmper med Jakob hele natten (1. Mosebog 32); viser sig for Moses i en brændende busk (2. Mosebog 3); udfordrer Josva med et sværd (Josva 5); osv.
Eksempler fra naturen
Disse omhandler frugt, der falder til jorden, og deres frø giver nyt liv (et eksempel på død og opstandelse). Der er mange andre eksempler. Solen ses som Messias’ ansigt, der stråler i herlighed. Et træ ses som en person med Yeshua som livets træ. Manna er et billede på brød fra Gud, som falder ned fra himlen, osv. Da Gud er Skaberen tjener hele naturen som vidne om Hans formål (Salme 19).
Det israelske folks historie
Bibelsk kan navnet Israel referere til Jakob, Israels folk eller til personen Messias. Israels historie er en kort gengivelse af Yeshuas liv. Yeshuas liv giver en kort gengi-velse af Israels historie. Begge drog til Egypten; begge kom ud af Egypten. I fyrre dage blev Yeshua testet i ørkenen som en parallel til folket, som vandrede i ørkenen i fyrre år. Eksilet og den efterfølgende samling af folket er en parallel til Yeshuas død og genopstandelse. Det sidste efter to dage, det første efter to tusinde år. Den lidende tjener er undertiden Yeshua og undertiden folket. Abrahams sæd er ental og flertal. Messias’ og Israels folks liv er bundet sammen.
Teologiske principper
Udover disse nævnte kategorier udvikler messiansk tankegang i yderligere teolog-iske principper gennem Skriften. For eksempel: Hvad er synd? Omvendelse? Død? Opstandelse? Guds rige? Den kommende verden? Dødsstraf på et træ? Meningen med soningen som alternativ til straf? Gud som skjuler sit ansigt? Mennesker skabt i Guds billede? Hvad er frelse?
Bliv hængende til 2. del – Fem fundamentale messianske profetier i Torah’en
הִנֵּה-בָאתִי בִּמְגִלַּת-סֵפֶר כָּתוּב עָלָי
”Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig.” (Salme 40:8)
”Og Han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om Ham i alle Skrifterne.” (Lukas 24:27)