Det israelske kabinet har netop vedtaget at bekræfte en våbenhvileaftale med Hamas. Aftalen garanterer Hamas’ fortsatte eksistens og gør dem til mediehelte.
Fra et jiihadisk perspektiv er det slet ikke en aftale, men en hudna, en midlertidig våbenhvile indtil det muslimske umma (samfund) kan genopruste og genvinde deres militære styrke.
Er det en god aftale for Israel? Naturligvis ikke. Den er frygtelig. Men det kunne være den bedste mulighed, vi har lige nu. Vi må stole på, at PM Netanyahu og kabinettet vægter for og imod, og at de træffer den rette beslutning.
Ideen at Hamas hævder, at de har sejret er bizar og uden hold i virkeligheden. Gaza er ødelagt; folk lever i ruiner, og Hamas’ militære infrastruktur er udraderet. Glæder de sig over dette? Så lad det være sådan.
Hvad er grundene til at acceptere våbenhvilen fra Israels synspunkt? Her følger en række faktorer:
Gidsler: Vi ønsker, at gidslerne kommer hjem. Vi har ikke været i stand til at befri dem ved kommandoangreb. Vores folks hjerter er knust. Nu kommer i det mindste nogle af gidslerne hjem. Mange andre er allerede døde. De efterladte i Gaza er i livsfare.
Omgruppering af tropperne: Vores tropper er udmattede og har behov for omgrupppering. Mange messianske familier (inklusiv vores egen) har børn midt i kampene. Den type guerillakrig, som foregår nu er meget farlig og giver ikke en reel sejr. Et stort antal blev dræbt eller såret i denne uge.
Større/længere krig: Vi er i et nyt stadium af krigen. Der er risiko for flere deltagere herunder Trumpregeringen og nogle moderate arabiske nationer. En mere inkluderende strategi er under udvikling for hele området. Kon-flikten kan foregå i de kommende mange år.
Spredning af prioriteter: Gaza er ikke det mest kritiske område lige nu. Hamas’ tilstedeværelse i Judæa og Samaria (Vestbredden) er farligere. Houti terroristerne i Yemen skal stoppes. Der er risiko for en større offensiv imod Iran.
Sejr i Libanon: Hvad ingen havde kunne drømme om for et par måneder siden: Hizbollah er blevet besejret og en kristen regering har taget kontrol. Landets nye præsident, Joseph Aoun har lovet at fjerne alle Hizbollahs til-bageværende våben.
Ændring i Syrien: I Syrien har en ny type Sunni ISIS, Ahmad Al-Sharaa har taget over. Assadregimet var støttet af Rusland og Iran. Det synes som om Rusland er blevet svagere på grund af krigen med Ukraine, og Iran blevet svagere på grund af krigen med Israel. Dette medførte en pludselig ændring.
Tyrkiets indflydelse: Al Sharaas milits er støttet af Tyrkiet, som således har genetableret sin magtposition i området. Erdogans drøm er at genetablere det Ottomaniske imperium og erobre hele Israel, herunder Tempelbjerget. Vi skal være forberedt på at forsvare grænsen til Syrien nu. Hæren har taget kontrol over en smal, men meget strategisk sikkerheds-zone langs med grænsen.
Iran: Der er måske en plan for et angreb på Irans atomprogram. Ingen kan sige det med sikkerhed. Ayatollah-regimet er blevet svagere, og oppostio-nen i Iran vokser dag for dag.
Abraham-aftalerne: Både Netanyahu og Trump ønsker af forny og udvide Abraham-aftalerne. Dette kunne føre til en periode med fred og velstand for hele området, især hvis Saudi Arabien deltager.
Proportionaliteten: Hvor råber verden på proportionerne nu? Israel tager
Imod 33 uskyldige gidsler mod at løslade 1000 morderiske terrorister. En sådan hyklerisk ”dobbelt standard” bruges ofte overfor Israel.
